Europa står lige nu i en historisk krise. Rusland har invaderet Ukraine, og lyden af eksplosioner og bomber er pludselig blevet hverdag for befolkningen i landet. Forfærdelige nyheder om døde og sårede har brændt sig fast på nethinden, og et enormt antal flygtninge søger mod europæiske lande for at få ly for bomberegnen. Men denne krig har også lært os, hvor stærke vi kan være, når vi står sammen. Både i NATO og i Europa.

 

Den 1. juni skal vi tage stilling til forsvarsforbeholdet i EU. Tiden er kommet til, at vi fuldt og helt bliver en del af det europæiske samarbejde på forsvarsområdet. Danmark er for lille til at stå alene. Alene bliver vi aldrig i stand til at forsvare os selv.

 

Der er et Europa før og efter den 24. februar 2022. En ny virkelighed. Dagen, hvor Putin sendte sine styrker ind i Ukraine, har skrevet sig ind i historiebøgerne som en skammens dag, de fleste af os ikke havde forventet at opleve. Dagen, hvor krig atter kom til Europa, og hvor vi kunne se et mareridt udspille sig. Derfor er der et Europa før og efter den russiske invasion. Et forandret Europa. Vi er nødt til at forholde os til den virkelighed.

 

Hvis vi afskaffer forbeholdet, kan vi tage medansvar, når beslutninger om Europas sikkerhed bliver taget. Den indflydelse kommer Danmark direkte til gode. Vi kan være med til sætte retningen for EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Vi vil blandt andet kunne arbejde for indsatser i vores nærområde, som har betydning for danskernes tryghed, og vi kan arbejde for at fastholde det tætte samarbejde mellem EU og NATO.

 

Der ikke findes en EU-hær, ligesom der ikke findes en NATO-hær. Og der kommer aldrig til at blive etableret en EU-hær. Der findes kun et dansk forsvar, som Danmark selv bestemmer over. Danmark skal frit kunne sige ja eller nej til at deltage i militære operationer i EU-regi. Vi bestemmer selv. Beslutning om at udsende soldater til EU’s missioner vil altid kræve Folketingets samtykke. Vi kan ikke tvinges til at deltage i en mission, som vi ikke ønsker at deltage i.

 

Men i en tid, hvor Europas sikkerhed er udfordret, skal vi selvfølgelig yde vores bidrag til et stabilt Europa – til sammenholdet. Sammenhold har før standset krige i at udvikle sig. Sammenhold har vundet krige. Det kan det gøre igen. Derfor skal vi aktivt vælge sammenholdet. 

 

Samarbejdet i Europa kommer helt naturligt til at udvikle sig i den kommende tid. Ganske enkelt, fordi der er behov for det. Behovet er blevet forstærket af Ruslands angreb på Ukraine. For Putin og de, der måtte komme efter ham, skal ikke være i tvivl om, at Danmark bidrager til Vestens sikkerhed med alt det, vi kan.

 

Under Den Kolde Krig kæmpede vi sammen med Vesten for Berlinmurens fald – for at alle skulle have den fred og frihed, som vi i Danmark har nydt godt af. Sammenholdet sejrede dengang. Derfor skal vi gøre alt det, vi kan for at holde murens genfærd ud i strakt arm. Det gør vi ved at tage vores del af ansvaret for sikkerheden – i Europa, i EU og i NATO. Og et bidrag vil være at afskaffe forsvarsforbeholdet og lade sammenholdet sejre - igen.

 

I år er det 30 år siden, at vi indgik et nationalt kompromis og indførte forsvarsforbeholdet. Verden befandt sig et helt andet sted, da danskerne dengang skulle tage stilling til Danmarks rolle i EU´s sikkerheds- og forsvarspolitik. Berlinmuren var faldet tre år tidligere. Ord som jerntæppe og atomkrig var falmet i hverdagssamtalerne. Forandringens vinde susede ind over Europa, og nye stater var opstået som fuglen Fønix fra Sovjetunionens aske. Nogle mente, at Europa kunne klare sig helt uden USA, men selv det mest amerikanske, man kunne finde i Vesten – McDonald’s – åbnede i Moskva på symbolsk vis efter murens fald. Vesten blev varsel om nye tider. Men den is, der dengang tøede op mellem øst og vest, er frosset til igen grundet Putins brutale og skruppelløse beslutninger.

 

I dag står Europa i en ny situation. Krigen er vendt tilbage. En europæisk nation er blevet invaderet for første gang siden Anden Verdenskrig. Nationer over alt i Europa styrker deres nationale forsvar og øger forsvarsbudgetter, og i Danmark øger vi også vores forsvarsbidrag. Men vi har et ønske om at bidrage endnu mere, for tiden kalder på solidaritet og sammenhold – ikke forbehold. Europas demokratier er nødt til at stå sammen mod Putin.

 

Tiden er kommet til, at vi afskaffer forsvarsforbeholdet, stiller os på den rigtige side af historien og garanterer et frit og sikkert Danmark.

 

Det er det rigtige valg for Danmark.