Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Tidligere forsvarsforlig

    Indholdsområde

     
    Viden om 

    Tidligere forsvarsforlig 

    Her kan du finde mere information om tidligere danske forsvarsforlig.

    Forsvarsforliget 2010-2014
    Forsvarsforliget 2010-2014, der blev indgået 24. juni 2009, var et historisk bredt forlig, indgået af syv af Folketingets otte partier: Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, de Radikale og Liberal Alliance. Kun Enhedslisten var ikke med i forliget.

    Forliget byggede i vid udstrækning på anbefalingerne fra Forsvarskommissionen af 2008.
     

    Forsvarsforlig 2005-2009
    Forsvarsforliget for 2005-2009 blev indgået med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne.
     

     

     

    Bilag til forsvarsforliget
     

     

    English Clik here to read the Danish Defence Agreement 2005 - 2009


    Forsvarsforlig 2000-2004

    Forligstekst
    Der er mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti indgået følgende aftale om forsvarets ordning fra 2000-2004.


    Indledning

    1. I lighed med Forsvarskommissionens beretning er det partiernes fælles opfattelse, at den ændrede sikkerhedspolitiske situation muliggør betydelige omstillinger af dansk forsvar.

    Denne udvikling giver mulighed for at foretage reduktioner af forsvarets kapacitet til forsvar af dansk territorium.

    Forsvaret skal fortsat kunne yde et troværdigt bidrag til NATO, hvis der skulle opstå en trussel mod Alliancen.

    Danmark skal bidrage til den gunstige sikkerhedspolitiske udvikling ved en styrkelse af samarbejdet mellem landene i Europa.

    Danmark skal også fremover være et aktivt medlem af FN, OSCE og NATO og deltage i humanitære og fredsstøttende operationer.

    Vægten i dansk forsvar forskydes fra mobilisering til krisestyring og vægt på reaktionsstyrker. Kapaciteten til internationale operationer styrkes. Materielinvesteringerne øges, og større mobilitet prioriteres. Den mindre krigsstyrke medfører, at der er behov for færre værnepligtige. Dette medfører behov for en mindre støttestruktur, hvorfor der gennemføres betydelige strukturelle rationaliseringer og tilpasninger i forsvaret. Herved opnås sammenhæng mellem mål og midler.


    Hæren

    2. Hærens internationale opgaver prioriteres, herunder udvides hærens styrkebidrag til NATO's umiddelbare reaktionsstyrker fra en let opklaringsdeling til en underafdeling, der med kort varsel skal kunne udsendes i op til 6 måneder.

    Hærens bidrag til NATO's hurtige reaktionsstyrker, Den Danske Internationale Brigade, styrkes materielmæssigt. Bl.a. tilknyttes helikoptertransportkapacitet til brigaden.

    Ud over fortsat deltagelse i Allied Command Europe Rapid Reaction Corps (ARRC) med Den Danske Internationale Brigade deltager hæren i Multinational Corps North East, som afløser Allied Land Forces Schleswig-Holstein and Jutland, med stabspersonel, korpstropper og Danske Division.

    Endvidere fortsættes deltagelsen i og udviklingen af Multinational UN Stand-by Forces High Readiness Brigade (SHIRBRIG) ved, at der ud over det allerede tilknyttede hovedkvarterskompagni tilmeldes en opklaringsenhed og et militærpolitielement.

    Hærens militære krigsstyrke fastsættes til ca. 46.000 soldater. Der opretholdes en sjællandsk og en jysk kampgruppe, og en kampgruppe på ca. 2.000 soldater tilknyttes organisatorisk Danske Division som sikringsenhed i forbindelse med divisionens udvidede operationsområde. Den militærregionale struktur forenkles gennem sammenlægning af Militærregionerne I og II samt III og IV, samtidig med at hjemmeværnsregioner og militærregioner sammenlægges til i alt 5 lokalforsvarsregioner. Antallet af kampbataljoner i det territoriale forsvar inkl. en sjællandsk og en jysk kampgruppe reduceres fra 19 til 11, hvortil kommer tilsvarende reduktioner for støtteenhedernes vedkommende.

