Easy Access aftalen giver mulighed for, at de nordiske lande kan flyve, sejle og køre i hinandens territorier med militære kapaciteter i fredstid.

På mødet, der er det afsluttende ministermøde under det danske formandskab i 2016, vil forsvarsministrene derudover bl.a. drøfte:

  • Den regionale sikkerhedssituation i Østersøen
  • Deling af radardata mellem de nordiske lande
  • Støtte til Eastern Africa Standby Force


I umiddelbar forlængelse af NORDEFCO-mødet afholdes møde i henholdsvis the Northern Group og Nordic-Baltic Group. Her deltager forsvarsministrene fra de tre baltiske lande samt den britiske og den polske forsvarsminister.

Pressemuligheder i forbindelse med mødet, der foregår på Frederiksberg Slot, onsdag den 9. november:
Kl. 11.00 Fotomulighed i forbindelse med underskriftsceremoni af Easy Access MoU.
Kl. 11.15 Interviewmulighed med de nordiske ministre.
Kl. 11.50 Fotomulighed med nordiske ministre, Northern Group og Nordic-Baltic Group.

Alle tidspunkter er tentative. Der vil være adgang for pressen fra kl. 10.30.

Tilmelding skal ske til Forsvarsministeriets pressevagt senest tirsdag den 8. november kl. 12.00.

Gyldigt pressekort skal medbringes.