Debat: Civile opgaver: At vinde den gode fred

Tidens komplekse konflikter kræver komplekse svar, hvis der skal findes bæredygtige løsninger. Militære midler gør det ikke alene. Civile elementer må gives fokus, når samfund skal udvikles fra krig og frygt til fremskridt og tillid. Som vært for et NATO-seminar, der slutter i dag, ønsker Danmark at sikre, at alliancen fremover mere systematisk indtænker civile elementer i sine konflikt- og krisestyringsindsatser. Det skal bl.a. ske ved tidlig inddragelse af de civile aktører, der står for genopbygning af kriseramte samfund.

Benjamin Franklin sagde engang, at der hverken findes en god krig eller en dårlig fred. Så enkelt kan det ikke stilles op. Vi har desværre set mange eksempler på dårlig fred; fred der bærer kimen til ny konflikt. For dårlig fred fører alt for ofte til ny krig. Derfor er det lige så vigtigt at vinde freden, som det er at vinde krigen. Freden må gøres bæredygtig. Her er militære midler ikke nok. I Afrika får næsten to ud af tre 'løste' konflikter tilbagefald. Vi må derfor trække på hele paletten af politiske, økonomiske og sociale instrumenter for at få bragt disse samfund på fode igen.

I erkendelse heraf tog regeringen i forbindelse med forsvarsforliget initiativ til at samtænke de danske civile og militære bidrag, når Danmark deltager i internationale krisestyringsoperationer. Den civile indsats, der ydes gennem bl.a. Udenrigsministeriet og politiet, og fra ngo'er og det danske erhvervsliv, tilrettelægges så vidt muligt i sammenhæng med den militære indsats. Sigtet med samtænkning er netop, at de forskellige aktørers kompetencer skal supplere hinanden - ikke overlappe hinanden.

I Irak har en sådan tilgang været besværliggjort på grund af sikkerhedssituationen. Derfor har de danske militære enheder måttet træde til og ekstraordinært hjulpet med at løse en række civile opgaver. Men vi har stadig et stort ønske om, at civile aktører kommer på banen i Irak, og ser frem til, at sikkerhedssituationen bliver så gunstig, at en normal erhvervsudvikling kan finde sted i Irak.

Vi vil gernedele vores erfaringer fra blandt andet Irak med vores samarbejdspartnere og allierede. For danske soldater opererer ikke i et vakuum. Dansk engagement i en krise - det være sig civilt eller militært - sker som oftest inden for rammerne af mellemstatslige organisationer som FN, EU eller NATO. FN og EU har længe tilstræbt, at både civile og militære instrumenter tages i anvendelse, hvis en konflikt skal løses effektivt. FN har et sæt retningslinjer for civil-militært samarbejde, der understreger grænserne for samarbejde og giver praktisk rådgivning. Danmark tager udgangspunkt i disse retningslinjer, når vi planlægger samtænkningsindsatser. Denne tilgang er også en del af baggrunden for Danmarks stærke støtte til etableringen af en Fredsopbygningskommission, som vi håber, at der kan nås enighed om på FN-topmødet i september.
NATO skal fortsat være en af rammerne for, at der stilles de nødvendige tropper og militære kapaciteter til rådighed i løsninger af konflikter. Men også NATO må i sin tilgang til krisestyring inddrage civile elementer og problemstillinger uden dog at konkurrere med EU eller FN.

For at opnå størst mulig grad af succes kan og bør NATO's militære indsats ikke stå alene, men bør være nøje afstemt og koordineret med andre aktører såvel i planlægningsfasen som i gennemførelsesfasen. Et godt eksempel på, at NATO er på rette vej, er indsatsen i Afghanistan. Her har NATO allerede taget skridt gennem oprettelse af en række Provincial Reconstruction Teams (PRT), hvor den civile og militære indsats er samtænkt, så den militære indsats skaber grundlag for gennemførelsen af den civile indsats, og hvor civilt og militært personel arbejder side om side.

Samtænkning i felten behøver ikke at være kompliceret. Der opstår samarbejde ofte spontant. Civile og militære udveksler erfaringer og oplysninger uden noget koncept at arbejde ud fra. Man gør det, fordi man kan se, at det er den bedste måde at forbedre sikkerhedssituationen samt sikre tålelige leveforhold for lokalbefolkningen. Det er dette samarbejde, vi nu skal have systematiseret og overført til NATO's hovedkvarterer i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af NATO's indsatser.

På dansk initiativ bliver der derfor afholdt et NATO-seminar i København i går og i dag. Seminaret skal sætte civil-militært samarbejde på dagsordenen i NATO. For at sikre en alsidig dialog har seminaret deltagelse af repræsentanter fra ngo'er, FN og EU ud over repræsentanter fra de 26 NATO-lande samt NATO's hovedkvarterer. Det er vores mål, at civil-militær samtænkning fremover bliver en integreret del af NATO's planlægning og implementering af kommende operationer.

Et seminar i København kan ikke i sig selv løse de store udfordringer, som NATO står over for vedrørende samtænkning af civile og militære indsatser. Men det er et vigtigt skridt; et skridt i retning mod større fokus på etablering af bæredygtige samfund efter krige og kriser, et skridt i retning af en 'god fred'.