    Der etableres to friskningsgrupper. Den første friskningsgruppe omfatter personel til de dele af krigsstyrken, hvortil der er de højeste krav til nylig uddannelse, fysisk formåen mv. og vil være på ca. 30.000 soldater. Den anden friskningsgruppe, der vil være på ca. 9.000 soldater, omfatter personel, hvortil disse krav generelt er mindre. Dette vil indebære, at hærens værnepligtige personel for en dels vedkommende kan udgå af hærens krigsstyrke efter ca. 6 år. En anden del af personellet vil blive overført fra friskningsgruppe 1 til enheder, primært i det territoriale forsvar, hvor det vil kunne gøre fyldest i yderligere ca. 6 år i friskningsgruppe 2. Endvidere omlægges mønstringsvirksomheden, således at der i hovedsagen gennemføres nøglepersonelmønstringer med det formål at opretholde evnen til at mobilisere, herunder gennemføre den resterende uddannelse, og at vedligeholde føringsekspertisen samt omskolingsmønstringer ved indførelse af nyt materiel.

    Forsvarsministeriet vil optage forhandlinger med personelorganisationerne med henblik på en forøgelse af længden af rådighedskontrakter ved Den Danske Internationale Brigade fra 3 til 4 år. Evt. behov for supplerende tiltag for at fastholde den nødvendige rekruttering drøftes mellem forligspartierne. DIB-personel, som efter kontraktudløb placeres i mobiliseringsstyrken, søges samlet i en af hærens øvrige tre brigader.

    3. I konsekvens af ovenstående tilpasses hæren således:

    • 3. Jyske Brigade kadrebemandes.
    • Nedlæggelse af Østre Landkommando, idet en del af stabsnormerne overføres til Hærens Operative Kommando, mens resten nedlægges. Ringsted Kaserne nedlægges.
    • Reduktion af bemandingen inden for Hærens Operative Kommandos myndighedsområde.
    • Flytning af Ingeniørregimentet og Hærens Ingeniør- og ABC-skole til Skive. Farum Kaserne nedlægges.
    • De to jyske artilleriregimenter sammenlægges i Varde under navnet Dronningens Artilleriregiment.
    • Dronningens Livregiment, Slesvigske Fodregiment og Prinsens Livregiment sammenlægges i Skive under navnet Prinsens Livregiment. Danske Livregiment, Gardehusarregimentet og Sjællandske Livregiment sammenlægges på Antvorskov Kaserne under navnet Gardehusarregimentet. Kasernerne i Næstved og Viborg nedlægges.
    • Flytning af enhederne i Trænafdelingen til Vordingborg samt oprettelse af Det Danske Internationale Center på Vordingborg Kaserne.
    • 5. Telegrafbataljon placeres på Haderslev Kaserne, og 1. Telegrafbataljon flyttes fra Antvorskov til Fredericia.
    • 2. Telegrafbataljon og Tønder Kaserne nedlægges.
    • Reduktion af hærens logistiske fredstidsstøttestruktur.
    • Sjællandske Livregiments Musikkorps nedlægges.
    • På Bornholm etableres 1 opklaringsbataljon med 2 opklaringseskadroner. Bornholms Værns nuværende opgaver ændres i overensstemmelse hermed.
    • Reduktion af skolestrukturen.

    Der er ved placering af regimenter og bataljoner lagt vægt på optimal udnyttelse af kaserner, på uddannelsesmæssige forhold, på at der er et afbalanceret antal enheder i hver landsdel, på den bygningsmæssige standard og miljømæssige forhold, samt på at der til kasernerne hører faciliteter, herunder øvelsesterræn, som kan anvendes til uddannelse af de pågældende enheder.

    Der anskaffes materiel således:

    • Nye geværer.
    • Materiel til Den Danske Internationale Brigade, opdatering af Leopard 2 kampvogne.
    • Kommunikationsmateriel til den Danske Internationale Brigade.
    • Kommunikationsmateriel til den øvrige dele af hæren.
    • Minerydningsmateriel.
    • Materiel til Den Danske Internationale Brigade, helikoptere.
    • Materiel til Den Danske Internationale Brigade, morterer.
    • Materiel til Den Danske Internationale Brigade, infanterikampkøretøjer.
    • Spejderkøretøjer.

