En dansk soldat er død af de kvæstelser, han pådrog sig, da han søndag den 29. april 2007 blev alvorligt såret i Afghanistan. Efter behandling på felthospitalet i Camp Bastion og senere på rigshospitalet stod det klart, at hans liv ikke stod at redde.

 

I forbindelse med dødsfaldet udtaler forsvarsminister Søren Gade:

”Det er med dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelsen om, at en dansk soldat har mistet livet som følge af de skader, han pådrog sig i Afghanistan. Han har betalt den ultimative pris i kampen for at sikre et bedre liv for den afghanske befolkning. Mine tanker og min største medfølelse går i denne stund til soldatens familie og hans kammerater”.