EU forsvarsministermøde 16. juni

EU forsvarsministermøde. Foto: European Union.

EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

Den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik (CSDP) udgør en integreret del af den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP). Gennem EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik kan EU-landene i fællesskab iværksætte civile og militære indsatser, som kan bidrage til krisestyring, konfliktforebyggelse og fredsbevarende opgaver uden for EU’s grænser. EU har ikke egne militære styrker. Det er de enkelte medlemsstater, der stiller civile og militære kapaciteter til rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

 

I lyset af terrortruslen og det øgede konfliktniveau i og omkring Europa præsenterede EU’s Udenrigsrepræsentant i 2016 EU’s Globale Strategi, som sætter rammerne for et styrket sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde. Sidenhen er der lanceret en række væsentlige initiativer om sikkerhed og forsvar, hvoraf Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) og Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) er blandt de væsentligste.

 

I marts 2022 vedtog EU’s udenrigs- og forsvarsministre en ny strategi for EU’s sikkerhed og forsvar for det kommende årti – det såkaldte ”strategiske kompas”. Kompasset er inddelt i fire kerneafsnit om krisestyring, modstandsdygtighed, kapabiliteter og partnerskaber. De mest fremtrædende elementer i kompasset er etablering om en EU-udrykningskapacitet på 5.000 personer, der skal kunne reagere hurtigt i krisesituationer, oprettelse af en hybrid værktøjskasse og etablering af endnu tættere EU-NATO-samarbejde. I processen har Danmark været særligt aktiv på områder som hybrid og cyber, maritim sikkerhed, klimasikkerhed og styrket EU-NATO-samarbejde inden for rammerne af det på tidspunktet for forhandlingerne eksisterende forsvarsforbehold.


Danmark og EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

Den 1. juni 2022 stemte et flertal af danskerne ja til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold. Det betyder, at Danmark siden den 1. juli fuldbyrdet er indgået i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.

 

Danmark har mulighed for at bidrage til EU’s militære missioner og operationer, som flugter med danske sikkerhedsinteresser. Beslutning om udsendelse af danske soldater vil altid kræve inddragelse af Folketinget. Vi vil derudover kunne anmode om deltagelse i det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet (PESCO), der særligt vedrører udviklingen af forsvarskapabiliteter, og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), der blandt andet har til formål at fremme EU-samarbejdet om forsvarsmateriel.

 

Herudover varetages en stor del af EU’s forsvarssamarbejde i regi af EU’s bredere politikområder, herunder forskning, industrisamarbejde og transportområdet, hvor Danmark deltager i bred udstrækning. Danmark deltager også i samarbejdet om militær mobilitet, intern sikkerhed (Frontex) og cyber.

 

Det permanente strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO)

Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet (PESCO) blev etableret i 2017. Siden har PESCO stået centralt i udviklingen af EU’s forsvarsdimension.

 

PESCO-samarbejdet vedrører særligt udvikling af nye forsvarskapaciteter igennem en række projekter, der fordeler sig inden for syv overordnede områder: træningsfaciliteter, luftsystemer, landmilitære systemer, maritim sikkerhed, cybersikkerhed, støttekapaciteter og rumfart.

 

Der findes aktuelt 60 PESCO-projekter, der er drevet af medlemsstaternes efterspørgsel og som ofte gennemføres i samarbejde med eller af virksomheder og forskningsinstitutter.

 

Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA)

Det Europæiske Forsvarsagentur blev oprettet som et mellemstatsligt agentur under Rådet i 2004. Formålet med agenturet er at styrke EU’s forsvarskapacitet på krisestyringsområdet, udvikle og fremme EU-samarbejde om forsvarsmateriel, styrke teknologi og forskning inden for forsvarsområdet samt skabe et konkurrencedygtigt europæisk marked for forsvarsmateriel. Det er frivilligt for EU-landene at deltage i agenturet, hvis arbejde finansieres af de deltagende medlemsstater.

 

Forsvarsagenturet fungerer som bindeled mellem medlemsstaterne og EU's forsvarspolitikker. Agenturet har også aftaler med en række lande uden for EU, herunder Norge, Serbien, Schweiz og Ukraine. Inden for rammerne af EU-NATO-fælleserklæringen fra 2016 samarbejder agenturet også med NATO.

