Nyheder
Forsvarsminister deltager i Munich Security Conference 2016
Her skal man blandt andet drøfte situationen i Syrien, kampen mod ISIL og flygtningestrømmene til Europa.
Forsvarsminister Peter Christensen udtaler før konferencen:
”Vores sikkerhedspolitiske virkelighed er lige nu præget af mange markante og alvorlige udfordringer. Derfor ser jeg også frem til at få mulighed for at drøfte helt aktuelle problemstillinger på sikkerhedskonferencen i München – situationen i Syrien, kampen mod terrororganisationen ISIL og de store flygtningestrømme til Europa. Alle er de udfordringer, som kræver fælles fodslag – og jeg håber, at samlingen af mange beslutningstagere vil kunne føre os nærmere mulige løsninger på nogle af områderne.”
Forsvarsministeren repræsenterer den danske regering på sikkerhedskonferencen i München, som i år ligger i forlængelse af NATO-forsvarsministermødet i Bruxelles den 10. og 11. februar 2016, hvor Peter Christensen også deltog.