Nyheder
Ny særlig rådgiver til Forsvarsministeriet
Jakob Eldrup Lauesen er blevet ansat som ny særlig rådgiver for forsvarsministeren.
Jakob Eldrup Lauesen kommer fra en stilling som særlig rådgiver for skatteminister Morten Bødskov (S). Tidligere har han blandt andet været partner og public affairs director i Rud Pedersen og særlig rådgiver for tidligere minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S).
Jakob Eldrup Lauesen har første arbejdsdag i Forsvarsministeriet onsdag den 1. december.
Særlig rådgiver Josephine Ilchmann Jørgensen stopper samtidig og har sidste arbejdsdag i Forsvarsministeriet den 30. november.