     
    Søværnet

    4. Der udfases et antal skibe til fordel for 2 større og mere fleksible enheder. Baseret på anvendelse af det til Standard Flex konceptet hørende containeriserings- og modulariseringsprincip bygges to fleksible støtteskibe, der kan anvendes til støtte for landoperationer, som hospitalsskibe, til løsning af transport- og evakueringsopgaver, embargoopgaver samt deltage i NATO's stående minerydningsstyrke og andre opgaver efter konkret beslutning. Projektering af patruljeskib gennemføres i forligsperioden. Bidraget til NATO's reaktionsstyrker reduceres med 4 missilbåde som følge af udfasningen af Willemoes-klassen, men øges med et fleksibelt støtteskib, når denne enhed opnår operativ status. 2 ubåde tilmeldes periodevis. Der afsættes midler til fortsat deltagelse i Viking-projektet. I den forbindelse undersøges mulighederne for, at svenske ubåde kan stilles til rådighed for søværnet. Søværnets fremtidige eskadrestruktur og herunder placeringen af nye enheder overvejes nærmere. I Nordatlanten omlægges indsatsen ved udfasning af 1 inspektionsskib og 2 inspektionskuttere samt ved indfasning af 2 inspektionsfartøjer med helikopterplatform. Søværnets militære krigsstyrke fastsættes til ca. 7.300 personer.

    5. Søværnet tilpasses i øvrigt således:

    • Depot Vemmetofte nedlægges
    • Rationalisering af søværnets logistiske fredstidsstøttestruktur
    • Der opretholdes 3 ubåde, mens 2 henlægges
    • Reduktion af bemandingen inden for Søværnets Operative Kommandos myndighedsområde
    • Missilbådene af WILLEMOES-klassen, to minelæggere af FALSTER-klassen samt inspektionsskibet BESKYTTEREN udfases
    • Sundets Marinedistrikt, Stevnsfort og sødefensionsafsnittene nedlægges
    • Marinedistriktselement Korsør oprettes
    • Sikringsenheder til krigstidsbevogtning og nærforsvar tilvejebringes af de nye regioner
    • Værnepligtige indkaldes primært til sejlende tjeneste
    • Reduktion og flytning af Grønlands Kommando fra Grønnedal til Nuuk overvejes
    • Reduktion af skolestrukturen

     
    Der anskaffes materiel således:

    • Radiokommunikationsudstyr.
    • Kystradarmateriel.
    • Standardfartøjer MK I.
    • 2 fleksible støtteskibe inkl. supplerende udrustning mv.
    • Standardfartøjer MK II.
    • 2 inspektionsfartøjer.
    • Modulpakke.


    Flyvevåbnet

    6. Flyvevåbnets transportflykapacitet øges med henblik på støtte til landmilitære operationer og humanitær indsats. Den allerede tilmeldte F-16 eskadrille (12 fly), suppleret med op til 4 fly til rekognoscering, tilmeldes også NATO's reaktionsstyrker til luft-til-jord operationer. Herudover tilmeldes en mobil radar til luftrumsovervågning og et logistisk element til NATO's reaktionsstyrker, når enhederne opnår operativ status. Flyvevåbnets militære krigsstyrke fastsættes til ca. 11.600 personer.
     
