Morten Bødskov og Jens Stoltenberg

Forsvarsminister Morten Bødskov og NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg. Foto: NATO, februar 2022.

NATO har siden 1949 udgjort hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. NATO’s formål er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk og militært samarbejde på tværs af Nordatlanten. NATO har i dag 30 medlemmer. Alle beslutninger i NATO træffes i enighed efter det såkaldte ”konsensus-princip”.

 

NATO er sammen med bl.a. FN, EU og OSCE et multilateralt samarbejde, hvorigennem Danmark har kunnet medvirke til at varetage sine sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, herunder medvirke til at udbrede fred, sikkerhed og respekt for menneskerettighederne. Ruslands krig mod Ukraine har tydeligt illustreret, at der fortsat er behov for et stærkt, solidarisk og parat NATO.

 

Der er to centrale forhold i den Nordatlantiske Traktat. Konsultationsprocessen (Artikel 4) og det kollektive forsvar (Artikel 5). Konsultationsprocessen giver alle allierede mulighed for at bringe et emne på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål. Denne mulighed har været anvendt flere gange, bl.a. i forbindelse med kriserne i Irak, Ukraine og Syrien. Det kollektive forsvar er kernen i NATO. Artikel 5 indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede, den såkaldte ”musketer-ed”. NATO’s kollektive forsvar er blevet aktiveret én gang i NATO’s historie. Det var efter terrorangrebene på USA den 11. september 2001.

Danmarks sikkerhed er forankret i NATO

Den sikkerhedspolitiske situation er den mest alvorlige siden Berlin-murens fald. Verden er på mange måder blevet mere uforudsigelig:

 

  • Rusland har tydeligt demonstreret vilje til at anvende militær magt og hybride kampagner for at nå sine politiske mål.
  • Ustabiliteten i Nordafrika og Mellemøsten skaber svage og skrøbelige stater og nærer fortsat terrorisme.
  • De irregulære migrationsstrømme er en alvorlig trussel.
  • Angreb i cyberspace har i stigende grad alvorlige sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser.
  • Informationskampagner er blevet et våben i sig selv.

 

Danmarks tilpasning til den ændrede situation tager udgangspunkt i NATO. NATO er garanten for Danmarks sikkerhed. Det er derfor i Danmarks interesse aktivt at bidrage til NATO, herunder den kollektive afskrækkelse og forsvar.

 

Den sikkerhedspolitiske situation medfører, at NATO sammen med Danmark har brug for at styrke sin afskrækkelse og forsvar. Derfor vil Danmark med seneste forsvarsforlig fra 2018 og tillægsaftalen fra 2019 bl.a.:

 

  • Opstille en brigade bestående af op til 4.000 soldater i en selvstændig enhed.
  • Udruste Søværnets fregatter med luftforsvarsmissiler.
  • Forbedre evnen til at bekæmpe trusler fra ubåde.
  • Styrke Forsvarets, Hjemmeværnets og reservernes evne til at mobilisere med særlig fokus på at beskytte infrastruktur og levere værtsnationsstøtte til NATO-styrker i Danmark.
  • Forbedre det nationale cyberforsvar.

 

I lyset af den sikkerhedspolitiske situation blev der i 2022 aftalt et nationalt kompromis, som bl.a. indebærer at løfte Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed varigt til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033.

 

En af vores de største udfordringer er i Kongerigets Danmarks nærområde. Danmark kan ikke ignorere Ruslands aggressive adfærd, militære oprustning, øvelser og påvirkningskampagner. Slet ikke når det foregår i vores Danmarks ”baghave” dvs. i Østersø-regionen. Det er ikke ensbetydende med en direkte militær trussel mod Danmark. Men Danmarks sikkerhed og befolkningens tryghed kræver fasthed. Det gælder både i Danmark og ikke mindst i Baltikum.

 

Derfor deltager Danmark aktivt i styrkelsen af NATO’s afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATO’s fremskudte tilstedeværelse (enhanced Forward Presence (eFP) i Estland med ca. 200 danske soldater og i Letland med en kampbataljon på ca. 800 soldater indsat under NATO-ramme. Derudover har Danmark stillet F-16-kampfly til rådighed for NATO’s Enhanced Vigilance Activities over Polen ligesom Danmark løbende bidrager med F-16 kampfly til (Baltic Air Policing (BAP) i Litauen.

