På Kastellet lægges der kranse ved monument over Danmarks internationale indsats til minde om Danmarks faldne siden 1948. I Holmens Kirke i Købehavn holdes der mindegudstjeneste for de faldne i international tjeneste, og på Christiansborg Slotsplads er der parade for alle, der har været udsendt i det forgangne år. Efter paraden er Folketinget vært ved en reception for det seneste års udsendte i Rigsdagsgården på Christiansborg.


Siden 2009 er Danmarks mange udsendte blevet anerkendt på Flagdagen d. 5. september. Også i år bliver de udsendte, der har deltaget i de mange internationale missioner, hyldet.

"Jeg har stor respekt for mennesker i vores land, der er bevidste om, at vores frihed og tryghed ikke kan tages for givet. At det har en pris at beskytte det danske samfund.

På flagdagen samles vi for at udtrykke vores anerkendelse og taknemmelighed for den indsats, vores udsendte yder og har ydet", udtaler forsvarsminister Nick Hækkerup.