    7. Flyvevåbnet tilpasses i øvrigt således:

    • Reduktion i flyvetimeproduktion for F-16 fly.
    • Rationalisering af flyvevåbnets logistiske fredstidsstøttestruktur.
    • Reduktion af bemandingen inden for Flyvertaktisk Kommandos myndighedsområde.
    • Flyvestation Værløse nedlægges som flyoperativ flyvestation, idet der opretholdes en Aerodome Flight Information Service (AFIS). Eskadrille 722 og Søværnets Flyvetjeneste flyttes fra Flyvestation Værløse til Flyvestation Karup, mens Eskadrille 721 flyttes fra Flyvestation Værløse til Flyvestation Aalborg. Projektet overvejes nærmere i en implementeringsstyringsgruppe.
    • F-16 flyene samles i 3 eskadriller mod nu 4. Der placeres 2 eskadriller på Flyvestation Skrydstrup og 1 på Flyvestation Aalborg, samtidig med at vedligeholdelse på flyvestationsniveau for F-16 samles på Flyvestation Skrydstrup. Eskadrille 723 i Ålborg nedlægges i konsekvens heraf.
    • Hærens Flyvetjeneste flyttes til Flyvestation Karup, og Flyvestation Vandel nedlægges.
    • Forsvarets helikoptertjenester samles under Flyvertaktisk Kommando.
    • Justering af strukturen i det jordbaserede luftforsvar (HAWK og STINGER). Der oprettes 6 ens eskadriller hver med to fire units HAWK og et STINGER-element. Eskadrille 531 i Højstrup nedlægges, og Eskadrille 532 flyttes fra Højstrup til Karup. Eskadrille 541 på Stevns nedlægges, og Eskadrille 543 flyttes fra Stevns til Tune.
    • Sammenlægning af Kontrol- og Varslingsgruppen og Luftværnsgruppen på Flyvestation Skalstrup.
    • Teknisk betingede reduktioner i Kommando-, Kontrol- og Varslingssystemet.
    • Centralisering af driftsstrukturen for visse flyvevåbenenheder.
    • Reduktion af skolestrukturen.

     
    Der anskaffes materiel således:

    • G-III erstatningsanskaffelse.
    • Redningshelikoptere.
    • 4 transportfly.
    • Ammunition til F-16.
    • Radarer.
    • Natsensorer til F-16.
    • Jord-til-luft missiler.

    Der deltages i næste fase af Joint Strike Fighter projektet, idet udgifterne hertil afholdes af Erhvervsministeriet. Øvrige projekter, som potentielt kan være af interesse i forhold til afløsning af F-16, følges nøje. Danmark kan deltage i et eventuelt fælles NATO-projekt vedrørende Alliance Ground Surveillance.


    Værnsfælles område

    8. Det værnsfælles område mv. tilpasses således:

    • En tilpasset personelmæssig reduktion af dansk personel i internationale stabe.
    • Personelmæssig reduktion ved Forsvarsstaben.
    • Centralisering af informatikstrukturen.
    • Sammenlægning af Færøernes Kommando og Flyvestation Torshavn til én myndighed, som placeres i Mørkedal.
    • Sammenlægning af forskellige værnsfælles myndigheder på Svanemøllens Kaserne og Høveltegård. Forsvarets Forvaltningsskole, Forsvarets Center for Lederskab med Psykologisk Afdeling og Ledelsesudviklingsafdelingen fra Forsvarets Center for Lederskab integreres i Forsvarsakademiet tillige med Forsvarets Forskningstjeneste, hvis virksomhed reduceres, men opretholdes som sektorforskningsinstitution. Forsvarsakademiet får efter integrationen status som niveau II myndighed. Gurrehus nedlægges.
    • Uddannelsesudviklingsafdelingen fra Forsvarets Center for Lederskab sammenlægges med Forsvarets Brevskole i Auderødlejren og underlægges Forsvarsakademiet.
    • Reduktion af mønstringsomfanget.
    • Antallet af indkommanderingsdage reduceres. Der afholdes mindst 29.000 dage i 2001, mindst 39.000 dage i 2002 og mindst 49.000 dage i 2003 og 2004.

     
    Hjemmeværnet

    9. Den længere forberedelsestid, som er en følge af den sikkerhedspolitiske udvikling, giver hjemmeværnet mulighed for at påtage sig en række større og mere krævende opgaver, som for nærværende påhviler værnene.

