Nyheder
Sociale medier
Omfanget og kompleksiteten af truslerne mod Danmark og NATO stiger. Den internationale regelbaserede orden er under pres, og uforudsigeligheden vokser. Det har fået NATO til at træffe en række beslutninger, der på sigt vil stille krav til, at Allierede forstærker evnen til at opstille, udruste og udsende soldater på et højere beredskab end tidligere.
Udviklingen kræver også, at europæerne tager et større ansvar for egen sikkerhed og for evnen til at forsvare hinanden i rammen af NATO’s kollektive forsvar. Situationen stiller øgede krav til Alliancen og har forstærket debatten om byrdedeling i forhold til USA. Det har også fået nære allierede til at træffe nye beslutninger om at tilføre deres væbnede styrker yderligere ressourcer frem mod 2024.
NATO’s generalsekretær har i lyset af byrdedelingsdebatten opfordret de allierede til at undersøge nærmere, om alle forsvarsrelevante udgifter bliver indberettet til NATO, så byrdedelingsdebatten kan reflekteres mere fair. Der er i det lys identificeret en række eksisterende udgiftsområder, som fremadrettet inkluderes i de danske indberetninger af forsvarsudgifter til NATO i henhold til NATO’s definition af forsvarsudgifter og andre landes praksis. Disse vil udgøre ca. 3 mia. kr. i 2023.
Endvidere og med henblik på at komme fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer i møde, har en enig forsvarsforligskreds besluttet, at Danmark øger forsvarsbudgettet i 2023 med 1,5 mia. kr., så de danske forsvarsudgifter når 1,5 % af BNP i 2023. Aftaleparterne er enige om, at bevillingsløftet finansieres inden for rammen til offentlige investeringer. Forligskredsen er samtidig enige om at indlede en proces for at beslutte, hvordan de ekstra midler skal anvendes.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen siger i den sammenhæng: ”Det er på et godt, grundigt og gennemtænkt grundlag, at forligskredsen nu har besluttet yderligere at forstærke dansk forsvar, så vi når 1,5 % af BNP i 2023. Dansk anseelse og status i NATO er et fælles anliggende, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle partier i forligskredsen for at tage ansvar for denne sag.”
Udover regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) tæller forligskredsen Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre
Socialdemokratiets forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen:
”Ved tillægsaftalen bliver forsvarsforliget endnu mere robust. I forsvarsforliget satte vi fokus på cyber, og det var der god grund til. Cybertruslen er ikke blevet mindre – tværtimod. Med tillægsaftalen fortsætter vi med fokus på cyber – det er Socialdemokratiet godt tilfreds med.”
Dansk Folkepartis forsvarsordfører Jeppe Jakobsen:
”Det har været afgørende for Dansk Folkeparti at sikre reelle nye penge, som kan mærkes i forsvaret. Med 1,5 mia. kr. ekstra kan vi investere i markante forbedringer for dansk forsvar, f.eks. konsolidere kampflyaftalen eller sikre bedre muligheder for rekruttering og fastholdelse af forsvarets personel.”
Radikale Venstres forsvarsordfører Martin Lidegaard:
"Radikale Venstre søger rigtige løsninger på virkelige problemer, ikke oprustning alene fordi USA ønsker det. Men vi glæder os over, at det endelig er lykkedes at tælle langt flere indsatser med i de danske bidrag til NATO, og at den bestræbelse nu vil fortsætte. Samtidig vil vi arbejde hårdt for, at de ekstra penge, vi afsætter i 2023, vil gå til nyttige formål som øget klimaberedskab, cybersikkerhed og indsatser i Arktis.”
TILLÆG TIL AFTALE PÅ FORSVARSOMRÅDET 2018-2023
Bilag til tillægsaftale
Faktaark
Tillægsaftale - In English
Dokumenterne kan findes her Forsvarsforlig 2018-2023
Kontakt:
Forsvarsministeriets pressevagt: 72810400
Forsvarsordfører for Socialdemokratiet Henrik Dam Kristensen: 61624465
Forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, Jeppe Jakobsen: 61624514
Forsvarsordfører for Radikale Venstre, Martin Lidegaard: 61624618
Forsvarsordfører for Venstre, Peter Juel Jensen: 61624628
Forsvarsordfører for Liberal Alliance, Villum Christensen: 61625868
Forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti, Naser Khader: 33374215