Et stærkt EU-samarbejde styrker NATO

For to måneder siden invaderede Rusland Ukraine. Byer er blevet udslettet. Et meget stort antal ukrainere - heriblandt mange civile - er blevet dræbt, og mere end 5 millioner ukrainere er sendt på flugt. Europa er forvandlet med Putins angreb på et demokratisk europæisk land.

Derfor er der opstået et pludseligt behov for, at Europa tager større ansvar for egen sikkerhed. Det gør vi i Danmark ved at afskaffe forsvarsforbeholdet og melde os fuldt og helt ind i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Et samarbejde, der på ingen måde er en hindring for vores bidrag til NATO. Tværtimod.

Et stærkt EU understøtter og supplerer NATO. Den europæiske dimension i NATO styrkes også ved øget forsvarssamarbejde i EU. Tingene hænger sammen, for NATO og EU er ikke et enten-eller. Der er ikke tale om at vælge det ene fremfor det andet. I fællesskab sikrer EU og NATO fred og stabilitet i Europa – så både Europas og vores gader og stræder herhjemme i Danmark er sikre. Derfor er der ikke et modsætningsforhold mellem en styrket europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik på den ene side og et stærkt NATO på den anden side. Vi bør bidrage til begge fællesskaber, ligesom 21 andre lande allerede gør og har gjort i mange år med gode resultater.

Den militære indsats i Bosnien-Herzegovina er et godt eksempel på et samarbejde mellem NATO og EU. Indsatsen var oprindeligt en NATO-operation, der sidenhen blev afløst af en EU-mission i 2004 samme sted. To nærmest identiske operationer. Indsatsen skal sikre stabilitet og fred i Europas nærområde, hvilket er en af Danmarks hovedprioriteter. Men da EU overtog operationen, var Danmark nødt til at trække sig tilbage grundet forsvarsforbeholdet – også selv om det ville være oplagt at lade vores styrker blive i området. Den forudsætning kan vi ændre.

Verden har forandret sig, siden danskerne sidst tog stilling til forsvarsforbeholdet. Verdensbilledet havde længe været præget af kapløbet mellem de to stormagter USA og Sovjetunionen, men med Sovjetunionens fald ændredes de globale balancer. Kinas økonomiske og forsvarsmæssige fremmarch gør, at vi ikke længere kan tage for givet, at USA kommer og løser vores problemer i Europa med det samme. USA har løbende givet udtryk for, at man ønsker et Europa, der i højere grad bidrager til egen sikkerhed. På den anden side af Atlanten – i Pentagon – tegner der sig en klar besked: Kina er USA's største bekymring, mens udfordringer i Rusland - og derved Europa – kommer efter. Det forventer vi af den kommende amerikanske forsvarsstrategi. Ligeledes har den amerikanske ambassade i Danmark sagt klart i en artikel i Berlingske, at ”USA anerkender vigtigheden af et stærkere og mere kapabelt europæisk forsvar, som bidrager positivt til den transatlantiske og globale sikkerhed og er komplementært til NATO”.

Den Europæiske Union har 27 medlemslande. 26 lande deltager i samarbejdet om sikkerhed og forsvar, mens ét land står uden for – Danmark. I en tid hvor Europa oplever nye alvorlige trusler, må Danmark vise de øvrige 26 EU-lande,  at vi er også er klar til at tage ansvar for vores fælles sikkerhed i Europa. Det gør vi ved at melde os ind i fællesskabet og tage vores del af ansvaret. Det vil der være brug for i den kommende tid.

Vesten skal stå sammen - skulder ved skulder - mod Putins kyniske og aggressive adfærd. Både i EU og NATO. Danmark tager ansvar i Baltikum, og det skal vi blive ved med. Det gør vi sammen med vores allierede, og det er det bedste signal, vi kan sende til Rusland - at vi er villige til at beskytte retten til selvbestemmelse og demokrati.

Danmark skal ikke stå uden for det europæiske samarbejde med et forsvarsforbehold. Afskaffelse af forsvarsforbeholdet er det rigtige valg for Danmark, for EU og for NATO.