Nyheder
Invitation til pressemøde: 40 mia. kroner skal investeres i den danske flåde
Krigen i Ukraine øger behovet for en stærkere, national forsyningssikkerhed på det maritime område.

Fregatten Peter Willemoes. Foto: Forsvaret.
Derfor holder forsvarsministeren pressemøde om et nyt initiativ, som skal udnytte det enorme potentiale, der er i den danske maritime sektor til at understøtte Forsvarets løbende behov. Investeringer i omegnen af 40 mia. kroner.
Pressemødet finder sted torsdag d. 18. august kl. 14.40-15.00 på fregatten Peter Willemoes, Flådestation Korsør, Sylowsvej 8, 4220 Korsør.
Ud over forsvarsminister Morten Bødskov deltager:
- Danske Rederier
- Dansk Industri
- Dansk Metal
- 3F
- Danske Maritime
- Maritime DTU
- Forsvarskommandoen
- Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
- Forsikring & Pension
Tilmelding for pressen
Presse tilmelder sig ved at sende en mail med navn, medie og kontaktinfo til presse@fmn.dk senest torsdag kl. 13.00. Husk et gyldigt pressekort.