Troels Lund Poulsen: Krigen er slet ikke slut endnu. Vi skal opruste både i Danmark og NATO

Putins missiler flyver fortsat ind over de ukrainske byer et år efter Ruslands invasion i Ukraine. Men med støtte fra Danmark og resten af den frie verden har ukrainerne taget kampen op. Danmark kommer til at fortsætte støtten, og vi vil yde endnu mere. For Ukraine har ret til at bestemme sin egen fremtid – det har alle lande. Derfor kan vi ikke lade russerne vinde,« skriver Troels Lund Poulsen, der er økonomiminister og fungerende forsvarsminister.

»Rusland angriber Ukraine« var den overskrift, der tonede frem på stort set alle medier torsdag den 24. februar 2022. Det var uvirkeligt at se billederne af kilometerlange køer af militære køretøjer, der passerede den ukrainske grænse.

Og endnu mere surrealistisk var det at se billeder af missiler, der ramte ukrainske mål. Et fredeligt og demokratisk land var helt uprovokeret blevet angrebet af Rusland.

I lang tid forinden havde rygterne løbet. Vi vidste alle, at der var en risiko for, at Putin ville føre sin ødelæggende plan ud i livet. Alligevel var det et chok, da krigen vendte tilbage til Europa på en måde, vi ikke havde set siden Anden Verdenskrig.

Udsigterne for Ukraines overlevelse var meget dystre til at starte med. Vestlige efterretningstjenester og militæreksperter gav ikke Ukraine mange dage, før Kyiv ville falde til russerne, og landet ville være nødt til at kapitulere.

Men det skete ikke. Kyiv faldt ikke. For ukrainerne tog kampen op med den russiske bjørn. Den lille mand mod den store. På kort tid mobiliserede præsident Zelenskyj en stor militær styrke, der kunne holde stand. Og da USA tilbød Zelenskyj at blive evakueret, var svaret: »Jeg har brug for ammunition, ikke et lift«. Han og Ukraine var fast besluttet på at kæmpe for deres frihed.

Kampberedte ældre og grædende fædre
I dag er det Ukrainske forsvar vokset betydeligt, fordi helt almindelige ukrainere har taget våben i hånden og er draget mod frontlinjen. »Jeg gør det for mine børnebørn,« sagde en 80-årig mand i et tv-interview efter invasionen. Han var dukket op på bytorvet i Kyiv for at lade sig indskrive i hæren.

Jeg husker også billederne af grædende fædre, der tog afsked med deres børn for at kæmpe for deres fremtid. Det er scener, vi ikke kommer til at glemme. For de viste, hvor brutal krig er, men også hvor stærk en drivkraft frihed er for mennesker. Ikke mindst når det kombineres med ønsket om at beskytte sin familie og sit land.

Ukrainerne troede på egne evner. Og de viste os, at man aldrig skal give op, men kæmpe for det, man tror på. I dag har Ukraine en mulighed for at komme sejrrigt ud af krigen og skubbe russerne tilbage. Det skyldes ikke mindst, at en lang række lande – herunder Danmark – besluttede sig for at hjælpe ukrainerne i dagene efter 24. februar.

Der er blevet indført indtil flere sanktionspakker i EU for at lamme den russiske krigsmaskine. Og Ukraine har fået massiv militær støtte. Den støtte har været afgørende og har givet Ukraine en mulighed for at kæmpe tilbage.

Netop sammenholdet – både i Ukraine og i den vestlige verden – har vist sig at være det stærkeste modtræk mod den ulovlige russiske invasion.

Ukraine kæmper for vores ret til frihed. De kæmper for landes ret til selvbestemmelse, og derfor er deres kamp også vores. Der er noget helt grundlæggende på spil, og udfaldet af krigen bliver definerende i mange år frem.

Indtil videre har Danmark støttet Ukraines frihedskamp med våben, materiel, træning og finansiel støtte for næsten fem milliarder. Senest har vi indgået et samarbejde med Holland og Tyskland om at istandsætte og donere et trecifret antal Leopard 1-kampvogne til Ukraine. Og vi har doneret forsvarets samlede artilleri, 19 CAESAR-artillerisystemer, til Ukraine.

Derudover kommer en donation til den britiske ledte forsvarsfond, der står for indkøb af våben og udstyr til Ukraine, samt et samarbejde med Slovakiet, Norge og Tyskland om at donere 16 slovakiske Zusana-2-artillerisystemer til Ukraine. Vi kan være stolte af vores indsats. Flere af de danske bidrag er fortrolige, men jeg kan med ydmyghed sige, at Danmark har været en markant bidragyder til den ukrainske frihedskamp.

