USA er og forbliver vores vigtigste allierede

Danmark altid haft et tæt bånd til USA. De kom os til undsætning under Anden Verdenskrig, og siden har vi stået skulder ved skulder ved flere store militære indsatser. Nu sætter krigen i Ukraine og den nye verdensorden en ny retning for det forhold, der i årtier har været en stærk alliance.

DATOEN ER 12. juli 1997. Solen skinner, og vi befinder os på Nytorv. Omkring 80.000 mennesker er stimlet samlet som sild i tønde. I mængden af mennesker kan man ane flere amerikanske flag. Andre er iført tøj med stjerner og striber på. Noget højst spektakulært og historisk kommer til at ske, kan man mærke, når man genser klippet med begivenheden. Den daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, rejser sig op. »We welcome the President of Peace to Denmark«, siger han. Præsidenten for fred - USA's daværende præsident, Bill Clinton. Man fornemmer tydeligt Nyrups begejstring for præsident Clintons besøg i Danmark. Det er en historisk begivenhed, der fra pressens hånd bliver dækket, som var det EM-holdet fra 1992, der landede på dansk jord.

»Så er den landet, englen (ørnen, red.) er landet i Københavns Lufthavn. Den har jordkontakt«, lød det i Danmarks Radios tv-transmission tidligere på dagen, da Bill Clintons ' Air Force One' landede i Kastrup. Bill træder op på scenen og holder en tale som den første siddende amerikanske præsident på dansk jord nogensinde. »Det siges, at alle danskere har en slægtning i USA. I dag kan jeg sige, at alle amerikanere har en ven i Danmark«, siger Bill Clinton på Nytorv foran den enorme menneskemængde.

SELV OM Danmarks og USAs forsvarsmæssige alliance opstod i kølvandet af Anden Verdenskrig, så går nationernes historiske bånd helt tilbage til det 19. århundrede, hvor tusindvis af danskere udvandrede til USA. Noget, Bill Clinton også peger på i København. Allerede dengang kunne ' Guds eget land' tilbyde håb og drømme om at være sin egen lykkes smed - på et tidspunkt med økonomisk ustabilitet. Tusindvis danskere tog den lange oversøiske tur med håb om et bedre liv. Nogle bosatte sig på prærien. Andre jagtede lykken i Midtvestens skovområder, hvor mulden var rigere. Mange tog til Californien, hvor man i dag kan finde en by med dansk islæt, Solvang i det solrige Santa Barbara.

Et af de vigtigste og mest definerende nedslagspunkter i den dansk-amerikanske alliance er dannelsen af NATO i 1949, som fortsat er af uvurderlig betydning. Især for et land som Danmark, der er afhængig af allierede for at beskytte vort land og værdier. Det er med dannelsen af NATO, at vores fælles værdier som fred, frihed og demokrati bliver grundlagt.

Den fælles kamp er for alvor blevet aktualiseret med krigen i Ukraine. Jeg besøgte Kyiv den 13. september. En tur, der virkelig har brændt sig fast på min nethinde. Ødelagte bygninger. Nedbrændte køretøjer. Sandsække over alt, der skal værne byens uvurderlige monumenter mod Putins granater og kanoner.

Da jeg stod ved siden af min gode ven, den ukrainske forsvarsminister Oleksii Reznikov, sagde han noget til TV 2' s udsendte medarbejder i Kyiv, som jeg har tænkt meget over siden: »Jeg vil sige, at vi har tre ledere af denne bevægelse med støtte til Ukraine. Der er Lloyd Austin (den amerikanske forsvarsminister, red), der er Ben Wallace (den britiske forsvarsminister, red) og det er Morten Bødskov. ()« Selv om Danmark er et lille land, så satte Oleksii Reznikov os i samme selskab med store nationer som Storbritannien og USA. Og den alliance har været stærk i årtier.

HVIS VI SKRUER tiden frem til perioden efter Anden Verdenskrig, når vi frem til nogle af de vigtigste og mest definerende nedslagspunkter i den dansk-amerikanske alliance, nemlig dannelsen af Nato i 1949, som fortsat er af uvurderlig betydning. Især for et land som Danmark, der er afhængigt af allierede for at beskytte land og værdier. Det er med dannelsen af Nato, vores fælles værdier som fred, frihed og demokrati bliver grundlagt.

I denne periode optrådte de to socialdemokrater Hans Hedtoft og H. C. Hansen som afgørende figurer. Hans Hedtoft blev i 1947 statsminister for et nedslidt Danmark, der skulle genrejses efter en lang besættelse, der havde sat sine spor. Bygninger var blevet jævnet med jorden, og på gaden kunne man se mænd med sår på krop og sjæl og kvinder, der var blevet efterladt helt alene tilbage med flere børn at brødføde.

