Danmark går forrest og skrotter klyngebomberne

Danmarks frist for destruktion af nationale ammunitionslagre er først i 2018, men regeringen har valgt at fremrykke skrotningen af de danske våbenlagre. De sidste danske klyngebomber er nu væk.

Udenrigsminister Martin Lidegaard glæder sig over, at Danmark er gået forrest, og har skrottet de danske klyngebomber langt inden fristen:

”Det sender et stærkt signal til omverdenen at Danmark nu har skrottet alle sine klyngebomber. Klyngebomber er modbydelige, inhumane våben, som alle lande bør skille sig af med hurtigst muligt. Arbejdet stopper ikke her. Alle lande, der står uden for Oslo-konventionen, skal med ombord, så vi får et verdensomspændende, totalt forbud. I tæt samarbejde med ligesindede lande samt de danske og internationale humanitære organisationer forsætter vi vores fælles kamp for en verden helt fri for klyngebomber.”

Også forsvarsminister Nicolai Wammen finder det glædeligt, at Danmark så hurtigt har fået destrueret alle sine klyngevåben:

"Klyngeammunition er et levn fra fortiden, som gennem tiden har rettet stor skade mod civile. Derfor er det et positivt og tydeligt signal at sende til omverdenen, at vi fra dansk side er gået forrest og så hurtigt – over fire år før tid – har afsluttet destruktionen af vores klyngevåben. En beslutning, som der også har været opbakning til i kredsen af partier bag forsvarsforliget. Forsvaret fortjener ros for den hurtige håndtering af denne opgave.”

Cluster Munition Coalition, der repræsenterer humanitære organisationer i 90 lande glæder sig ligeledes over, at de danske våbenlagere er væk. Direktør Sarah Blakemore udtaler:

”At Danmark nu har færdiggjort destruktionen af sit lager af klyngebomber er en milepæl i den globale kamp mod dette afskyelige og forbudte våben. At dette er gennemført fire og et halvt år inden den deadline, der er fastsat af konventionen, viser Danmarks engagement i forhold til konventionen og beskyttelsen af civile verden over. Vi opfordrer alle andre lande til at følge Danmarks eksempel og sikre at alle lagre af klyngebomber tages ud af brug og aldrig kan bruges igen.”

Baggrund
Klyngebomber er store granathylstre, der indeholder op til 200 små sprængladninger, som er dødbringende og kan forblive aktive i mange år, efter de er kastet. Selv en lille bevægelse kan detonere dem, og de er så små – ofte på størrelse med en coladåse – at børn nemt kan samle dem op. Den voldsomme skade, klyngebomber har påført civile, førte i 2008 til et forbud i form af en international konvention, som 113 lande indtil nu har underskrevet. Danmark var blandt de 30 første underskrivere af konventionen og var derved med til at sikre, at den trådte i kraft. Medlemslandene har forpligtiget sig til at afvikle deres beholdning af klyngeammunition inden for en 10-årig periode, for Danmarks vedkommende senest i 2018.

Det danske lager af klyngeammunition omfattede oprindeligt ca. 42.000 granathylstre, indeholdende tilsammen ca. 2,5 millioner sprængladninger. Destruktionen er gennemført med fokus på høj grad af genbrug, hvilket har bidraget til at holde destruktionsprisen nede. Den samlede udgift til destruktionen er opgjort til ca. 17,5 millioner danske kroner eller ca. 7 kroner per sprængladning. En repræsentant fra Forsvarets Materieltjeneste overværede destruktionen af de sidste danske klyngebomber.

Konventionen tillader, at man beholder en begrænset mængde klyngeammunition og sprængladninger til f.eks. uddannelse af rydningspersonel. Forsvaret har til det formål bibeholdt ca. 3600 sprængladninger således at ekspertisen på rydning af denne ammunitionstype kan opretholdes.

Danmark har i mange år støttet arbejde med at udbrede konventionerne mod klyngevåben og landminer, samt FN’s arbejde med at rydde miner, klyngebomber og andre eksplosive krigsefterladenskaber. Danmark støtter i perioden 2013-15 internationale humanitære organisationer med 10 millioner kroner. Pengene går til arbejde med at udbrede klyngebombe- og landminekonventionerne, forskning i minerydningsteknikker mv. Danmark støtter endvidere FN’s minerydningsfond (United Nations Mine Action Service, UNMAS) med 30 millioner kr. over en toårig periode.