Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Viden om 
”Værdistrømskortlægning” er et af de værktøjer, der bliver brugt hyppigt i arbejdet med Lean
”Værdistrømskortlægning” er et af de værktøjer, der bliver brugt hyppigt i arbejdet med Lean

Lean i Forsvarsministeriet 

Lean, der på engelsk betyder slank/trimmet, er en betegnelse for en række konkrete værktøjer, som kan hjælpe med at optimere arbejdsprocesser og frigøre ressourcer – og dermed gøre os mere effektive. 

Lean-værktøjerne kan bruges fleksibelt. Et fællestræk for alle værktøjerne er dog, at de fokuserer på at skabe værdi og i høj grad involverer medarbejderne.

Lean kan hjælpe med at finde løsninger på en bred vifte af problemstillinger. Det kan være:

  • Lange sagsbehandlings- og ekspeditionstider
  • Lav kvalitet og mange fejl
  • Flaskehalse
  • Stor eller ujævn arbejdsbelastning
  • Manglende tværgående samarbejde
  • Manglende standarder for arbejdet

 
Hvorfor arbejde med Lean?

Mange private og mange offentlige virksomheder bruger i dag Lean og finder gode effektiviseringsgevinster.

Vi vil løse de mange og forskelligartede opgaver inden for Forsvarsministeriets område på en tidssvarende og effektiv måde. Derfor bruger vi Lean i hele ministerområdet, og derfor er der oprettet et fælles Lean-kompetencecenter.
 
Resultater med Lean
De hidtidige erfaringer med Lean i Forsvarsministeriet er positive. De gennemførte Lean-projektforløb har alle givet effektivitetsgevinster – af forskellig karakter og volumen. Det gælder eksempelvis frigørelse af tid, bedre medarbejdertrivsel og højere kvalitet i sagsbehandlingen.

For eksempel har Air Transport Wing i Aalborg fået nedsat servicetiden på Challenger-fly fra 5 til 4 uger ved hjælp af Lean-metoder.

Sidst opdateret 06-01-2012 - kl. 11:03

Fakta

Lean blev først udviklet og brugt på Toyotas bilfabrikker i Japan i 1950’erne. Metoden har siden bredt sig til hele verden og alle brancher.

Interne links