Claus Hjort Frederiksen bliver ny forsvarsminister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen III.

Klokken 10.30 præsenterer statsministeren sin nye regering for Hendes Majestæt Dronningen på Amalienborg og senere i dag får Claus Hjort Frederiksen overdraget Forsvarsministeriet af den afgående forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde Peter Christensen klokken 15.45 i Forsvarsministeriets kantine.

Claus Hjort Frederiksen er født den 4. september 1947 i København og uddannet Cand. Jur. fra Københavns Universitet i 1972. Han var beskæftigelsesminister fra 2001-2009 og finansminister fra 2009-2011 og igen fra 2015-2016. Han blev valgt ind i Folketinget for Venstre i 2005.

Der vil være adgang for pressen til Forsvarsministeriet fra klokken 14.45. Journalister, der ønsker at dække overdragelsen, bedes medbringe gyldigt pressekort.