Hans Hedtoft vakte krigens håbløshed til live i nytårstalen i 1948: »På et par timer blev en moderne storby ved et koncentreret masseangreb forvandlet til en brændende ruinhob. På én nat blev titusinder, gamle kvinder og uskyldige børn lemlæstet eller dræbt. Hundredtusinder blev hjemløse. Nerver og moral brød forståeligt nok mange steder sammen i angstpsykose og panik«. »Kan De huske alt det?«. Krigen havde lært Hedtoft, at økonomisk armod kunne føre til politisk ekstremisme, og derfor blev det hans store vision at få Danmark ført ind i en forsvarsalliance, så Anden Verdenskrig ikke skulle gentage sig. 'Aldrig mere 9. april' var der bred enighed om i befolkningen.

Det er ingen hemmelighed, at Hans Hedtoft på dette tidspunkt hellere så, at Danmark indgik i en nordisk forsvarsalliance frem for i en nordatlantisk forsvarsalliance. Men i 1948 dannede Storbritannien, Frankrig og Benelux-landene en forsvarsalliance, og med tiden måtte Hedtoft sande, at drømmen om en nordisk alliance ikke blev til noget.

»Vi må acceptere den kendsgerning, at de skandinaviske forhandlinger er afsluttet i denne omgang, og Norge er på vej ind i Atlanterhavspagten (). Pagten forudsætter fælles planlæggelse af forskellige foranstaltninger i det tilfælde, at noget medlemsland skulle blive udsat for angreb«, sagde han til Socialdemokratiets hovedbestyrelse 27. februar 1949.

Allerede her italesatte Hans Hedtoft det, der blev rammen for Danmarks forhold til USA - nemlig, at USA er vores sikkerhedsgarant. Mindre end to måneder senere, 4. april 1949, var NATO dannet med Danmark og USA som to af de stiftende nationer.

JEG HAR ET billede, som hænger på væggen på mit kontor i Forsvarsministeriet.Et billed e af netop H. C. Hansen, som sammen med statsminister Jens Otto Krag og forsvarsminister Poul Hansen er til Natomøde. I baggrunden kan man se Natosymbolet. De ser glade ud på billedet.

Man kan tænke lidt over, hvorfor de smiler? I dag kan jeg kun være taknemlig for, at vi har Nato i en tid, hvor der igen er krig i Europa. I 1955 døde Hans Hedtoft på tragisk vis i Stockholm under et møde i Nordisk Råd. H. C. Hansen overtog rollen som statsminister. En stærk politiker, der afskyede kommunismen, og som ingen tvivl lod være om, hvor Danmark stod i en tid, hvor alt var frosset til mellem øst og vest. Et jerntæppe, der først blev brudt i 1989 med Murens fald.

Nogle år efter Sovjetunionens kollaps tog Bill Clinton som den første siddende amerikanske præsident på sit historiske besøg i Danmark. Clintons tale i København skal derfor forstås eller genhøres i det lys, verden på det tidspunkt befandt sig i. Jeg kan tydeligt huske den usikre sikkerhedspolitiske situation. Det krævede en fælles indsats at bevare fred, frihed og demokrati flere steder i Europa.

Præsident Clinton siger i talen: »I var iblandt de første, der tog til Bosnien og hjalp. Trods tabet af tapre danske soldater, mens krigen stod på, så holdt I stand.

For jeres vedholdende engagement - og for alt, I gør - er jeg kommet for at sige på vegne af det amerikanske folk: Vi takker jer«. Der er ingen tvivl om, at Danmark ydede en stor indsats i det tidligere Jugoslavien under både FN og Nato, som aldrig vil blive glemt. Først under en FN-operation i 1991-1995 og sidenhen under Nato.

I løbet af 1995 blev der arbejdet på højtryk for at løse konflikten, og en fredsaftale blev indgået senere det år. Samme år overtog Nato-operationen, hvorefter Danmark bidrog til Nato's stabiliserende styrker på Balkan frem til 2002.

ENGAGEMENTET på Balkan lagde grundstenen til et Danmark, der tog aktivt ansvar i international sikkerhedspolitik. Det så vi også i Baltikum, hvor Danmark spillede en aktiv rolle. Danmark var et af de første lande, som anerkendte de baltiske stater som selvstændige lande.

I 1994 indgik vi de første bilaterale forsvarssamarbejder med Letland, Estland og Litauen, og Danmark var også et af de lande, der var med til at bane vejen for, at de baltiske stater blev medlem af Nato. I dag har vi 1.200 soldater i området, og vi har ofte air policing over de baltiske stater.

Danmarks indsats i Baltikum gør en stor forskel for de lande, der grænser op til Rusland og derfor ufrivilligt er blevet en del af et nyt højspændingsområde med krigen i Ukraine. Danmark bakkede derfor aktivt op om amerikanskledede operationer i årene efter den kolde krig. I 1999 indsatte vi kampfly under Nato-operationen ' Operation Allied Force' i det tidligere Jugoslavien, der handlede om at beskytte den kosovoalbanske befolkning mod angreb. Danmark deltog med op til otte kampfly. Luftoperationen blev indledt 24. marts 1999. Dette var en historisk operation, da det var første gang, danske kampfly deltog i offensive operationer.

