De politiske drøftelser koncentrerede sig især om situationen i Irak, herunder den danske regerings udmelding vedr. dels tilbagetrækningen af den danske bataljon i august, dels den fremtidige støtte med helikopterbidrag og træning af de irakiske sikkerhedsstyrker.

 

Den irakiske udenrigsminister er på officielt besøg i Danmark den 25. – 27. februar 2007. Under besøget har den irakiske udenrigsminister endvidere haft drøftelser med bl.a. udenrigsministeren og udviklingsministeren, ligesom han vil forestå åbningen af den nye irakiske ambassade i København.