Besøget er en del af den løbende relationsbygning mellem Forsvarsministeriet og den danske forsvarsindustri. Forsvarsministerens deltagelse er en del af aktiviteterne under Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv – den såkaldte ”Open for Business”-strategi.

Rundturen giver forsvarsministeren mulighed for at få et førstehåndsindtryk af virksomhederne og drøfte udfordringer, muligheder og virksomhedernes samarbejde med Forsvaret, ligesom de enkelte besøg giver mulighed for at tale med medarbejderne og se produktionen.

Brancheorganisationen Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (FAD) under Dansk Industri (DI) arrangerer hvert år en rundtur for forsvarsministeren til nogle af dets medlemsvirksomheder.

For eventuel interesse fra pressen for at dække forsvarsministerens besøg kan Forsvarsministeriets pressevagt kontaktes.