F-16 Fighting Falcon på stribe over Island.

Kampfly er blandt de kapaciteter regeringen er klar til at tilbyde til NATO's styrkeberedskab. Foto: Forsvarsgalleriet.

En bataljon udstationeret i Letland, fregatter og luftmilitære kapaciteter som eksempelvis kampfly. Det er nogle af de kapaciteter regeringen er klar til at tilbyde til NATO's styrkeberedskab i de kommende år.

 

”Vi har i dag orienteret Udenrigspolitisk Nævn om, at vi i de kommende år er klar til at byde ind med substantielle bidrag til NATO's styrkeberedskab. Det er helt afgørende, at vi er med til at løfte ansvaret for vores fælles sikkerhed. Det gør vi allerede og det skal vi også gøre i de kommende år”, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

 

På Madrid-topmødet sidste år blev der truffet beslutning om at styrke NATO's kollektive afskrækkelses- og forsvarsprofil. Til den hører et styrkeberedskab – NATO Force Model - som NATO-landene fra 2024 skal bidrage til.

 

”Det er regeringens indstilling, at Danmark fra 2024 skal bidrage med en stor del af vores deployerbare kapaciteter til NATO's styrkeberedskab. Det omfatter bl.a. en bataljon deployeret til Letland i perioder af året, fregatter som flagskib for NATO’s stående flådestyrke, fregatgruppe 1, i et halvt år og luftmilitære kapaciteter som kampfly. Det er markante bidrag, dansk forsvar her stiller med”, siger Troels Lund Poulsen.  

 

NATO's styrkegenereringskonference afholdes den 21.-22. juni forud for NATO-topmødet i Vilnius den 11.-12. juli.