Nyheder
Forsvarsministerens udtalelse i forbindelse med dræbte soldater
Forsvarsminister Søren Gade udtaler i forbindelse med dødsfaldene:
”Det er med forfærdelse og dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelsen om, at to danske soldater har mistet livet i forbindelse med en formodet selvmordsbombe i Gereshk i Afghanistan, hvor yderligere en dansk soldat blev såret.
Soldaterne har betalt den ultimative pris for deres indsats for at bidrage til sikkerhed, genopbygning og fremskridt i Afghanistan. Mine tanker går i denne stund til soldaternes pårørende. Mine tanker går også til de øvrige soldater i Afghanistan, som nu må fortsætte det vigtige arbejde uden deres to kammerater”.