 

Også i øvrige dele af Kongerigets nærområde oplever vi et højere spændingsniveau. I Arktis og i Nordatlanten udvikler den sikkerheds- og forsvarspolitiske situation sig i disse år. I Arktis er der et øget stormagtsspil mellem Rusland, USA og Kina, som øger spændingsniveauet i regionen, og i Nordatlanten har Rusland skærpet sit fokus på NATO’s aktiviteter. Danmark har altid haft et stærkt maritimt fokus, og deltager derfor regelmæssigt i NATO’s stående flådestyrker, der opererer i hele Alliancens ansvarsområde.

 

Det er ikke kun i Danmarks nærområde, at der er brug for en indsats. Danmark deltager også aktivt i internationale operationer i NATO-regi som led i særligt terrorbekæmpelse og kapacitetsopbygning, herunder bl.a. i NATO Mission Iraq (NMI)

 

NATO’s grundlæggende formål er uændret og relevant. Den primære opgave er stadig at fremme sikkerhed for de 30 medlemslande, der i dag udgør Alliancen. NATO er således fortsat garanten for fred og de allieredes sikkerhed.


Du kan læse mere om NATO på NATO’s hjemmeside.

NATO’s samarbejde med partnerlande

NATO har endvidere en dialog med en række partnerlande, herunder de inviterede medlemmer Finland og Sverige, samt internationale partnerlande som for eksempel Australien, Japan, Sydkorea og New Zealand. Dialogen med NATO’s partnerlande er bl.a. struktureret gennem Middelhavsdialogen og Istanbul-samarbejdet.


Du kan læse mere om NATO’s samarbejde med partnerlande på NATO’s hjemmeside.

NATO’s strategiske koncept

NATO’s strategiske koncept udtrykker Alliancens værdigrundlag og formulerer de strategiske målsætninger, aktiviteter og sikkerhedspolitiske rammebetingelser. Konceptet er blevet revideret flere gange, således at Alliancen forbliver effektiv og parat i et sikkerhedsmiljø, der er i konstant forandring.

 

På Madrid-topmødet i juni 2022 blev der vedtaget et nyt strategisk koncept, som satte de overordnede rammer for NATO’s udvikling. Med konceptet italesættes Rusland som en trussel, som kræver udvikling af mere omfattende forsvarsplaner og udstationering af yderligere NATO-styrker i Øst- og Centraleuropa. Derudover optræder Kina for første gang i det strategiske koncept og betegnes som en systemisk udfordring for NATO. Dertil vil Finlands og Sveriges forventede medlemskab kræve udarbejdelse af nye forsvarsplaner for Østersøregionen.

 

Du kan læse mere om NATO’s strategiske koncept på NATO’s hjemmeside.

NATO’s militære samarbejde

Det militære samarbejde i NATO omfatter bl.a. opstilling af fælles hovedkvarterer og militære kapaciteter som for eksempel luftrumsovervågningsfly (AWACS-fly), udformning af tekniske standarder og fælles procedurer, fælles øvelser og ikke mindst fælles militære operationer, missioner og aktiviteter.

Bl.a. kan fremhæves NATO’s International Security Assistance Force (ISAF) i Afghanistan i 2001-2014, Resolute Support Mission (RSM) 2015-2021, Kosovo Force (KFOR) siden 1999 og NATO Mission Iraq (NMI) siden 2018.

NATO har bl.a. gennemført operationer i Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Adriaterhavet, Middelhavet, Adenbugten, det Indiske Ocean, Afghanistan samt i Libyen. NATO har også assisteret USA i forbindelse med terrorangrebene den 11. september 2001 og orkanen Katrina i 2005, Pakistan i forbindelse med jordskælvene i 2005 samt Den Afrikanske Union i Dafur, Sudan, i 2005-2007.


Du kan læse mere om NATO’s operationer og missioner på NATO’s hjemmeside.

Forsvarsplanlægning

I NATO leveres langt hovedparten af kapaciteterne og alle de økonomiske ressourcer af de 30 allierede. NATO har således et behov for at koordinere udviklingen og opstillingen af de kapaciteter, der er nødvendige for at NATO kan udføre dets kerneopgaver og mål.

Læs om forsvarsplanlægning i NATO

Sidst opdateret 11. november, 2022 - Kl. 13.42