Vilje og evne til at tage ansvar

Med forsvarsforliget aftalte et flertal af Folketingets partier en historisk stor investering i dansk forsvar og sikkerhed, og at Danmark skal leve op til NATO-målsætningen om at anvende minimum to pct. af bnp på forsvar og sikkerhed.

Aktuelle temaer

Emner i fokus for implementeringen af forsvarsforliget

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen præsenterer flådeplanen på et pressemøde i Forsvarsministeriet sammen med partierne bag forsvarsforliget. Foto: Forsvarsministeriet.

Forsvaret har i april 2025 indkøbt 130 pansrede mandskabsvogne fra den finske producent Patria med penge fra accelerationsfonden. Foto: Patria.

Ny fleksibel tilgang til forlig

Forsvarsforliget blev indgået den 28 juni 2023 af regeringen (SVM) sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Færøernes Landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut er inddraget så vidt angår de dele af aftalen, der vedrører Færøerne, Grønland, Arktis og Nordatlanten.

Forliget skal sikre størst mulig fleksibilitet til at håndtere de forandringer, Danmark skal navigere i, samtidig med at den 10-årige planlægningshorisont sikrer langsigtede og stabile økonomiske rammer for investeringer og initiativer.

Rekruttering-, fastholdelse- og uddannelsestiltag er centrale for at sikre Forsvarets opbygning. HR- og uddannelsesområdet indgår derfor i forhandlingerne af den første delaftale, hvor en model for styrkelse af værnepligten også indgår.

Forsvarsforliget 2024-2033 bygger på aftalen om Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik 2022.

Tre overordnede pejlemærker

Partierne er enige om, at den historiske styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed sker med udgangspunkt i tre overordnede pejlemærker:

Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar
Til gavn for samfundet
Fundamentet på plads

1. Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar

NATO er fortsat en vigtig hjørnesten i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Danmark skal i højere grad leve op til de krav, NATO og andre allierede har til os.

Det betyder bl.a., at Forsvaret skal bygges op til at kunne opstille flere styrker, der skal kunne indsættes med større udholdenhed og hurtigere reaktionsevne, så Danmark kan bidrage solidt til NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar. Dertil er værnepligten afgørende, og derfor er aftalepartierne enige om at styrke værnepligten gennem flere værnepligtige, mere ligestilling og længere værnepligtsperiode.

Derudover skal Danmark spille en aktiv rolle i samarbejdet om sikkerhed og forsvar i EU, herunder i EU’s militære missioner og operationer i skrøbelige stater som fx i Afrika.

2. Til gavn for samfundet

Ruslands invasion af Ukraine har vist, at krig ikke er afgrænset til kampladsen, men omfatter alt fra energipolitik, beskyttelse af kritisk infrastruktur, informationskrig til cyberangreb.

Derfor er partierne enige om at prioritere Danmarks brede samfundssikkerhed, herunder i relevante myndigheder på tværs af staten. Det gælder blandt andet for beredskabet, cyberområdet, efterretningsindsatsen og Hjemmeværnet.

3. Fundamentet på plads

Med aftalen er regeringen og partierne enige om at genoprette Forsvarets fundament og sikret bedre økonomistyring for at imødegå den komplekse sikkerhedspolitiske virkelighed.

Der afsættes 27 mia. kroner over de næste 10 år til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, IT og personel og 11 mia. kroner til yderligere investeringer i materiel og personel.

Samlet set styrkes Forsvaret med cirka 190 mia. kroner over de kommende 10 år.

For at skabe de bedste forudsætninger for vækst og styring i den 10-årige forligsperiode nedsættes desuden et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Forsvaret drives som en veldrevet og effektiv organisation.

Større tyngde på nærområderne

Partierne ser desuden tre geografiske indsatsområder, hvor Danmark skal løfte et større ansvar:

Rigsfællesskabet
Nærområdet i øst
Indsatser i verdens brændpunkter

Med aftalen lægges der samlet set op til en reorientering af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik fra tilstedeværelse i verdens brændpunkter til fordel for større tyngde i rigsfællesskabets nærområde.

Forudgående analyser

Forud for rammeforliget blev der gennemført en række analyser og kasseeftersyn. Læs om dem via herunder:

Genopretning af Forsvarets fundament
Regeringens plan for et styrket forsvar
Vilje og evne til at tage ansvar (regeringens udspil)

Oversigt

Forliget er et tiårigt rammeforlig, hvor der løbende tages stilling til nye behov og vilkår for dansk forsvar og sikkerhed i form af politiske aftaler henover hele forligsperioden.

Det skal sikre størst mulig fleksibilitet til at håndtere de forandringer, som Danmark skal navigere i, samtidig med at den 10-årige planlægningshorisont sikrer langsigtede og stabile økonomiske rammer for investeringer og initiativer.

Politiske aftaler

I marts 2023 oprettede regeringen og et bredt flertal i Folketinget Ukrainefonden, der skal sikre fortsat dansk støtte til Ukraine.

