Danmark var i 2005 det første land i verden til at lancere en national handlingsplan for implementering af resolution 1325. Siden fulgte yderligere to handlingsplaner i 2008 og 2014, som i 2019 undergik en ekstern evaluering.

Det seneste år har en arbejdsgruppe, bestående af Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og Rigspolitiet, arbejdet på den fjerde danske handlingsplan med afsæt i en række anbefalinger fra evalueringen.

Udenrigsminister Jeppe Kofod siger om den nye handlingsplan:

"Med den nye, ambitiøse danske nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed tager regeringen et vigtigt skridt henimod at sikre, at Danmark igen bliver global frontløber på denne vigtige dagsorden. Først og fremmest handler det om, at kvinder og piger har ret til at deltage i arbejdet med at skabe fred og forebygge konflikter. Og vi ved, at freden bliver mere bæredygtig og langsigtet, når kvinder sidder med ved forhandlingsbordet. Alligevel er fredsopbygning og konfliktløsning en mandsdomineret affære. Det vil Danmark arbejde for at ændre."

Forsvarsminister Trine Bramsen udtaler:

"Frihed og fred involverer hele befolkningen. Derfor er det afgørende, at kvinder er en del af sikkerhedspolitik på alle niveauer. Det gælder både det danske Forsvar, når vi arbejder herhjemme. Men det gælder også ude i verden. Den danske tradition for at inkludere kvinder i Forsvaret er lang. Vi er ikke i mål endnu. Men vi har gode erfaringer, som vi gerne deler med andre lande samtidig med, at vi selv hele tiden løfter barren. Derfor er den nye strategi vigtig."

Den nye handlingsplan bygger på Danmarks profil som sikkerhedspolitisk aktør, som vil styrke indsatsen for kvinder, fred og sikkerhed. Det gælder både, når vi deltager i civile og militære indsatser rundt om i verdens kriser og konfliktområder, og når vi gør vores stemme gældende i internationale organisationer med fokus på fred og sikkerhed. Det gælder i alle aspekter af stabilisering, fredsskabelse og fredsopbygning. Derudover har handlingsplanen et stærkt fokus på bekæmpelse og forebyggelse af seksuel og kønsbaseret vold i konfliktsituationer og humanitære kriser, hvor kvinder og piger som regel er de mest udsatte.

Hver myndighed vil med afsæt i handlingsplanen udarbejde årlige implementeringsplaner, som konkretiserer, hvordan de vil arbejde med de strategiske mål, som handlingsplan udstikker.

I processen har arbejdsgruppen sikret tæt koordination med både interne og eksterne interessenter, herunder inklusion af en bred skare af civilsamfundsorganisationer.