Forsvarsministerens medaljeoverrækkelse 2024

Forsvarsministerens medalje 2024. Foto: Forsvarsministeriet.

Blandt de 12 medaljemodtagere var en frivillig samt medarbejdere fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarets Sanitetskommando, Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og Hærkommandoen. Medaljerne blev blandt andet uddelt for arbejde i relation til indsættelser ved Egyptens kyst samt støtte til Ukraine.

 

”Som forsvarsminister oplever jeg hver dag, hvordan alle medarbejdere på Forsvarsministeriets område arbejder engageret og dedikeret. Samtidig oplever jeg, hvordan den frivillige indsats er med til at gøre en forskel. I dag har jeg fremhævet ekstraordinære indsatser. Indsatser, der fortjener en helt særlig anerkendelse. 12 personer, som har ydet noget helt særligt, er blevet tildelt Forsvarsministerens Medalje," siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Læs mere

I Forsvarsministeriet behandler vi en række indstillinger om dekoreringer og hæderstegn som anerkendelse af en god indsats for Danmark.

 

Læs om medaljer og hæderstegn

Sidst opdateret 27. november, 2024 - Kl. 09.35