Danmark og EU
Som følge af afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold er Danmark per 1. juli 2022 fuldbyrdet med i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Det betyder, at Danmark kan vælge at bidrage til EU’s militære missioner og operationer samt anmode om deltagelse i det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet (PESCO) og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA).
EU forsvarsministermøde. Foto: European Union.
EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
EU’s samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet sker primært inden for rammerne af Den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik (CSDP), der udgør en integreret del af den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (CFSP). Gennem EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik kan EU-landene i fællesskab iværksætte civile og militære indsatser, som kan bidrage til krisestyring, konfliktforebyggelse og fredsbevarende opgaver uden for EU’s grænser. EU har ikke egne militære styrker. Det er de enkelte medlemsstater, der stiller civile og militære kapaciteter til rådighed for EU til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
EU-samarbejdet på sikkerheds- og forsvarsområdet har de seneste år udviklet sig markant, ikke mindst som reaktion på den stadigt mere alvorlige og udfordrende sikkerhedspolitiske situation og den geopolitiske udvikling. EU’s medlemsstater har på den baggrund søgt at styrke den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, bl.a. gennem etableringen af Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) samt Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF).
Dertil er der sket en markant forøgelse i det strategiske samspil mellem forsvarsområdet og andre af EU’s politikområder. Det gælder ikke mindst cyber- og hybridområdet samt brugen af industri- og forskningspolitiske virkemidler til at fremme kapabilitetsudvikling på forsvarsområdet.
I marts 2022 – i forlængelse af Ruslands invasion af Ukraine - vedtog EU’s udenrigs- og forsvarsministre en ny strategisk ramme for udviklingen af EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde for det kommende årti – det såkaldte ”strategiske kompas”. Kompasset fokuserer på fire konkrete områder, der skal bidrage til at øge EU’s evne til at handle i lyset af de sikkerhedspolitiske udfordringer: Krisestyring, modstandsdygtighed, kapabiliteter og partnerskaber. De mest fremtrædende elementer i kompasset er etableringen af en EU-reaktionskapacitet på op til 5.000 soldater, der skal kunne reagere hurtigt i krisesituationer, samt oprettelsen af en hybrid værktøjskasse. Dertil har kompasset også fokus på at styrke EU’s samarbejde med partnere, herunder USA og FN og ikke mindst NATO.
Efter afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet
Den 1. juni 2022 stemte et stort flertal af danskerne ja til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold. Danmark har derfor siden den 1. juli – hvor forbeholdet formelt blev afskaffet – haft mulighed for fuldbyrdet at indgå i EU-samarbejdet om sikkerhed og forsvar.
Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet fik Danmark bl.a. mulighed for at bidrage til EU’s militære missioner og -operationer. Det enkelte medlemslands styrkebidrag til en EU-ledet militær mission eller –operation besluttes af det enkelte land på frivilligt grundlag. Beslutning om udsendelse af danske soldater vil altid kræve inddragelse af Folketinget.
Det første danske bidrag til en militær EU-operation var et helikopterlægebidrag til Operation ALTHEA i Bosnien-Hercegovina fra oktober til december sidste år. Bidraget genudsendes seks måneder andet halvår 2023. Derudover tilmelder Danmark løbende træningsaktiviteter til EU’s militære mission til støtte for Ukraine, EUMAM.
Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) på forsvarsområdet
Den 23. marts 2023 vedtog Folketinget beslutningsforslag B 30 om Danmarks deltagelse i Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) på forsvarsområdet og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Danmark blev medlem af EDA samme dag, mens Danmark blev stemt ind i PESCO ved et EU-forsvarsministermøde den 23. maj 2023.
PESCO vedrører særligt udvikling af nye forsvarskapaciteter igennem en række projekter, der fordeler sig inden for syv overordnede områder: Træningsfaciliteter, luftsystemer, landmilitære systemer, maritim sikkerhed, cybersikkerhed, støttekapaciteter og rumfart.
Der findes aktuelt 68 PESCO-projekter, der er drevet af medlemsstaternes efterspørgsel og som ofte gennemføres i samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutter.
Fra dansk side arbejdes indledningsvist på deltagelse i to PESCO-projekter om hhv. militær mobilitet og udsendelse af cyber-eksperter.
Projektet om militær mobilitet handler om at gøre det lettere at flytte militært personel og materiel hurtigt og effektivt på tværs af grænser i EU. Her kan EU – i tæt samarbejde og koordination med NATO – spille en central rolle, både ift. den transportmæssige infrastruktur og ift. lovgivningsmæssige procedurer, fx på toldområdet.
