Indenfor kunne gæsterne blandt andet tale direkte med udsendte soldater i Camp Price i Afghanistan via en videokonference. Gæsterne kunne også møde soldater fra Jægerkorpset, Søværnets Frømandskorps og en F-16 pilot, der har deltaget i missionen i Libyen samt en soldat, der har gjort tjeneste ved Siriuspatruljen. Derudover kunne gæsterne høre foredrag om forsvarets og hjemmeværnets operationer, den danske deltagelse i kampen mod pirater, det nyåbnede veterancenter og om Beredskabsstyrelsens indsats ved oversvømmelserne i Pakistan.

Udenfor kunne gæsterne prøve et infanterikampkøretøj og en redningsvogn. Det var meget populært blandt både store som små.

Gæsterne kunne også deltage i en konkurrence og vinde en kop kaffe med forsvarsministeren. Vinderen blev Trine Knutzen.

Tak til alle der kom forbi og var med til at gøre aftenen til en god aften.