 

EU’s missioner og operationer

Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik har været operativ siden 2003, hvor EU overtog ledelsen af NATO’s militære operation i FYROM (i dag Nordmakedonien) og FN’s politimission i Bosnien-Hercegovina. EU har siden da gennemført og afsluttet i alt 19 militære og civile krisestyringsindsatser.

 

Aktuelt har EU syv militære og 11 civile missioner og operationer. Indsatsernes konkrete opgaver varierer, men der er som hovedregel tale om relativt små engagementer med et begrænset antal udsendte. Der er i alt ca. 4.000 udsendte til EU’s aktive missioner og operationer, der er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de civile og militære indsatser.

 

EU har fire aktive militære træningsmissioner (EUTM) i henholdsvis Mali, Somalia, Mozambique og Den Centralafrikanske Republik. Formålet med disse missioner er at træne, uddanne og rådgive militære styrker i blandt andet menneskerettigheder, humanitær folkeret og beskyttelse af civile. Herudover har EU to militære operationer med fokus på maritim sikkerhed i henholdsvis farvandet ud for Afrikas Horn (EUNAVFOR ATALANTA ud for Somalia) og i Middelhavet (EUNAVFOR MED IRINI ud for Libyen). Hertil kommer EU’s ældste og største operation, EUFOR ALTHEA, der siden 2004 har været tilstede i Bosnien-Hercegovina for at træne væbnede styrker og støtte Bosnien-Hercegovinas myndigheder i at opretholde Dayton-fredsaftalen fra 1995.

 

EU har tillige 11 aktive civile krisestyringsmissioner, der søger at skabe stabilitet i skrøbelige og svage stater gennem opbygning af blandt andet retsvæsen og politi, grænseadministration, civil administration og lignende. Geografisk er de udsendt til EU’s østlige nærområde (Kosovo, Georgien og Ukraine, der dog pt. er evakueret), Afrika (Somalia, Niger, Mali, Libyen og Den Centralafrikanske Republik) samt Mellemøsten (Irak, Ramallah og Gaza).

 

Samarbejdet mellem EU og NATO

EU og NATO har meget til fælles. 21 EU-lande er også medlemmer af NATO. Der afholdes regelmæssigt møder mellem de to organisationer, hvor man drøfter udviklingen af samarbejdet.

 

De to organisationers arbejde supplerer hinanden. NATO står for territorialforsvar og er garanten for europæisk sikkerhed. EU har i højere grad værktøjerne til at håndtere trusler fra for eksempel irregulær migration, cyberangreb og hybride trusler mod eksempelvis kritisk infrastruktur samt militære aktiviteter i Europas nærområde.

 

Siden 1993 har samarbejdet udviklet sig til også at omfatte forsvarsplanlægning og kapabilitetsudvikling på forsvarsområdet. Denne udvikling har ikke ændret forudsætningen om, at EU’s forsvarspolitik til enhver tid skal være forenelig med NATO.

 

Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har og vil fortsat have afgørende betydning for de strategiske beslutninger og diskussioner, der vil foregå ikke kun i EU, men også i NATO. EU har i marts 2022 vedtaget sit Strategiske Kompas, mens NATO i juni 2022 vedtog en ny udgave af deres Strategiske Koncept. Tilsammen sætter disse dokumenter retning og indhold for de næste mange års sikkerhedspolitiske fokus.

EU forsvars-forbeholdet

Per 1. juli 2022 blev det danske EU-forsvarsforbehold ophævet. Som følge af forsvarsforbeholdet har Danmark ikke tidligere deltaget i ”udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet”. Dette har stået fast siden 1993, hvor forsvarsforbeholdet trådte i kraft med Edinburgh-aftalen. I praksis har det betydet, at Danmark indtil afskaffelsen af forsvarsforbeholdet blandt andet har været afskåret fra at bidrage til EU’s militære missioner og operationer og fra at deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter i EU-regi. Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet indgår Danmark fuldbyrdet i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.

 

Tilbageblik
Forsvarsforbeholdet blev – som de øvrige danske EU-forbehold – til efter det danske ’nej’ ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Et flertal af Folketingets partier blev efter afstemningen enige om det såkaldte ”nationale kompromis”, der medførte, at Danmark tog forbehold over for EU-samarbejdet på fire områder. Disse forbehold blev accepteret af de øvrige EU-lande med Edinburgh-aftalen i december 1992. Edinburgh-aftalen blev efterfølgende godkendt ved en folkeafstemning i Danmark i 1993.

Sidst opdateret 21. november, 2022 - Kl. 11.52