Danmark mod lysere tider

Som borgere i et solidt demokrati, der værner om frihed og menneskerettigheder, kan vi som danskere ikke tillade os at stå neutralt, når kampen står mellem demokrati og diktatur – mellem frihed og undertrykkelse.

Det haver så nyligen regnet,
det har stormet og pisket i vor lund.
Frø af ugræs er føget over hegnet.
Åg på nakke og lås for vor mund.

Mon ikke mange forbinder stroferne fra den gamle velkendte sang med tiden før den 4. maj 1945, klokken 20.36. Da måtte fem års mørke vige for lyset. Danmark var atter frit!
Lyset og varmen bredte sig fra husenes vinduer, hvor mørklægningsgardinerne blev taget ned og erstattet af levende lys. En smuk tradition blev født. Gnisten, der udløste fem års opsparede håb og forventning, var befrielsesbudskabet på BBC. Danmark var lykkeligt. Og lykken måtte have føltes uendelig, men det var den nu ikke. Danskerne var nok lykkelige, men Danmark var endnu ikke trygt. For freden i Europa havde haft trange kår i de foregående hundrede år, og havde det mange år endnu.

Jeg har haft mulighed for at beskæftige mig en smule med besættelsen og befrielsen i den seneste tid. Mit udgangspunkt var: Hvad ville jeg have gjort? Konklusionen var enkel: Et enkelt menneske kan gøre en forskel. Flere kan gøre en stor forskel. Og sammen kan vi ændre fremtiden.

De, der kæmpede i 2. Verdenskrig, var mennesker som du og jeg. Dét, der udmærkede dem, var, at de var klar til aktivt at kæmpe for det, de havde kært. Klar til at gøre en forskel og gøre verden bedre for os alle.
I forsøget på at fravriste nazisterne og deres håndlangere magten og genvinde friheden lagde Danmark også jord til krigshandlinger i »de fem forbandede år«. Der står respekt om de allierede soldater, herunder danskere i allieret tjeneste, og de danske frihedskæmperes tapre kamp. Mange har tidligere smukt og værdigt beskrevet disse menneskers indsats. Jeg vil tillade mig at lade den sten ved Gribskov, der er sat til minde om to faldne britiske soldater, tale for mig:

For Danmarks frihed vi takker Gud
På dette sted faldt to sendebud
De kom fra England til Danmarks kyst
og bragte våben til landets dyst
De købte os frihed ved deres død
Gud skænke dem fred i Danmarks skød

Mit håb er, at du prøver at trække paralleller til nutiden. Prøv at stille dig i de britiske flyveres sted. Hvad ville du have gjort? Frihed, demokrati og menneskerettigheder tager vi i dagens Danmark ofte for givet. Naturligvis har vi ret til at mødes og tale. Om hvad vi vil. Med hvem vi vil. Og ingen skal fængsles, straffes eller fornedres på baggrund af etnicitet, religion eller politisk overbevisning mv. Dette er nogle af kerneværdierne i Danmark. De værdier vi er rede til at kæmpe for og forsvare. Som borgere i et solidt demokrati, der værner om frihed og menneskerettigheder, kan vi som danskere ikke tillade os at stå neutralt, når kampen står mellem demokrati og diktatur – mellem frihed og undertrykkelse.

Befrielsen af Danmark var frem for alt et resultat af de allieredes indsats. De vigtigste var trekløveret bestående af Storbritannien, USA og Sovjetunionen. Efter afslutningen af 2. Verdenskrig var det tyske folk befriet fra diktaturets åg.

Der var dog frygt for demokratiets fremtid. Flere vesteuropæiske lande blev udsat for direkte trusler – eksempelvis Norge og Grækenland – og kuppet i Tjekkoslovakiet i juni 1948 samt blokaden af Berlin i april samme år var konkrete eksempler på totalitarismens ønske om at gøre indhug i demokratiets lejr.
Storbritanniens, Sovjetunionens og USAs indsats under 2. Verdenskrig efterlader stor respekt og taknemmelighed. Disse bør aldrig forklejnes endsige henfalde i glemsel. Den amerikanske vilje under såvel 1. som 2. Verdenskrig til at involvere sig i Europas sikkerhed var udslagsgivende. Og det amerikanske engagement i Europa har fundamentalt formet vilkårene for de europæiske landes sameksistens.

NATO var en konsekvens af den kommunistiske trussel mod de vesteuropæiske demokratier, herunder Danmark. Med underskrivelsen af Den Nordatlantiske Traktat den 24. august 1949 dannede størstedelen af Vesteuropa og Nordamerika et fælles sikkerhedssystem baseret på gensidige sikkerhedsgarantier og forpligtelser. En alliance bestående af suveræne stater der frivilligt og efter offentlig debat og parlamentarisk behandling besluttede sig for at stå sammen og være fælles om risici og forpligtelser.