    Personel, der udgår af krigsstyrken, vil kunne optages i hjemmeværnet efter frivillighedsprincippet bl.a. med henblik på anvendelse i de enheder, der skal kunne gennemføre nye og større opgaver som fx begrænsede kampopgaver og regionalfaglige støtteopgaver, som tidligere er blevet løst af lokalforsvarsenheder under militærregionerne. Personel, som forbliver i krigsstyrken efter 6 år, kan i forbindelse med påtagelse af en kontraktlig forpligtelse om frivillig tjeneste ved de enheder i hjemmeværnet, som skal løse de større og nye opgaver, fritages fra at indgå i forsvarets øvrige krigsstyrke i kontraktperioden. På grundlag heraf fastlægges som led i tildelingen af nye og mere krævende opgaver til hjemmeværnet en maksimumsgrænse indledningsvis på 3.000 for det antal, som efter frivillighedsprincippet uddannes og udrustes til at deltage i de udvidede opgaver. For dette personel vil der blive stillet højere krav til uddannelses- og aktivitetsniveauet. Andre, der ikke opfylder et krav om mindst 24 timers tjeneste pr. år, afleverer våben og ammunition.
     
    For de fastansatte officerer i hjemmeværnet stilles fremover uddannelsesmæssigt de samme krav som til øvrige officerer, og de omfattes af lov om forsvarets personel. Ændringen betyder, at også hjemmeværnets faste personel kan udsendes til international tjeneste. Der etableres en overgangsordning, så allerede ansatte kan vælge pligten til international tjeneste fra.
     
    I hjemmeværnets rådsorganisation overvejes, om betegnelsen "hjemmeværnet" fortsat skal anvendes som betegnelse for den frivillige forsvarsorganisation. Der afgives indstilling herom samt om eventuelle forslag til ændret betegnelse til forsvarsministeren, der forelægger indstillingen for forligspartierne.
     
    10. Hjemmeværnets struktur tilpasses på grundlag heraf således:

    • Nye, større opgaver samt opstilling af enheder til løsning af disse.
    • Reduktion i antallet af hjemmeværnsregioner fra 7 til 5 og sammenlægning med militærregionerne. Søgaardlejrens fremtid afklares i forligsperioden.
    • Tilpasningen af distriktsstrukturen mv. afsluttes.
    • Tilpasning af hjemmeværnsregionernes organisation og økonomiforvaltning.
    • Staben for den sammenlagte Region I og II placeres i Aalborg, for Region III og IV i Højstrup og for Region V i Ringsted.
    • Nedlæggelse af forsyningsdepoter og centralt depot.
    • Justering af Marinehjemmeværnets organisation, herunder nedlæggelse af 7 flotiller med skibe samt reduktion i bemandingen i distrikterne.
    • Forøgelse af medlemstallet i underafdelingerne og reduktion i antallet af underafdelinger.
    • Reduktion i antallet af luftmeldeposter.
    • Driftsmæssige reduktioner.
    • Konvertering af et antal officersstillinger til stillinger til fast ansatte befalingsmænd af sergentgruppen.

     
    Der anskaffes materiel således:

    • Transportkøretøjer.
    • Observations- samt ABC-materiel.
    • Geværer/præcisionsvåben.
    • Fartøjer, 4. serie.
    • Kommunikationsmateriel.


    Andre forhold

    11. Der afsættes 5 mio. kr. pr. år på Forsvarsministeriets budget til gennemførelse af konkrete projekter hos DUPI.

    12. Med virkning fra 1. januar 2000 overføres ressortansvar for den statslige maritime miljøovervågning og håndhævelse samt den statslige maritime forureningsbekæmpelse til søs sammen med dertil knyttede 2 årsværk med lønsum samt driftsmidler, i alt ca. 4,1 mio. kr., fra Miljø- og Energiministeriet til Forsvarsministeriet. Forsvarsrammen reguleres i overensstemmelse hermed. Tekstanmærkningen overføres samtidig til Forsvarsministeriet. Indsatsen fortsætter på det aktuelt besluttede niveau, jf. bilag.

    Ved overførslen af ansvaret for den havmiljømæssige forureningsbekæmpelse fra 1. januar 1996 blev forsvarsrammen forøget med 36 mio. kr. (prisniveau 1996). Ved overførslen af EU-meldecenter 1. marts 1997 blev der ved aktstykke overført 3,2 mio. kr. fra Miljø- og Energiministeriet til Forsvarsministeriet for 1996, og beløbet forventes at udgøre ca. 3,3 mio. kr. fra år 2000. Ved overførslen af ansvaret for den havmiljømæssige flyovervågning fra 1. januar 1998 blev forsvarsrammen forøget med 10 mio. kr. (prisniveau 1998). Driftsudvidelser udover den nuværende niveau, jf. bilag, samt nyanskaffelser finansieres ved tilsvarende forøgelse af forsvarsrammen.

