Illustration Kvanteteknologi

Illustration: Canva.

Robusthed i energiforsyningen og sikker kommunikation. Det er nogle af de strategiske udfordringer NATO-alliancen står overfor, og danske BioInnovation Institute (BII) er blevet udvalgt som et af fem acceleratorsites i regi af NATO's DIANA-initiativ, der skal være med til at accelerere virksomheder, som skal adressere disse udfordringer.

Gennem et 12 måneders udviklingsforløb får udvalgte virksomheder mulighed for at teste og udvikle både deres løsninger og virksomhed.

”Vi befinder os i et globalt teknologisk kapløb, som hverken Danmark eller NATO har råd til at tabe. Krigen i Ukraine har vist os, at de aktører, der behersker kritiske teknologier har en stor fordel på kamppladsen. NATO skal derfor i de kommende år styrke sin evne til at udvikle og beskytte teknologier, som er kritiske for både samfundet og vores forsvar, og derfor er det afgørende at danske BII er valgt som én af de acceleratorer, der skal være med til at sikre den kvanteteknologiske udvikling, og at DIANA’s programmer bliver en succes,” siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Challenge-programmerne, som de udvalgte virksomheder indgår i, formuleres pba. de strategiske udfordringer, som alliancen står overfor og skal være med til at finde løsninger på problemstillinger af kommerciel og forsvars- og sikkerhedsmæssig karakter.

"Vi er meget stolte over at være blevet valgt af den danske regering og DIANA-initiativet til at drive det nye acceleratorprogram for start-ups baseret på kvanteteknologier og kvanteforskning. BioInnovation Institute har etableret stærke programmer for innovation inden for life science, og udvidelsen til også at omfatte nyere teknologier som deep tech og kvantevidenskab stemmer godt overens med vores mission om at hjælpe lovende innovationer og start-ups tættere på markedet," siger Jens Nielsen, CEO, BioInnovation Institute.

Danmarks bidrag til DIANA med en accelerator og testcentre har et særskilt fokus på udviklingen af kvanteteknologiske løsninger og styrker Danmarks profil som foregangsland på kvanteknologi i NATO.

Samtidig er det en mulighed for Danmark til at fremme opbygningen af et nationalt kvanteøkosystem og signalere internationalt, det danske fokus på området som en national styrkeposition.

Samarbejdet mellem ministerierne, universiteterne og BII understreger vigtigheden af samarbejde på tværs af myndigheder, universiteter og private virksomheder.

”Det er imponerende, at det danske bidrag til DIANA-initiativet er blandt de første, der skal implementere programmet. Det underbygger, at Danmark går forrest med udvikling af kvanteteknologi i NATO. Danmark har en international anerkendt styrkeposition inden for kvanteteknologi, og det danske eco system er et af de hurtigst voksende. Med DIANA Quantum centeret i Danmark har vi en enestående mulighed for at udbygge vores eco system endnu mere og tiltrække investeringer i dansk højteknologi, tiltrække virksomheder og talenter samt yderligere styrke dansk forskningsprofil på kvanteteknologi området”, siger Jan Westenkær Thomsen, institutleder på Niels Bohr Institute, hvor DIANA Centeret er forankret med bidrag fra DTU, AU og Danmarks Nationale metrologiinstitut.

DIANA skal være med til at skabe et transatlantisk innovationsøkosystem og består af over 100 testcentre og 11 acceleratorsites.

De første tre Challenge-programmer annonceres medio 2023 hvorefter en udvælgelsesproces gennemføres. Herefter er det forventningen, at de første virksomheder gennemfører programmerne fra november 2023.