Der er tale om tolke og andre tidligere ansatte ved danske myndigheder i Irak samt disses nærmeste familiemedlemmer, som er omfattet af regeringens beslutning om håndtering af situationen for tidligere irakiske tolke m.fl. Personerne har for størstedelens vedkommende først anmodet om bistand fra Danmark i perioden efter de første flyvninger til Danmark var gennemført medio juli og ultimo august.

 

Gruppen, der landede lørdag aften, består af 11 tidligere tolke og øvrige tidligere ansatte samt 38 familiemedlemmer.

 

Forsvarsministeriet har af hensyn til irakernes sikkerhed først valgt at informere offentligheden efter ankomsten til Danmark.

 

Såfremt der måtte være spørgsmål til transporten fra Irak til Danmark eller generelt om de af forsvaret ansatte irakere, kan der rettes henvendelse til Forsvarsministeriet.

 

Såfremt der måtte være spørgsmål om arbejdet med at identificere regionale løsninger eller om de af Udenrigsministeriet ansatte irakere, kan der rettes henvendelse til Udenrigsministeriet, kontoret for Mellemøsten og Nordafrika.

 

Såfremt der måtte være spørgsmål om modtagelsen i Danmark eller om indkvartering, kan der ske henvendelse til informationschef i Udlændingeservice.

 

Såfremt der måtte være spørgsmål om Dansk Røde Kors' sociale og humanitære opgaver for de irakiske tolke, kan der ske henvendelse til Dansk Røde Kors.

 

Såfremt der måtte være spørgsmål om den indledende sagsbehandling i forbindelse med registrering af asylansøgere, kan der ske henvendelse til Rigspolitiet.

 

Såfremt der måtte være spørgsmål om de generelle kriterier for afgrænsningen af begrebet nærmeste familie/husstand i aftalen af 27. juni 2007 kan der ske henvendelse til Integrationsministeriet.

 

For flere fakta om irakere som befinder sig i Danmark i henhold til regeringens beslutning om håndtering af situationen for tidligere irakiske tolke m.fl. klik her Fakta om tidligere irakiske ansatte oktober 2007

 

Se regeringens beslutning om håndteringen af situationen for tidligere irakiske tolke m.fl. klik her Endelig aftale om håndtering af situationen vedr irakiske