Vi forstod alvoren
Det har vi kunnet gøre, fordi en række partier på tværs af Folketinget fandt sammen i dagene efter den russiske invasion for at lave det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Her afsatte vi et stort milliardbeløb til at hjælpe ukrainerne. Og vi så hinanden i øjnene og blev enige om at hæve vores egne forsvarsudgifter til to procent af BNP, så vi kan leve op til vores NATO-forpligtelser.

Det var et klart signal om, at Danmark havde forstået alvoren.

Samtidig blev vi enige om at melde Danmark ind i EUs forsvarsarbejde. Den 1. juni 2022 sagde et historisk stort antal danskere ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det betyder, at vi nu er fuldt og helt engageret i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Det er en milepæl for Danmark. Og det er et klart mandat fra danskerne til at søge et tættere forsvarssamarbejde med vores allierede, så vi kan stå sammen om sikkerheden i Europa.

Første skridt har været, at EU oprettede en militær træningsmission til Ukraine, som Danmark støtter, og gerne vil bidrage til. Vi er derfor ved at undersøge mulighederne for at tilmelde de danske træningsindsatser.

Andre lande har truffet lignende beslutninger. Vores nordiske naboer Sverige og Finland er på vej i NATO. De ønsker de samme sikkerhedsgarantier fra USA og NATO, som vi har, og det vil styrke vores alliance markant. Derfor håber jeg, at de to lande snart bliver en del af NATO, hvor de hører hjemme.

Vi kommer også til at gøre mere herhjemme. Regeringen vil lave et nyt forsvarsforlig, så vi lever op til NATOs to procent-målsætning allerede i 2030. Det tager vi hul på i løbet af foråret, og jeg ved, at et bredt flertal i Folketinget bakker op om målsætningen, hvilket giver gode muligheder for at lave et bredt forsvarsforlig.

Vi skal aldrig stå i den situation, at et europæisk land igen bliver invaderet af Rusland. Derfor skal vi opruste herhjemme og i NATO. Og vi skal fortsætte støtten til Ukraine. Lykkes Rusland med sin mission, må vi forvente, at nabolande som Moldova eller Georgien er næste mål for den russiske aggression.

Vi fortsætter
Derfor fortsætter Danmark med at bidrage markant. Regeringen vil oprette en Ukrainefond, så vi kan fortsætte med at støtte. Det skal både være militær støtte og våben, såvel som civil støtte til at genopbygge Ukraine. Det initiativ forventer regeringen snart at kunne præsentere.

For krigen er ikke slut endnu. Der er ingen tvivl om, at et af de sorteste kapitler i nyere tid fortsat er ved at udspille sig foran vores øjne. Død. Ødelæggelse. Krig. Det, vi troede, var historie i Europa.

Men historie har for vane at gentage sig. Folketinget kommer derfor fremover fortsat til at tage stilling til mange svære dilemmaer i den kommende tid. Det er også derfor, at vi beder danskerne om at yde endnu mere, så vi kan styrke vores forsvar. Regeringen kommer til at gennemføre en række reformer, så vi kan fremtidssikre Danmark, så vi også har en sund og stærk økonomi.

Det er et nødvendigt skridt for at kunne investere i vores fælles sikkerhed, uden at vi skal give køb på vores ambitioner om et stærkt velfærdssamfund, en ambitiøs grøn omstilling eller et konkurrencedygtigt erhvervsliv og et arbejdsmarked, hvor det kan betale sig at arbejde.

Det er dilemmafyldt, men jeg oplever, at danskerne har en forståelse for, at vi bliver nødt til at træffe nogle vanskelige beslutninger i de kommende år. Og at vi som lille land bliver nødt til at tage et stort ansvar og engagere os i verden omkring os, så vi kan gøre den mere sikker.

Krigen i Ukraine har nu varet et år.

Forhåbentlig kan de ukrainske fædre snart vende tilbage til deres kære. Og vi kan se frem til den dag, hvor den karakteristiske ukrainske kornmark atter kan fremstå frodig, og himlen atter kan blive blå – fri for missiler og bomberegn.

Ligesom det ukrainske flag med den gule og blå farve.

Troels Lund Poulsen er MF (V), økonomiminister og fungerende forsvarsminister