Det efter for ganske nylig at have indgået en tillægsaftale til forsvarsforliget sammen med et bredt flertal i Folketinget – en aftale, der sikrer en styrkelse af forsvaret og betyder, at Danmark i 2023 vil bruge 1,5 procent af BNP på forsvarsudgifter i 2023.

”Med tillægsaftalen har vi taget et ekstraordinært skridt, som sender et klart signal til NATO og omverdenen om, at Danmark lever op til sit ansvar som kerneland i alliancen,” fastslår Claus Hjort Frederiksen forud for mødet, hvor netop byrdedelingen i Alliancen er på dagsordenen.

”Det overses ofte, at Danmark ligger i top-5 blandt alle NATO’s lande, når man måler på forsvarsudgifter pr. indbygger. Vi oplever generelt en positiv udvikling i NATO, hvor alle er enige om, at de europæiske lande skal løfte en større del af ansvaret for alliancens sikkerhed. Og det er vi nu vidne til med stigende forsvarsudgifter blandt en lang række europæiske allierede,” fortsætter han.

I Danmark er der enighed i forsvarsforligskredsen om, at næste forlig efter 2023 skal basere sig på Wales-målsætningerne, hvilket er en yderligere demonstration af, at Danmark lever op til NATO-forpligtelsen og solidariteten med Danmarks allierede.

”Men vi vil ikke forfalde til kun at se på, hvem der bruger den største andel af BNP på forsvar. Politisk vilje til at deltage i operationer i verdens brændpunkter og investeringer i materiel er mindst lige så vigtigt som størrelsen på forsvarsbudgettet. Danmark tager sin del af ansvaret i NATO, og det kan vi være stolte af. Blandt andet er Danmark et af få lande, der leverer bidrag til NATO’s operationer hurtigt og uden særlige nationale betingelser.”

På møderne i Bruxelles onsdag og torsdag skal NATO-landenes forsvarsministre ud over byrdedeling også drøfte NATO’s beredskabsinitiativ og Alliancens sikkerhed i lyset af de russiske overtrædelser af INF-traktaten.

Forsvarsministeren vil på mødet støtte arbejdet med udvikling af NATO’s militære profil og ambitionsniveau og NATO’s beredskabsinitiativ. Dertil vil man fra dansk side understrege fortsat opbakning til våbenkontrol, men også behovet for at undersøge betydningen af INF-traktatens eventuelle ophør for NATO, hvis Rusland ikke ændrer kurs.