    13. Personelsammensætningen i forsvaret tilpasses løbende under hensyntagen til løsningen af forsvarets opgaver, den personelmæssige fleksibilitet, rekrutteringsmulighederne, strukturtilpasninger m.m. Personelsammensætningen mv. fremgår af de årlige finanslove.

    Forsvarets årsværksforbrug reduceres fra omkring 35.0001 i 1999 til omkring 30.100 årsværk ved udgangen af 2004. Niveauet for værnepligtige vil være på ca. 5.000 årsværk i 2000, 5.550 årsværk i år 2001, 5.700 årsværk i 2002, 6.700 årsværk i år 2003 og 6.700 årsværk i 2004.

    Personel af reserven vil fortsat være af stor betydning for forsvarets opgaveløsning. Både i relation til opretholdelse af krigsstyrken, men også i forhold til forsvarets internationale operationer.

    Aftale om forsvarets ordning vil i de kommende år også stille krav til en effektiv og velfungerende reserve. På baggrund af de nye og mere komplekse opgaver med enhedernes uddannelse samt ønsket om, at reserveofficererne i øget omfang kan deltage i løsningen af internationale opgaver, nedsættes under Forsvarsministeriet en arbejdsgruppe til analyse af reserveofficerernes fremtidige opgaver og vilkår. I analysen skal reserveofficerernes fremtidige tjeneste-, uddannelses-, og karriereforhold vurderes. Udvalget skal endvidere tage stilling til et eventuelt behov for ændringer af kontrakts- og ansættelsesforhold, ligesom forhold af betydning for reserveofficerernes civile uddannelse og karriere inddrages i udvalgets arbejde. Det er hensigten, at udover repræsentanter fra Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen deltager repræsentanter for Reserveofficersforeningen i Danmark samt uddannelsessektoren og erhvervslivet i udvalgsarbejdet. Det forudsættes, at udvalget afgiver sin analyse inden 1. februar 2001.

    14. Det skønnes, at den samlede personelreduktion på omkring 3.600 fastansatte årsværk ikke alene kan finde sted ved naturlig afgang, hvorfor der vil være behov for afskedigelser. Job- og uddannelseskonsulentordningen til støtte for beskæftigelse og uddannelse af hjemsendt eller afskediget personel videreføres. Personeltilpasninger som følge af besparelser og strukturelle ændringer gennemføres efter hidtidige retningslinjer for så vidt angår omskoling, efteruddannelse mv. og fratrædelsesvilkår i øvrigt, herunder det i tekstanmærkning nr. 101 (FL 1999) anførte vedrørende adgangen til at erhverve yderligere indtil 10 års pensionsalder for personel omfattet af civilarbejderloven. Det berørte personel tilbydes i størst muligt omfang anden beskæftigelse i forsvaret. Et omfattende, men selektivt ansættelsesstop iværksættes straks.

    15. Der er enighed om, at budgetrammen skal overholdes. Uforudsete udgifter, som opstår i løbet af forligsperioden, skal udlignes ved fornødne tilpasninger i strukturen, andre aktiviteter eller lignende. Sådanne justeringer skal efter drøftelse med forligspartierne indarbejdes i de årlige forslag til finanslov.

    16. Detaljerede oplysninger om struktur og ressourceforbrug - herunder personel - vil fremgå af de årlige finanslove. De årlige forslag til finanslove samt aktstykker, der udfylder budgettet, drøftes forudgående med forsvarsforligspartierne. Forligspartierne orienteres løbende om forhold inden for aftalens rammer, der har betydning for personelstruktur og materielanskaffelser. Forsvarets deltagelse i løsning af fredsstøttende opgaver forelægges forligspartierne.

