Dansk forsvar bliver målt på hvad vi leverer. I dag har dansk forsvar udsendt lidt mere end 1100 soldater til internationale operationer. Ambitionen har i mange år været at kunne udsende 1000 soldater. Med forsvarsforliget 2005-2009 fordobler vi ambitionen. Fremover skal vi være i stand til at have op til 2000 soldater udsendt på kontinuerlig basis. Dette er en ganske stor ambition i betragtning af befolkningstallet i Danmark.

 

Dansk forsvar deltager aktivt i internationale operationer, fordi det er i Danmarks sikkerhedspolitiske interesse. Dengang jeg selv i midten af 80’erne fik min uddannelse som reserveofficer, blev vi undervist i, hvordan vi skulle forsvare Danmark mod en invasion fra Warszawa-pagt landene med Sovjetunionen i spidsen. Den trussel behøver vi heldigvis ikke at frygte længere.

 

Men andre udfordringer er kommet til! Truslerne mod vores samfund opstår i dag ofte langt fra vores grænser. Den globaliserede verden indebærer, at uroligheder i fjerntliggende dele af verden hurtigt kan få direkte og mærkbare konsekvenser for Danmark og danske interesser. Vi kan ikke isolere os.

 

Derfor har vi en interesse i at deltage aktivt i internationale operationer og derfor spiller også dansk forsvar en vigtig sikkerhedspolitisk rolle.

Men det er ikke kun en interesse vi har. Det er også et ansvar og en moralsk forpligtelse. Vi kan ikke sidde med hænderne i skødet og se passivt til, men må gribe ind, når basale rettigheder knægtes groft og systematisk, og når der ses stort på den internationale retsorden.

Vi har et ansvar for at gøre en indsats for at skabe en bedre verden. Et ansvar som ikke kun kan løftes med militære instrumenter. Et ansvar som kræver en aktiv indsats over mange fronter. Hele vores værktøjskasse må bringes i anvendelse. Her indgår det militære redskab i et samspil med diplomati, bistandspolitik, frihandel og fremme af demokrati, for at skabe de bedst mulige sikkerhedsvilkår for Danmark i fremtiden. På den måde påtager Danmark sig et aktivt medansvar for at forme omverden og dermed bidrage til at skabe en verden med fred, frihed og demokrati.

Samarbejdet med andre lande spiller her en afgørende rolle. Gennem internationale sikkerhedsorganisationer som NATO, FN, EU og OSCE kan vi sammen med vores allierede og partnere finde fælles løsninger og danne fælles front mod de udfordringer, som vi står overfor. Den bedste langsigtede løsning på vores sikkerhedsproblemer er en velfungerende international retsorden, hvor konflikter ikke kan løses med væbnet magt, men gennem diplomati, dialog og samarbejde.

Vi må dog samtidig være opmærksomme på, at der er nogen, der nægter at følge de internationale spilleregler. Over for dem kan anvendelse af militær magt være den eneste mulige udvej. Og vi skal være rede til at bruge det militære instrument til opretholdelse af den internationale retsorden.

Det internationale engagement stiller høje krav til forsvarets evne til at håndtere alle typer opgaver rækkende fra fredsbevarende operationer over krævende stabiliseringsoperationer til egentlige kamphandlinger.

Dansk forsvar og danske soldaters indsats i internationale operationer nyder stor respekt. Hvad er så årsagerne dansk forsvars succes?

En forklaring er, at forsvaret har udviklet sig i takt med tidens udfordringer. Forsvaret har været i stand til at stille op hver gang regeringen og Folketinget har krævet det – også selv om man undertiden har skullet stille med mere end 1000 soldater. Jeg ser dette som et udtryk for, at forsvaret leverer varen – og mere til.

For det andet er der den brede opbakning i befolkningen og i Folketinget til forsvarets indsats. Den brede opbakning medfører, at danske soldater er udstyret med robuste mandater. Et robust mandat betyder, at danske soldater er fleksible og kan udstråle den autoritet og viljestyrke, der er nødvendig for at løse opgaven, men som også ofte er afgørende for, at det ikke bliver nødvendigt at bruge magt for at sikre opgaveløsningen.

Et væsentligt element i den folkelige opbakning er værnepligten. Derfor – og fordi der fortsat er hjemlige opgaver, der skal løses – besluttede forligspartierne at opretholde værnepligten. Værnepligten giver endvidere forsvaret et bredt rekrutteringsgrundlag, der sikrer, at forsvarets værdier afspejler det danske samfunds. Værdier som demokrati, respekt for menneskerettigheder, ytrings- og forsamlingsfrihed samt respekten for det enkelte individ.

Det komplekse trusselsbillede og vores aktive indsats i internationale operationer stiller krav om fleksibilitet og evne til at omstille sig. Forsvaret skal jo ikke kun løse internationale opgaver. Sammen med beredskabet skal det også være klar til at ”spille på hjemmebanen”. Vores forsvars- og beredskabsmæssige ”værktøjer” skal være designede til at håndtere en bred vifte af situationer og problemer. Med forsvarsforliget 2005-2009 styrkes derfor også det hjemlige beredskab. Blandt andet vil vi øge evnen til at yde støtte til den civile sektor i forbindelse med f.eks. terrorsikring, naturkatastrofer og redningsopgaver.

Jeg er meget opmærksom på, at den store omstilling af dansk forsvar ikke sker uden ofre. Familier skal flytte, ægtefæller skal skifte job og børn skal skifte skole. Det er ikke altid let. Men lad mig understrege, at omstillingen er nødvendig for, at forsvaret også i fremtiden er et relevant og brugbart værktøj i Danmarks sikkerhedspolitiske værktøjskasse. Et værktøj, der gør en forskel.