Danmark og EU
Som følge af afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold er Danmark per 1. juli 2022 fuldbyrdet med i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Det betyder, at Danmark kan vælge at bidrage til EU’s militære missioner og operationer samt at Danmark nu deltager i det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) på forsvarsområdet og er blevet medlem af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA).
EU forsvarsministermøde. Foto: European Union.
EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
EU’s samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet sker primært inden for rammerne af Den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik (CSDP), der udgør en integreret del af den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (CFSP). Gennem EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik kan EU-landene i fællesskab iværksætte civile og militære indsatser, som kan bidrage til krisestyring, konfliktforebyggelse og fredsbevarende opgaver uden for EU’s grænser. EU har ikke egne militære styrker. Det er de enkelte medlemsstater, der stiller civile og militære kapaciteter til rådighed for EU til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Et eksempel herpå er forslaget om etableringen af en hurtig udrykningskapacitet (Rapid Deployment Capacity, RDC) på op til 5.000 soldater, der forventes at være fuldt operationel i 2025. Danmark støtter ambitionen om en udrykningskapacitet baseret på frivillige nationale bidrag inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som det fremgår af aftalen for dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033.
EU-samarbejdet på sikkerheds- og forsvarsområdet har de seneste år udviklet sig markant, ikke mindst som reaktion på den stadigt mere alvorlige og udfordrende sikkerhedspolitiske situation og den geopolitiske udvikling. EU’s medlemsstater har på den baggrund søgt at styrke den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, bl.a. gennem etableringen af Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) samt Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF).
Dertil er der sket en markant forøgelse i det strategiske samspil mellem forsvarsområdet og andre af EU’s politikområder. Det gælder ikke mindst cyber- og hybridområdet samt brugen af industri- og forskningspolitiske virkemidler til at fremme kapabilitetsudvikling på forsvarsområdet.
I marts 2022 – i forlængelse af Ruslands invasion af Ukraine - vedtog EU’s udenrigs- og forsvarsministre en ny strategisk ramme for udviklingen af EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde for det kommende årti – det såkaldte ”strategiske kompas”. Kompasset fokuserer på fire konkrete områder, der skal bidrage til at øge EU’s evne til at handle i lyset af de sikkerhedspolitiske udfordringer: Krisestyring, modstandsdygtighed, kapabiliteter og partnerskaber. De mest fremtrædende elementer i kompasset er etableringen af ovennævnte EU-reaktionskapacitet på op til 5.000 soldater, der skal kunne reagere hurtigt i krisesituationer, samt oprettelsen af en hybrid værktøjskasse. Dertil har kompasset også fokus på at styrke EU’s samarbejde med partnere, herunder USA og FN og ikke mindst NATO.
Efter afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet
Den 1. juni 2022 stemte et stort flertal af danskerne ja til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold. Danmark har derfor siden den 1. juli – hvor forbeholdet formelt blev afskaffet – haft mulighed for fuldbyrdet at indgå i EU-samarbejdet om sikkerhed og forsvar.
Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet fik Danmark bl.a. mulighed for at bidrage til EU’s militære missioner og -operationer. Det enkelte medlemslands styrkebidrag til en EU-ledet militær mission eller –operation besluttes af det enkelte land på frivilligt grundlag. Beslutning om udsendelse af danske soldater vil altid kræve inddragelse af Folketinget.
Det første danske bidrag til en militær EU-operation var et helikopterlægebidrag til Operation ALTHEA i Bosnien-Hercegovina fra oktober til december 2022. Bidraget er genudsendt i seks måneder dette halvår 2023. Derudover tilmelder Danmark løbende træningsaktiviteter til EU’s militære træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine) – både på dansk jord og ved bidrag til træning under styrkehovedkvarteret i Tyskland.
Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) på forsvarsområdet
Den 23. marts 2023 vedtog Folketinget beslutningsforslag B 30 om Danmarks deltagelse i Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) på forsvarsområdet og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Danmark blev medlem af EDA samme dag, mens Danmark blev stemt ind i PESCO ved et EU-forsvarsministermøde den 23. maj 2023.
PESCO vedrører særligt udvikling af nye forsvarskapaciteter igennem en række projekter, der fordeler sig inden for syv overordnede områder: Træningsfaciliteter, luftsystemer, landmilitære systemer, maritim sikkerhed, cybersikkerhed, støttekapaciteter og rumfart.
Der findes aktuelt 68 PESCO-projekter, der er drevet af medlemsstaternes efterspørgsel og som ofte gennemføres i samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutter.
Danmark deltager i to PESCO-projekter om hhv. militær mobilitet samt cyberreaktionshold.
Projektet om militær mobilitet handler om at gøre det lettere at flytte militært personel og materiel hurtigt og effektivt på tværs af grænser i EU. Her kan EU – i tæt samarbejde og koordination med NATO – spille en central rolle, både ift. den transportmæssige infrastruktur og ift. lovgivningsmæssige procedurer, fx på toldområdet.
Projektet om udsendelse af cyber-eksperter har til formål at hjælpe bl.a. EU’s medlems- og partnerlande med at sikre et højere niveau af modstandskraft mod cyberangreb og i fællesskab reagere på cyberhændelser.
Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA)
Det Europæiske Forsvarsagentur blev oprettet som et mellemstatsligt agentur under Rådet i 2004. Formålet med agenturet er at styrke EU’s forsvarskapacitet på krisestyringsområdet, udvikle og fremme EU-samarbejde om forsvarsmateriel, styrke teknologi og forskning inden for forsvarsområdet samt skabe et konkurrencedygtigt europæisk marked for forsvarsmateriel. Det er frivilligt for EU-landene at deltage i samarbejder under agenturet, hvis arbejde finansieres af de deltagende medlemsstater.
Agenturet udvikler de såkaldte kapabilitetsudviklingsplaner (CDP) og de årlige gennemgange af medlemsstaternes forsvarskapabiliteter (CARD). Formålet hermed er at skabe fælles målsætninger for EU-samarbejdet på kapabilitetsudviklingsområdet, så der kan udpeges strategiske områder med potentiale for europæiske samarbejde. Dette sker bl.a. i regi af PESCO og Den Europæiske Forsvarsfond.
Agenturet har samarbejdsaftaler med en række lande uden for EU, herunder Norge, Serbien, Schweiz, Ukraine og USA. Inden for rammerne af EU-NATO-fælleserklæringen fra januar 2023 samarbejder agenturet også med NATO.
EU’s missioner og operationer
Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik har været operativ siden 2003. Siden da har EU gennemført og afsluttet over 30 militære og civile krisestyringsindsatser. Aktuelt har EU 22 aktive civile- og militære krisestyringsindsatser. I denne forbindelse forholder Regeringen sig løbende til, hvor og hvordan Danmark bedst kan bidrage til EU’s militære og civile operationer.
På den militære side har EU aktuelt ni igangværende militære missioner og operationer – seks militære træningsmissioner i hhv. Ukraine (uden for ukrainsk territorium), Mali, Den Centralafrikanske Republik, Somalia, Niger og Mozambique samt tre operationer i hhv. Middelhavet, Bosnien-Hercegovina og ud for Afrikas Horn. Flere af disse missioner og operationer bidrager med militære kapaciteter til f.eks. at sikre stabilitet i EU’s nærområde og at arbejde forebyggende i forhold til grundlæggende årsager til migrations- og flygtningestrømme.
På den civile side har EU aktuelt 13 igangværende civile missioner og operationer, der bidrager til stabilitet i svage stater gennem opbygning af bl.a. retsvæsen og politi, grænsesikkerhed, civil administration, forsvaret, cybersikkerhed eller lignende. Missionerne finder sted i EU’s østlige nærområde, Afrika og Mellemøsten. Senest er den civile operation i Moldova blevet iværksat, der er den første civile EU-operation inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med fokus på forebyggelsen af hybride trusler og desinformation. Hertil har EU en regional rådgivnings- og koordinationsenhed i Sahel-regionen.