    17. "Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation", "lov om forsvarets personel" og "lov om hjemmeværnet" justeres i overensstemmelse med Forsvarskommissionens beretning.

    18. Permanente strukturtilpasninger tager tid og forudsætter engangsudgifter, inden den fulde effekt opnås. Med henblik på at overholde forsvarsrammen i omstillingsperioden gennemføres en række midlertidige besparelser, herunder en reduktion i antallet af værnepligtige indkaldt til hæren og flyvevåbnet, et selektivt ansættelsesstop for stampersonel og civile samt besparelser på ordinær bygge- og anlægsvirksomhed og på materieldrift inden for Forsvarskommandoens og Hjemmeværnskommandoens områder. Væsentlige afvigelser i de planlagte strukturtilpasningsprojekter drøftes med forligspartierne, idet det forudsættes, at forsvarsministeren i forbindelse med fremsættelse af de årlige forslag til finanslov giver forligspartierne en status for forløbet af strukturtilpasningerne samt for forsvarets aktuelle økonomiske situation.


    Forsvarsramme
    (samtlige beløbsangivelser i prisniveau 1999)

    19. Forsvarsrammen for aftaleperioden fastsættes således, idet forsvarsbudgettet forudsættes reguleret som hidtil2:

    Forsvarsramme (alle tal i mio. kr.)

    1999 2000 2001 2002 2003 2004
    17.336 16.669 16.855 16.879 16.896 16.896

    20. Nettoprovenuet for ejendomme mv., som afhændes i forligsperioden, tilfalder forsvaret.

    21. Forsvarets merudgifter til deltagelse i løsning af militære opgaver i FN-, OSCE-, NATO- eller andet relevant regi afholdes inden for forsvarsrammen med et beløb på indtil 572 mio. kr. pr. år. (prisniveau 1999). Forsvaret kan ud over den almindelige overførselsadgang ubeskåret overføre mer- eller mindreforbrug hertil inden for forligsperioden. Ved et eventuelt mindreforbrug i forligsperioden vil de reducerede udgifter herved komme forsvaret til gode. Inden for forsvarsrammen er samtidig fra 2001 afsat 80 mio. kr. pr. år til materieldrift med henblik på erstatningsanskaffelser af nedslidt materiel indsat i det internationale engagement.

    I den udstrækning, forsvaret leverer personale til eller støtter andre ministeriers deltagelse i international opgaveløsning, refunderer det pågældende ministerium fuldt ud forsvarets omkostninger herved. Under hensyntagen til de primære militære opgaver yder forsvaret bistand på anmodning fra det pågældende ressortministerium til afhjælpning af humanitære og miljømæssige katastrofer i udlandet, i den udstrækning forsvarets bistand er mere effektiv, hurtigere eller mere økonomisk, end hvis bistanden blev ydet i andet offentligt eller privat regi. Forsvaret har i den forbindelse tilmeldt en række aktiver til FN's Department of Humanitarian Affairs. Forsvarets omkostninger i forbindelse med ydelse af bistanden refunderes fuldt ud af det pågældende ressortministerium.

    Forsvaret ydes fuld kompensation for driften af istjenesten samt for nyanskaffelser hertil.

    Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag om styrkelse af samarbejdet mellem forsvaret og det statslige redningsberedskab i relation til internationale operationer.

    22. Disponerings- og betalingsramme for materielanskaffelser udgør i perioden gennemsnitligt 2.401 mio. kr. (prisniveau 1999) pr. år. Der vedlægges materielskitse.

    1. Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen, ekskl. årsværk vedrørende kontraktansat FN-personel samt årsværk vedrørende feriegodtgørelse ved afgang, overarbejde mv.
    2. Ud over forsvarsrammen kan forsvaret anvende evt. optjente renteindtægter under ordningen om selvstændig likviditet. Forsvarsbudgettet reguleres som hidtil for stigninger i personeludgifterne, for pensionsreguleringer, andre nye eller ændrede afgifter samt for valutakursudsving og prisudvikling for materiel, brændstof mv., som det er nødvendigt at importere. Forsvarsbudgettet reguleres i øvrigt efter samme regler som det øvrige statsområde. Der kan foretages videreførelse af mer- eller mindreforbrug til følgende finansår. Videreførelse af bevillinger ud over en størrelse på 2% af bevillingsrammen kan kun foretages med tilslutning fra Finansudvalget. Forsvaret kan imidlertid i denne forligsperiode som følge af de betydelige strukturelle tilpasninger videreføre mer- og mindreforbrug på op til 4% til følgende finansår i forligsperioden.
    3. Beløbet indeholder en række ekstraordinære udgifter, bl.a. vedrørende provenufinansieringsordningen, som bortfalder efter 1999.

