Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech deltager i uformelt EU forsvarsministermøde i Spanien.
 

EU’s forsvarsministre mødes i dag på Palma de Mallorca i Spanien for at drøfte den seneste udvikling inden for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde. 
 

På dagsordenen for det uformelle EU-forsvarsministermøde er bl.a. status for EU’s igangværende militære operationer og udviklingen af militære kapaciteter til løsning af krisestyringsopgaver. NATO’s generalsekretær ventes at deltage i mødet til en drøftelse om samarbejdet mellem EU og NATO. 
 

Spanien overtog 1. januar 2010 EU-formandskabet fra Sverige. Det spanske EU-formandskab er det første, som er underlagt Lissabon-traktatens nye bestemmelser.