Mærkedag for Baltikum og Danmark.

Artiklen blev bragt i de bergske blade den 29. marts 2005

Af forsvarsminister Søren Gade (V)

Mærkedag for Baltikum og Danmark

I dag er en historisk mærkedag. Det mærkes måske ikke så tydeligt i vores dagligdag i Danmark, men for Estland, Letland og Litauen er det en dag med stor betydning – og det er det også for Danmark. For i dag er det præcist 1 år siden, at de tre baltiske lande – sammen med fire andre øst- og centraleuropæiske lande – blev medlemmer af NATO.

Set med danske øjne er der to forhold, som i særlig grad er positive.
For det første var NATO-medlemsskabet kulminationen på en mangeårig dansk indsats. Danmark har altid haft et godt og nært forhold til de tre baltiske lande.
Da Sovjetunionen kollapsede i starten af 1990'erne, var det således vigtigt for os, at den genvundne frihed og suverænitet skulle fasttømres. Målet var klart: Landene skulle på sigt få mulighed for at blive fuldgyldige og ligeværdige medlemmer af NATO og EU. Denne kurs blev sat af den daværende regering med udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen som fanebærer. Efterfølgende regeringer har ligeledes aktivt arbejdet frem mod datoen, hvor NATO-flaget kunne veje side om side med landenes egne flag. Som et klart udtryk for den nyerhvervede frihed til selv at vælge, hvilken forsvarsalliance man ville tilhøre.

For det andet var samarbejdet med de baltiske lande med til at ændre forsvarets rolle efter den kolde krig. Danmark besluttede således at indlede et omfattende sikkerhedssamarbejde med landene. For det var jo ikke nok, at der skete politiske reformer. Landenes væbnede styrker skulle også omstilles fra arven fra Sovjettiden. Der var et stort behov for at opbygge, uddanne og træne militæret i de tre nye lande. For som fuldgyldige NATO-medlemmer skal de baltiske lande jo også kunne bidrage aktivt til alliancens operationer over hele verden.

Dette arbejde har gennem de seneste 10-15 år involveret et stort antal soldater fra alle tre værn. Og når jeg hører tilbagemeldingerne fra mine baltiske kolleger, har jeg kun en kommentar til de danske soldaters indsats: Flot arbejde!

Samarbejdet omkring træning og uddannelse er også fortsat efter landene blev medlemmer af NATO. Danmark har således fast udsendt et træningshold på ca. 10 soldater, som assisterer Estland, Letland og Litauen med at opbygge større enheder, som på sigt kan tilmeldes NATO's reaktionsstyrker. Samarbejdet har dog ikke kun været af uddannelsesmæssig karakter. Baltiske soldater har således været tilknyttet danske styrker på Balkan og i Irak, hvor de har ydet en stor og nyttig indsats. Dette har givet værdifulde erfaringer til såvel vores baltiske venner som os selv.

Hvilken betydning har det så haft for NATO, at de tre lande er blevet medlemmer? Først og fremmest betyder det, at de tre lande nu er blevet aktive bidragsydere til den globale sikkerhed. Landene deltager aktivt i fredsstøttende operationer i såvel NATO-regi som i koalitionsoperationer. Et godt eksempel herpå er, at Litauen planlægger at være den ledende nation på et Provincial Reconstruction Team (en slags 'genopbygningsenhed') i den NATO-ledede operation i Afghanistan.

Jeg ser det personligt som et tegn på, hvor hurtigt udviklingen egentlig er gået. For hvem kunne i 1988 have forstillet sig, at soldater fra daværende sovjetrepublikker i 2005 ville få en ledende rolle i en NATO-operation i Afghanistan?

Det er derfor med stor glæde, at jeg kan ønske Letland, Litauen og Estland hjertelig tillykke med deres første 'fødselsdag' i alliancen. Må der blive mange flere dage som denne.