Forsvarsministeren deltager – sammen med sin lettiske kollega - mandag den 26. juni 2006 i åbningsceremoni ved Danish Advisory and Training Staff (DATS) i Riga, Letland.

 

DATS har siden 1. januar 2005 virket fra faciliteter i Riga, hvorfra stabens 11 danske medarbejdere har uddannet og trænet soldater fra de tre baltiske lande. Stabens faciliteter er nu blevet moderniseret og udvidet med henblik på at danne rammen om den fortsatte uddannelsesaktivitet.

 

Hensigten med stabens fortsatte virke i Riga er, at støtte de baltiske landes fulde integration i NATO, og på sigt at skabe grundlaget for tilknytningen af baltiske militære enheder til NATO’s styrkestruktur.