Danmark og NORDEFCO

Det nordiske forsvarssamarbejde omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Illustration.

I de seneste år har der været en markant udvikling i det sikkerhedspolitiske landskab - også i Danmarks nærområde. På den baggrund er det nordiske forsvarssamarbejde mere aktuelt end nogensinde og får en stadig mere relevant rolle i dansk sikkerhedspolitik.

De nordiske lande har en lang tradition for at arbejde tæt sammen. Det gælder også på det forsvarsmæssige område. Det nordiske forsvarssamarbejde omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, og finder primært sted inden for rammerne af NORDEFCO (Nordic Defence Cooperation).

NORDEFCO blev oprettet i 2009, hvor det samlede og erstattede en række tidligere samarbejdsfora (NORDAC, NORDCAPS og NORDSUP). Det nordiske forsvarssamarbejde har udviklet sig markant de seneste år, og særligt den russiske annektering af Krim i 2014 blev et vendepunkt for NORDEFCO. I lyset af den ændrede sikkerhedssituation blev samarbejdet om operationer, uddannelses- og øvelsesaktiviteter samt på kapacitets- og materielområdet øget væsentligt. Der er opnået gode fremskridt og resultater på en lang række områder, som samlet styrker landenes forsvarsevne og fremmer regional sikkerhed og stabilitet i Norden. Detaljerne fremgår nedenfor. Det nordiske forsvarssamarbejde er en væsentlig prioritet for Danmark, og det er et vigtigt supplement, der skaber merværdi i forhold til bredere internationale samarbejder inden for bl.a. FN, NATO og EU.

Formandskabet for NORDEFCO roterer mellem de fire nordiske lande Danmark, Finland, Norge og Sverige (Island deltager men varetager ikke formandskabet). I 2021 overtog Finland formandskabet efter Danmark, og i 2022 har Norge haft formandsposten.

Væsentlige aftaler og samarbejdsområder

Blandt de væsentligste resultater i NORDEFCO-regi i nyere tid er aftalen om ”Easy Access”, som blev underskrevet i 2016. Aftalen har til formål at sikre lettere militær adgang til hinandens sø-, luft- og landterritorier ved bl.a. at forenkle og smidiggøre administrative procedurer. Derigennem skabes der mulighed for et endnu tættere og mere effektivt operativt nordisk forsvarssamarbejde i fredstid. Den nordiske aftale om Easy Access har endvidere givet inspiration til andre regionale sikkerhedsfora, som arbejder på at fremme militær mobilitet mellem deltagerlande.

En anden væsentlig aftale fra 2017 sigter på at skabe overblik over aktiviteter i Norden og Østersøregionen gennem et nordisk samarbejde om øget radardatadeling (NORECAS). I lyset af, at den regionale sikkerhedssituation i de senere år er blevet mere uforudsigelig og kompleks, er et forbedret situationsbillede i regionen af stor betydning. Herudover er der etableret sikre kommunikationskanaler mellem landene, som betyder, at de nordiske lande kan gennemføre klassificerede samtaler og videokonferencer på et sikret kommunikationssystem. Indenfor materielsamarbejdet er man endvidere kommet langt med anskaffelsen af en fælles nordisk kampuniform, som forventes at være klar omkring 2022.

Vision 2025

Den fælles nordiske interesse i sammen at styrke sikkerheden i nærområdet afspejler sig også i ambitiøse politiske målsætninger for samarbejdet. I november 2018 underskrev de nordiske forsvarsministre ”Vision 2025”, som sætter ambitionen og de politiske rammer for NORDEFCO-samarbejdet frem mod 2025 gennem nogle overordnede principper og 16 konkrete målsætninger. Visionen hæver ambitionsniveauet for det nordiske forsvarssamarbejde ved at slå fast, at det skal gælde ikke kun i fredstid men også under en eventuel krisesituation eller konflikt. Der sigtes i visionen på, at NORDEFCO skal udgøre en platform for tæt politisk dialog og informationsdeling samt, om muligt, koordination af fælles nordiske holdninger til en eventuel krisesituation.

I lyset af en voksende trussel fra terror, cyber og hybride udfordringer, vurderes det i Vision 2025, at der er behov for bedre at kunne samarbejde under disse forhold. Der sigtes herudover på at styrke interoperabilitet, afskrækkelse og samarbejde om totalforsvar i den nordiske region.

Ambitionen for udviklingen af det nordiske forsvarssamarbejde strækker sig i visionen også udover den nordiske region. Det er således også en målsætning at styrke det nordisk-transatlantiske partnerskab ved yderligere at udvikle samarbejdet og dialogen med de baltiske lande. Dette gælder blandt andet inden for kapacitetsopbygning, hvor de nordiske lande sammen med Estland, Letland og Litauen har udviklet et kapacitetsopbygningsprogram med særligt fokus på Georgien, som man vil kunne arbejde videre ud fra.

Norge overtager formandskab i 2022

I 2022 varetager Norge formandskabet af NORDEFCO og var derfor senest den 11.-12. maj vært for det halvårlige nordiske forsvarsministermøde afholdt i Kirkenes. De nordiske forsvarsministres fælleserklæring om styrket nordisk forsvarssamarbejde i lyset af krigen i Ukraine kan læses her. De nordiske forsvarsministre mødes jævnligt for at drøfte regional sikkerhed.

Med formandskabsopgaven følger dermed ansvaret for afholdelsen af halvårlige møder på ministerniveau samt for at lede og udvikle samarbejdet i overensstemmelse med målene beskrevet i NORDEFCO’s Vision 2025. Foruden ministermøderne afholdes der også et årligt møde på departementschefsniveau samt en række andre regulære møder i både den politiske og militære søjle af NORDEFCO (læs om strukturen på Nordefco.org).