Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative er blevet enige om en ny lov, der skal regulere FEs opgaver og behandling af personoplysninger. Det er første gang, at der laves en særlig lov om FE. Med den nye lov vil kontrollen med FE blive styrket, da der oprettes et nyt uafhængigt tilsyn med efterretningstjenesterne, som skal holde øje med behandlingen af personoplysninger.

”Det er en socialdemokratisk mærkesag, at vi har en effektiv efterretningstjeneste med god demokratisk kontrol. Forsvarets Efterretningstjeneste holder bl.a. øje med de folk rundt om i verden, som godt kunne tænke sig at ramme Danmark med et terrorangreb. Vi skal ikke ligge søvnløse, men vi skal selvfølgelig heller ikke være naive. Vi styrker samtidig den uvildige kontrol med, hvad FE laver”, siger forsvarsminister Nick Hækkerup.

FE-lovens hovedpunkter er:

  • at det ved lov bliver fastsat, hvilke opgaver FE skal varetage. Der skabes herved klarhed om rammerne for FEs virksomhed.
  • at der indføres en lovregulering af FEs behandling af personoplysninger, som bygger på de almindelige persondataretlige principper og begreber.
  • at det uafhængige tilsyn med efterretningstjenesterne (Tilsynet med Efterretningstjenesterne), der afløser det nuværende Wamberg-udvalg, vil få til opgave at føre tilsyn med FEs behandling af personoplysninger. Tilsynet vil for så vidt angår ressourcer, uafhængighed og beføjelser samlet set indebære en markant styrkelse af kontrollen med FEs behandling af personoplysninger.
  • at der som noget nyt indføres en ret for en i Danmark hjemmeværende person til at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge, om FE uberettiget behandler oplysninger om vedkommende. Tilsynet sikrer – om nødvendigt ved at pålægge FE at slette oplysninger - at dette ikke er tilfældet, og giver herefter vedkommende meddelelse herom.


Lovforslaget foreslås sat i kraft den 1. januar 2014.