På mødet drøftede Peter Christensen og den franske forsvarsminister det tætte dansk-franske militære samarbejde, hvor blandt andet aktuelle emner som indsatsen mod ISIL, NATO og indsatsen i Mali var på dagsordenen.

Efter mødet deltog forsvarsminister Peter Christensen på forsvarsmaterieludstillingen EUROSATORY 2016, hvor han fik mulighed for at tale med flere danske virksomheder og udstillere fra den danske forsvarsindustri og høre nærmere om deres arbejde.

EUROSATORY i Paris er sammen med udstillingen DSEI i London de to store forsvarsmaterieludstillinger i Europa. De afholdes på skift hvert andet år.