Nyheder
Nye fungerende chefer for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Nye fungerende chefer.
Ny fungerende chef for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Brigadegeneral Anders Mærkedahl Pedersen er udpeget som fungerende chef for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse med virkning fra 1. december 2020. Anders Mærkedahl har siden 2017 været vicechef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Anders Mærkedahl Pedersen afløser Bjørn Bisserup, der det seneste år har fungeret i stillingen som chef for Ejendomsstyrelsen, og som fratræder med udgangen af november 2020.
Ny fungerende chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Brigadegeneral Peter Christian Alexa er udpeget som fungerende chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i en kortere periode med virkning fra 1. december 2020. Peter Christian Alexa er chef for Planlægnings- og Koordinationsdivisionen i Materiel- og Indkøbsstyrelsen. Peter Christian Alexa afløser general Flemming Lentfer, der tiltræder som forsvarschef.