Efter terrorangrebet på USA 11. september 2001 stod verden atter i en ny sikkerhedspolitisk situation, der krævede handling og samarbejde med USA. Jeg husker selv, hvor jeg var den dag. Hvor jeg stod, da de to fly bragede ind i World Trade Center. Jeg var på Christiansborg, og man kunne mærke et chok gå igennem bygningen, da nyheden ramte. Med ét var verden forandret.

To år efter angrebet var jeg i New York. Jeg boede på et hotel i den sydlige del af Manhattan - med udsyn direkte ned i krateret efter de sammenstyrtede tårne. Oprydningen var stadig i gang. På hegnene rundt om det enorme krater hang billeder af omkomne. Man kunne se blomster og små håndskrevne beskeder med et kærligt farvel.

Det fik mig til at tænke på Bruce Springsteens ' Empty Sky', som han skrev efter 11. september. En sang, der fortsat giver mig kuldegysninger: »Blood on the streets/Blood flowin' down/I hear the blood of my blood/Cryin' from the ground«. I kølvandet på 11. september blev kampen mod terrorisme indledt. Nato aktiverede for første gang nogensinde Artikel 5 - musketéreden. Danmark stillede op med kampfly, transportfly og specialoperationsstyrker til terrorbekæmpelse i rammen af den amerikansk ledede ' Operation Enduring Freedom'. En kamp, der i høj grad blev genoptaget i 2014 efter Islamisk Stats morbide fremmarch. Også her bidrog Danmark med bl. a. kampfly, transportfly, specialoperationsstyrker og et træningsbidrag. Som et af de første lande bakkede Danmark op om etableringen af den globale koalition til bekæmpelse af Isil.

Alle disse ovenstående udfordringer forudsagde Clinton allerede 12. juli 1997 på det historiske besøg i København. »Etnisk had, terrorisme, våben til massedestruktion. Ting, der går på tværs af landegrænser«, nævnte han som det 21. århundredes udfordringer. Og han fik desværre ret i den forudsigelse.

DET LEDER MIG frem til den sikkerhedspolitiske situation, vi befinder os i lige nu med Ruslands invasion af Ukraine, der netop har nået den triste milepæl på syv måneder. Seks måneder med had, drab og foragt for liv og andres rettigheder. Også her har vi stået skulder ved skulder med vores allierede i USA, og der er ingen tvivl om, at forholdet nu går ind i en helt ny fase. Allerede før Ruslands overfald på Ukraine indledte vi forhandlinger med USA om etablering af et særlig tæt forsvarssamarbejde.

Danmarks tætte samarbejde med USA er igen kommet til udtryk i forbindelse med krigen i Ukraine. Her har USA igen vist, hvor vigtig og relevant den amerikanske tilstedeværelse og engagementet i Europa fortsat er. Fra luftbasen i Ramstein i Tyskland har USA med den amerikanskledede Ukraine Defense Contact Group drevet den internationale støtte fremad og sikret den fortsatte internationale opbakning, på trods af at den offentlige interesse kan aftage over tid. Både præsident Biden og forsvarsminister Lloyd J. Austin III har gjort en stor indsats. Også det er jeg glad for, at vi i Danmark har fulgt op på i forbindelse med den seneste donorkonference.

Det tætte danske samarbejde med USA har bl. a. været medvirkende til, at Danmark siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 vedvarende har kunnet støtte Ukraine med militært materiel, der konkret har været meget efterspurgt af Ukraine. Og med den internationale støtte og opbakning fra USA har Danmark kunnet bidrage med helt ekstraordinære kapaciteter, som har gjort en afgørende forskel for ukrainernes forsvarskamp. Det skal vi fortsætte med.

Derfor stopper det tætte samarbejde ikke her - tværtimod. Regeringen lancerede tidligere på året, at USA og Danmark er i gang med at forhandle en bilateral forsvarssamarbejdsaftale på plads. Det er et forsvars-og sikkerhedspolitisk nybrud i Danmark og vil betyde, at vi får en øget amerikansk tilstedeværelse i Danmark. Det er godt for Danmark og for Europas sikkerhed.

Tilbage på talerstolen i København 12. juli 1997 udtrykker Bill Clinton et håb for det 21. århundrede - hvor vigtigt det er, at Nato står sammen for at bevare vores fred, frihed og demokrati. Ordene er fortsat rammende: »Det er båndet mellem disse to nationer og båndet mellem alle landene i den nordatlantiske alliance, der har bragt os sammen til en tid med håb og muligheder, nu hvor vi står på vippen til et nyt årtusinde«. »(...) Sammen er vi kommet tættere på at realisere den 50 år gamle drøm om et Europa, der ikke er splittet, der er demokratisk og fredfyldt for første gang, siden nationer opstod på dette kontinent. Jeg takker regeringen og det danske folk for at realisere denne vision«. Netop den fælles vision skal vi blive ved med at arbejde for.