Det internationale beredskabssamarbejde 

Det seneste årti har været præget af et stigende antal humanitære kriser, voldelige konflikter, terrorisme og naturkatastrofer. I Europa er der oplevet gentagne tilfælde af oversvømmelser og skovbrande samt andre typer af naturskabte katastrofer og teknologisk svigt. Der er tilmed risiko for, at konsekvenserne af naturkatastrofer bliver større på grund af teknologiens og samfundets generelt øgede sårbarhed.

 
Der er derfor behov for et effektivt internationalt samarbejde for at kunne bekæmpe disse grænseoverskridende risici og trusler.
 

Udviklet internationalt samarbejde
Som resultat af de mange katastrofehændelser, såvel inden for som uden for Europa, har der været en betydelig udvikling i det internationale beredskabssamarbejde.
 

Det internationale beredskabssamarbejde omfatter primært civilbeskyttelse, men også sundhedsberedskab, havmiljøberedskab, transportområdet, IT- og teleområdet, kritisk infrastrukturbeskyttelse, CBRN-området, krisestyringsstrukturer, det nukleare område m.v.
 

FN-principper
Det internationale katastrofesamarbejde bygger på overordnede principper og retningslinjer, som er tiltrådt af FN.
 

EU og NATO
Særligt EU har det seneste årti udviklet civilbeskyttelsesområdet, som nu også fremgår af Lissabon-traktaten. På EU-området vedtages EU-lovgivning, der med respekt for det nationale ansvar er med til at regulere samarbejdet. Tilsvarende eksisterer der inden for NATO et samarbejde om civil beredskabsplanlægning.
 

Nordisk samarbejde
I nordisk regi er der i de seneste par år sket et fornyet og udbygget samarbejde på beredskabsområdet, bl.a. ved at de fem nordiske ministre med ansvar for beredskab regelmæssigt mødes. Danmark har ligeledes bilaterale aftaler med nabolande om gensidig assistance i tilfælde af ulykker og katastrofer.