Nyheder
Søren Gade mødes med sin norske kollega
De to ministre forventes under mødet at drøfte en række aktuelle emner, herunder situationen i Afghanistan og Darfur, FNs reaktionsstyrke (SHIRBRIG) og NATO topmødet i Riga.
Såvel Norge som Danmark arbejder aktivt for styrkelse af civilt-militært samarbejde (samtænkning) i internationale operationer.
Ikke mindst i relation til indsatsen i Afghanistan peges på behovet for at styrke genopbygningsindsatsen – herunder samspillet mellem civile og militære aktører – for ad den vej ikke alene at vinde krigen men også at vinde freden.