Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Viden om 
Forsvarskommissionen af 2008 var bredt sammensat af politikere, embedsfolk, officerer og eksperter.
Forsvarskommissionen af 2008 var bredt sammensat af politikere, embedsfolk, officerer og eksperter.

Forsvarskommissionen af 2008 

Regeringen besluttede som en del af regeringsgrundlaget efter valget i november 2007 at nedsætte en forsvarskommission. Da var det ti år siden, at Danmark sidst havde en forsvarskommission.
 

Det var Forsvarskommissionens opgave at stille forslag til forsvarets udvikling, og herunder bidrage til at forberede en politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter 2009.
 

Kommisionens sammensætning
Forsvarskommissionen af 2008 blev ledet af tidligere forsvarsminister Hans Hækkerup og var bredt sammensat af politikere, embedsfolk, officerer og eksperter.
 

Derudover var der i denne kommission også grønlandske og færøske medlemmer. Dette skyldtes dels, at dansk sikkerhedspolitik omfatter hele rigsfællesskabet, dels at kommissionen netop skulle behandle den strategiske betydning af Arktis i lyset af de forventede klimaforandringer.
 

Bred opbakning
Kommissionens beretning havde en historisk bred opbakning og indeholdt kun én mindretalsudtalelse. Beretningen kunne derfor danne baggrund for de efterfølgende politiske forhandlinger om et nyt femårs forsvarsforlig [Forsvarsforlig 2010-2014].

Sidst opdateret 24-10-2011 - kl. 14:04

Fakta

Forsvarskommissionen af 2008 bestod af 29 medlemmer. Formand var tidligere forsvarsminister Hans Hækkerup.

Kommissionens første møde var den 30. januar 2008, og kommissionens beretning blev afleveret 15 måneder senere, den 26. marts 2009.

Interne links