Nyheder
Ministeren mødtes med sin polske kollega i Warszawa
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech mødtes i dag den 21. september 2010 med sin polske kollega Bodgan Klich.
De to ministre drøftede bl.a. aktuelle NATO-emner herunder det kommende NATO-topmøde i Lissabon til november samt forsvarssamarbejdet mellem NATO og EU i relation til kommende EU forsvarsministermødet i Gent 23.-24. september 2010
Forsvarsministrene havde også lejlighed til at gøre status for operationer, herunder indsatsen i Afghanistan.
Endelig blev mulighederne for, at man også i NATO sætter veteranområdet på dagsordenen drøftet. Her så begge parter perspektiver i en styrket indsats.