Samarbejdet mellem EU og NATO
Samarbejdet mellem EU og NATO er i dag på et historisk ambitiøst niveau. Der er etableret konkrete samarbejdsrelationer mellem de to organisationer, ligesom der er bred enighed om, at et tæt og konstruktivt samarbejde er nødvendigt for effektivt at kunne imødegå europæiske sikkerhedsudfordringer. Samarbejdet er formaliseret i tre fælleserklæringer fra hhv. 2016, 2018 og 2023 og omfatter 74 fælles EU-NATO-samarbejdsområder, herunder inden for cybersikkerhed, hybride trusler, klimasikkerhed og nye teknologier.
Nyheder relateret til EU
Danmark sender fregat til styrkelse af den maritime sikkerhed i og omkring Det Røde Hav
Danmark sender fregatten Iver Huitfeldt til operation under den internationale maritime koalition i og omkring Det Røde Hav. Det sker for at styrke den maritime sikkerhed. Fregatten vil desuden forventeligt kunne indsættes i en kommende EU-ledet sømilitær mission i området.
Troels Lund Poulsen: Danmark støtter EU’s militære bistandsfond på 150 mia. kroner til Ukraine
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har i dag deltaget i EU-forsvarsministermøde, hvor fokus blandt andet var på forslaget om at etablere en ny militær bistandsfond for Ukraine på op imod 150 mia. kroner under Den Europæiske Fredsfacilitet. Det kan medføre et dansk merbidrag på cirka 3,4 mia. kroner.
Danmark deltager i EU-samarbejde om militær mobilitet
Arbejdet med militær mobilitet handler om at gøre det lettere at transportere soldater og udstyr på tværs af landegrænser, fx i forbindelse med militære toldspørgsmål og tilladelser påkrævet for at krydse hinandens grænser. Det er et vigtigt samarbejdsområde mellem EU og NATO. Efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er det blevet muligt for Danmark at deltage i projektet om militær mobilitet i rammen af EU’s forsvarssamarbejde, PESCO, ligesom Danmark nu er medlem af Det Europæiske...
Danmark optages i det første EU-projekt i forsvarssamarbejdet PESCO
Danmark er blevet optaget i det første projekt under EU’s forsvarssamarbejde, PESCO. Det markeres i dag, når forsvarsminister Troels Lund Poulsen mødes med sine EU-forsvarsministerkolleger i Toledo. Projektet er en vigtig milepæl for Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet på forsvarsområdet.
EU forsvars-forbeholdet
Per 1. juli 2022 blev det danske EU-forsvarsforbehold ophævet. Som følge af forsvarsforbeholdet har Danmark ikke tidligere deltaget i ”udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet”. Dette har stået fast siden 1993, hvor forsvarsforbeholdet trådte i kraft med Edinburgh-aftalen. I praksis har det betydet, at Danmark indtil afskaffelsen af forsvarsforbeholdet blandt andet har været afskåret fra at bidrage til EU’s militære missioner og operationer og fra at deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter i EU-regi. Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet indgår Danmark fuldbyrdet i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.
Tilbageblik
Forsvarsforbeholdet blev – som de øvrige danske EU-forbehold – til efter det danske ’nej’ ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Et flertal af Folketingets partier blev efter afstemningen enige om det såkaldte ”nationale kompromis”, der medførte, at Danmark tog forbehold over for EU-samarbejdet på fire områder. Disse forbehold blev accepteret af de øvrige EU-lande med Edinburgh-aftalen i december 1992. Edinburgh-aftalen blev efterfølgende godkendt ved en folkeafstemning i Danmark i 1993.