NATO er et symbol på demokratier, der står sammen for at sikre demokratiet som fundament for befolkningernes fortsatte vilje til at leve i fred og frihed. Demokrati, individuel frihed, menneskerettigheder og retssikkerhed er vigtige elementer i det fælles værdigrundlag. NATO er ikke kun en militær alliance, der binder Nordamerikas og Europas sikkerhed sammen. I sin natur er det transatlantiske bånd et værdifællesskab. For Danmark er den transatlantiske forbindelse den væsentligste sikkerhedspolitiske garanti for, at den danske befolkning kan vælge rammerne og vilkårene for den måde at leve på, som vi i fællesskab beslutter os for. Den transatlantiske forbindelse er kernen i NATO. Det der binder Europas og Nordamerikas sikkerhed sammen.
Som et lille land må Danmark samarbejde med andre gennem f.eks. FN, NATO, EU og OSCE i bestræbelserne på, at alle mennesker får mulighed for at nyde frihedens frugter og retten til at skabe rammerne for deres egen tilværelse. Vi må søge og styrke fællesskaber med dem, der deler vore værdier. De værdier der danner en lige linje fra de allieredes og modstandsbevægelsens kamp for Danmarks frihed og til det danske internationale bidrag for fred og sikkerhed.

Danmark gør en forskel i verden bl.a. som følge af forsvarets og beredskabets internationale indsats. Tillad mig at fokusere på et par områder. Vi deltog på Balkan fra den internationale indsats’ begyndelse – både i regi af FN og af NATO – og vi arbejder fortsat på at sikre en varig fred. Sikre stabiliteten og sikkerheden i Europa. Vi har siden begyndelsen af 1990erne ført en intensiv politik for at støtte udviklingen og stabiliseringen af Central- og Østeuropa, og vi kan i dag med tilfredshed konstatere, at mange af disse lande træder ind i både EU og NATO. Ind i fællesskaber med Danmark. Specielt Estland, Letland, Litauen og Polen står Danmark nær.
Terrorangrebet den 11. september 2001 var ikke kun et angreb på USA, men på alle demokratiske lande. Terroristerne er vore fælles værdiers fjende, og vi stod sammen med USA. Det manglede da også bare. De var der for os – og hvem ved, hvor terroren rammer næste gang? Den internationale kamp mod terror førte danske soldater til Afghanistan, hvor et middelalderligt mørke herskede. Forsvaret er der stadig, og Danmark bidrager fortsat til, at afghanerne fuldt ud kan genvinde kontrollen over eget hus. Et hus som mange lande bidrager til opbygningen af.

Danmark gør også en indsats i fredens tjeneste i Irak. Nogle opfatter den danske rolle som kontroversiel og spørger måske, hvad Danmarks interesse i Irak er. Til dem vil jeg på denne dag blot sige: Ville irakerne være bedre stillet, hvis Saddam Husseins mørke hånd stadig herskede? Ville Danmark? Jeg besøger jævnligt de danske soldater i Irak og bevæger mig i den forbindelse rundt i det danske ansvarsområde. Dér ser jeg den glæde, som er så tydelig i irakernes øjne. Jeg ville ønske, at alle modstandere af den danske indsats fik mulighed for ved selvsyn at konstatere irakernes positive indstilling til de danske soldater.

Som forsvarsminister har jeg det politiske ansvar for den danske indsats i internationale operationer. Tusinder af unge mænd og kvinder har allerede taget en tørn, mere end et tusind er af sted i dag, og andre vil tage over efter dem. Det faktum, at der i dag ikke er en større konventionel militær trussel mod Danmark, giver os mulighed for at bidrage til at løse konflikter langt fra vore grænser og derved understøtte vor egen sikkerhed. Jeg er stolt af at kunne konstatere, at vor fælles indsats nytter såvel på Balkan, i Afghanistan, Irak og andre af de mange steder, hvor danske soldater indsættes i disse år. Det er en ære at bære dette ansvar.
Vi skylder alle, der gør en indsats for at hjælpe andre mennesker, stor tak. Hvad enten dette er med våben i hånd eller på andre måder. De kæmper vor fælles sag. Frihedens, demokratiets og menneskerettighedernes sag. Fredens sag.

Det er længe siden, at det har stormet og pisket. Hegnet er godt og grundigt tætnet, og ugræs har været holdt ude lige siden. Danmark har været frit i 60 år.

Derfor tænder vi lys i aften.