Flemming Mathiasen er 50 år og kommer fra en stilling som chef for Ledelsessekretariatet ved den Værnsfælles Forsvarskommando. Han har en bred baggrund fra stillinger i Forsvaret og har blandt andet været udsendt som chef for Det danske Kontingent i Afghanistan i 2010. Han har endvidere været chef for Det danske Internationale Logistikcenter.


Flemming Mathiasen afløser generalmajor Michael Anker Lollesgaard, som pt.  varetager stillingen som styrkechef for FN’s fredsbevarende mission i Mali.