Projektet om udsendelse af cyber-eksperter har til formål at hjælpe bl.a. EU’s medlems- og partnerlande med at sikre et højere niveau af modstandskraft mod cyberangreb og i fællesskab reagere på cyberhændelser.
Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA)
Det Europæiske Forsvarsagentur blev oprettet som et mellemstatsligt agentur under Rådet i 2004. Formålet med agenturet er at styrke EU’s forsvarskapacitet på krisestyringsområdet, udvikle og fremme EU-samarbejde om forsvarsmateriel, styrke teknologi og forskning inden for forsvarsområdet samt skabe et konkurrencedygtigt europæisk marked for forsvarsmateriel. Det er frivilligt for EU-landene at deltage i samarbejder under agenturet, hvis arbejde finansieres af de deltagende medlemsstater.
Agenturet har samarbejdsaftaler med en række lande uden for EU, herunder Norge, Serbien, Schweiz, Ukraine og USA. Inden for rammerne af EU-NATO-fælleserklæringen fra januar 2023 samarbejder agenturet også med NATO..
EU’s missioner og operationer
Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik har været operativ siden 2003. Siden da har EU gennemført og afsluttet over 30 militære og civile krisestyringsindsatser.
På den militære side har EU aktuelt ni igangværende militære missioner og operationer – seks militære træningsmissioner i hhv. Ukraine, Mali, Den Centralafrikanske Republik, Somalia, Niger og Mozambique samt tre operationer i hhv. Middelhavet, Bosnien-Hercegovina og ud for Afrikas Horn. Flere af disse missioner og operationer bidrager med militære kapaciteter til f.eks. at sikre stabilitet i EU’s nærområde og at arbejde forebyggende i forhold til grundlæggende årsager til migrations- og flygtningestrømme.
Samarbejdet mellem EU og NATO
Samarbejdet mellem EU og NATO er i dag på et historisk ambitiøst niveau. Der er etableret konkrete samarbejdsrelationer mellem de to organisationer, ligesom der er bred enighed om, at et tæt og konstruktivt samarbejde er nødvendigt for effektivt at kunne imødegå europæiske sikkerhedsudfordringer. Samarbejdet er formaliseret i tre fælleserklæringer fra hhv. 2016, 2018 og 2023 og omfatter 74 fælles EU-NATO-samarbejdsområder, herunder inden for cybersikkerhed, hybride trusler, klimasikkerhed og nye teknologier.
Danmark er blevet optaget i det første projekt under EU’s forsvarssamarbejde, PESCO. Det markeres i dag, når forsvarsminister Troels Lund Poulsen mødes med sine EU-forsvarsministerkolleger i Toledo. Projektet er en vigtig milepæl for Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet på forsvarsområdet.
Danmark blev i dag stemt ind som medlem i EU's 'Permanente Strukturerede Samarbejde' på forsvarsområdet, PESCO. Det er en historisk beslutning, der gør, at Danmark nu er fuldt ud og ligeværdigt med i alle dele af EU-samarbejdet på forsvarsområdet.
Med bred opbakning fra Folketinget blev regeringens beslutningsforslag om Danmarks deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde i dag vedtaget.
Ukraine har et akut behov for ammunition. Derfor har EU-landenes forsvars- og udenrigsministre i dag besluttet at øremærke 2 mia. kr. til at sikre bedre forsyning af ammunition til Ukraine.
EU forsvars-forbeholdet
Per 1. juli 2022 blev det danske EU-forsvarsforbehold ophævet. Som følge af forsvarsforbeholdet har Danmark ikke tidligere deltaget i ”udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet”. Dette har stået fast siden 1993, hvor forsvarsforbeholdet trådte i kraft med Edinburgh-aftalen. I praksis har det betydet, at Danmark indtil afskaffelsen af forsvarsforbeholdet blandt andet har været afskåret fra at bidrage til EU’s militære missioner og operationer og fra at deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter i EU-regi. Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet indgår Danmark fuldbyrdet i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.
Tilbageblik
Forsvarsforbeholdet blev – som de øvrige danske EU-forbehold – til efter det danske ’nej’ ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Et flertal af Folketingets partier blev efter afstemningen enige om det såkaldte ”nationale kompromis”, der medførte, at Danmark tog forbehold over for EU-samarbejdet på fire områder. Disse forbehold blev accepteret af de øvrige EU-lande med Edinburgh-aftalen i december 1992. Edinburgh-aftalen blev efterfølgende godkendt ved en folkeafstemning i Danmark i 1993.