    Bilag 1 :Bidrag til NATOs reaktionsstyrker
     
    Hæren
      

    Nuværende Forsvarsforlig 2000-2004
    1 let opklaringsenhed 1 opklaringseskadron
    Den Danske Internationale Brigade Den Danske Internationale Brigade inkl. 1 helikopterelement tilknyttet DIB til brug ved indsættelse i internationale operationer
    Patruljer fra Jægerkorpset Patruljer fra Jægerkorpset
    1 elektronisk opklaringskompagni 1 elektronisk opklaringskompagni
     
    Søværnet
      
    Nuværende Forsvarsforlig 2000-2004
    2 korvetter 2 korvetter
    9 Standard Flex i forskellige roller 5 Standard Flex i forskellige roller
    1 minelægger (periodevis) 1 fleksibelt støtteskib
    2 ubåde 2 ubåde (periodevis)
    2 inspektionsskibe 2 inspektionsskibe
    4 torpedomissilbåde  
    2 inspektionskuttere  
     
    Flyvevåbnet
     
    Nuværende Forsvarsforlig 2000-2004
    1 F-16 eskadrille (12 fly til luftforsvar) 1 F-16 eskadrille (12 fly til enten luftforsvar eller offensive operationer suppleret med op til 4 fly i rekognosceringsrolle)
    1 HAWK eskadrille og 1 HAWK eskadrille i særlig kategori som interregional forstærkningsstyrke. 1 HAWK eskadrille og 1 HAWK eskadrille i særlig kategori som interregional forstærkningsstyrke
    1 patruljefly 1 patruljefly
    1 transportfly 1 transportfly
      1 mobil radar til luftrumsovervågning (kontrol- og varsling)
      1 logistisk element til støtte for udsendte styrkebidrag

    Bilag 2: Materielskitse

    Bilag 3: Miljøbilag

    Ressortoverførsel af den statslige maritime miljøovervågning og håndhævelse samt den maritime forureningsbekæmpelse
    Nærværende kapaciteter beskriver det nuværende niveau for den statslige maritime overvågning og statslige maritime forureningsbekæmpelse af olieforurening:

    • Den maritime bekæmpelseskapacitet omfatter to beredskabspålagte miljødivisioner med tilhørende materiel stationeret i Korsør og København. Følgende fartøjer indgår i divisionen:
    • GUNNAR SEIDENFADEN
    • GUNNAR THORSON
    • METTE MILJØ
    • MARIE MILJØ
    • MILJØ 101
    • MILJØ 102

    • Der gennemføres 500 jettimers havmiljømæssig flyovervågning årligt med den forudsatte radarovervågning svarende til en arealdækning på ca. 1000 timers flyovervågning med et traditionelt propelfly. Flyovervågningen gennemføres med forsvarets fly fra inspektionsflystrukturen.

    • Eventuel assistance til bekæmpelse af olieforurening uden for territorialfarvandet ved Grønland og Færøerne vil blive søgt udført ved anvendelse af det materiel, der er stationeret eller oplagt i Danmark.

    • I tillæg til det formelle oliebekæmpelsesberedskab er forsvarets bekæmpelseskapacitet under udbygning ved allerede iværksat nyanskaffelse af 3 bekæmpelsesmoduler til brug på skibe af Standard Flex 300 typen. Kapaciteten kan kun betragtes som et begrænset supplement.


    Forsvarsforlig 1995-1999
    Aftale om Forsvarets ordning 1995-1999
    Sidst opdateret 18-04-2016 - kl. 12:44

    Interne links

    Eksterne links