”Danmark støttede etableringen af den webbaserede tv-kanal for et par år siden, og NATOs Public Diplomacy Division har videreudviklet produktet i retninger der har overgået vores forventninger”, sagde forsvarsministeren, da hun overrakte prisen til fungerende chef for NATO’s Public Diplomacy Division, dr. Stefanie Babst.

 
Natochannel.tv er i dag den største leverandør af billeder, der viser indsatsen i Afghanistan. Blandt kunderne findes medier fra hele verden, heriblandt de største TV-nyhedsmedier. I 2009 steg anvendelsen af natochannel.tv indslag i internationale nyhedsbureauer fra 114 om måneden til 674 på otte måneder. Samtidig er NATO også til stede på sociale medier som facebook og twitter.

 
Forsvarsministeren uddeler hvert år Kommunikationsprisen til enheder eller enkeltpersoner, der har gjort en markant indsats for kommunikationen – internt eller eksternt.
 
Tidligere modtagere af prisen er:

  • 2006: Oberstløjtnant H.-C. Mathiesen – tidligere kommunikationschef i Forsvarskommandoen
  • 2007: Forsvarets Rekruttering
  • 2008: Beredskabsstyrelsen