Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsforlig

    Indholdsområde

     
    Viden om 
    Forsvarets udvikling fastlægges i politiske aftaler – såkaldte forsvarsforlig
    Foto: Forsvaret

    Forsvarsforlig 

    I Danmark styres Forsvarets udvikling bl.a. af politiske aftaler – såkaldte forsvarsforlig. I de seneste år har der været tradition for flerårige – som regel fem-årige - forlig. Læs om gældende forsvarsforlig 2018-2023.
     

    Forsvarsforligene anviser mål og rammer for udviklingen af Forsvaret i den periode, aftalen dækker. Aftalen dækker alle myndigheder under Forsvarsministeriet undtagen Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen er omfattet af eget beredskabsforlig.
     

    Forsvarets udvikling
    En forligstekst indeholder som regel noget om forligets forudsætninger – f.eks. et afsnit om den sikkerheds- og forsvarspolitiske udvikling, som forligspartierne forventer i forligsperioden, og hvad det betyder for Forsvarets udvikling.
     

    I forliget er der på den baggrund også som regel en prioritering af Forsvarets opgaver og udvikling i forligsperioden.
     

    Økonomi og struktur
    Forligsteksten fastsætter den økonomiske ramme for Forsvaret – forsvarsbudgettet – og kan indeholde mere detaljerede anvisninger om økonomien.
     

    Som regel fastlægger forliget også, hvordan Forsvarets struktur skal udvikles i perioden. Detaljeringsgraden kan variere fra forlig til forlig.

    Sidst opdateret 31-01-2018 - kl. 09:47

    Fakta

    Et forsvarsforlig er en politisk aftale om, hvordan Forsvaret skal indrettes og udvikles i en given periode.

    Aftalen indgås mellem et antal politiske partier, der har flertal i Folketinget.

    Interne links

    Eksterne links