Fonden står på tre ben:

Militær støtte til Ukraines frihedskamp, herunder bl.a. med henblik på etablering af den nødvendige sikkerhed for civilbefolkningens tilbagevenden samt den langsigtede genopbygning af Ukraine.
Civil støtte målrettet akutte, humanitære indsatser samt langsigtet genopbygning.
Støtte til erhvervsindsatser der understøtter danske virksomheders mulighed for at bidrage til genopbygningen af Ukraine.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at Danmark fortsat skal være blandt de lande, der støtter Ukraine mest relativt til størrelse.

Læs mere om Ukrainefonden

Den 18. januar 2024 indgik regeringen (SVM) sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti den første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 fra 28. juni 2023.

Med delaftalen tages de første skridt mod ambitionen om et styrket forsvar med henblik på at komme godt fra start i forligsperioden. Delaftalens indhold skal således bidrage til at skabe de nødvendige forudsætninger for den historiske opbygning af Forsvaret, som er besluttet med forsvarsforliget.

Der afsættes ca. 16 mia. kr. til indholdet i første delaftale.

Delaftalen er den første af en række løbende delaftaler, der skal forhandles i forligsperioden.

Første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033

Pressemeddelelse af 18. januar 2024

Faktaark: Opbygning af Forsvaret

Bilag: Analyserne for forsvarsforliget 2024-2033 opdeles i tre kategorier

Appendiks: Implementering af Genopretningen af Forsvarets Fundament

Den 30. april 2024 blev indgået den anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033.

Med delaftalen tages bestik af det forværrede trusselsbillede, som Danmark og Europa står overfor. Det er således besluttet, at der er behov for at styrke dansk forsvar og sikkerhed hurtigere end forudsat ved indgåelsen af forsvarsforliget i sommeren 2023.

Delaftalen skal sikre, at der er nok midler til at foretage de nødvendige investeringer i dansk forsvar og sikkerhed i kommende år. På den baggrund øges den økonomiske ramme til yderligere investeringer i militære kapaciteter, styrket værnepligt og HR-initiativer. Delaftalen er den anden i en række løbende delaftaler, der skal forhandles i forligsperioden.

Der er samtidig indgået en særskilt aftale om fuld ligestilling i værnepligten.

Læs den anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033

Læs aftale om fuld ligestilling i værnepligten

Pressemeddelelse: Bredt politisk flertal enige om fuld ligestilling af værnepligten

Pressemeddelelse: Bredt flertal bag fremrykning af investeringer i Forsvaret

Faktaark: Fremrykket styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed

Faktaark: En styrket værnepligt med ligestilling

Den 7. november 2024 indgik regeringen sammen med forligskredsen en aftale om udvikling af veteranindsatsen under forsvarsforliget 2024-2033.

Med aftalen er forligskredsen enige om at styrke indsatsen over for veteraner og deres familier og børn med initiativer på seks områder:

Indførelse af en formodningsregel
Flere tilbud til familier og børn
Støtte til udsatte veteraner
Styrket anerkendelse og lokale fællesskaber
Øget indsats for forebyggelse og forskning
Bedre behandling af veteraners arbejdsskader.

Forligskredsen er enige om, at veteraner skal mødes med øget tillid, støtte og anerkendelse.

I alt afsættes ca. 2,4 mia. kr. over forligsperioden til initiativerne, herunder ca. 2,3 mia. kr. til indførelse af formodningsregelen og ca. 100 mio. kr. til øvrige veteraninitiativer.

Indførelse af en formodningsregel og livslang dækning af proteser vil medføre varige udgifter.

De øvrige initiativer rækker til 2029, hvorefter der vil skulle tages stilling til en eventuel videreførelse.

De forskellige veteraninitiativer implementeres i løbet af 2025 og 2026.

Aftaletekst: Udvikling af veteranindsatsen under forsvarsforliget 2024-2033
Pressemeddelelsen 7. november, 2024
Faktaark om alle initiativerne i aftalen
Faktaark om formodningsreglen

Den 27. januar 2025 indgik partierne bag forsvarsforliget i tæt samarbejde med det færøske landsstyre og Naalakkersuisut en første delaftale om Forsvarets opgavevaretagelse i Arktis og Nordatlanten.

Med delaftalen ønsker aftaleparterne og Naalakkersuisut at forbedre overvågning og suverænitetshævdelse i regionerne. Samtidig er det afgørende at understøtte nære allieredes og NATO's opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten, så forsvaret og sikkerheden styrkes. I alt er der initiativer for cirka 14,6 mia. kroner.

I alt er der tale om initiativer for mere end 14 mia. kroner.

Aftaleparterne, Færøernes Landsstyre og Naalakkersuisut er også enige om, at den sikkerhedspolitiske situation kræver yderligere initiativer og at der derfor indgås en delaftale 2 om Arktis i første halvår af 2025.

Læs fakta om delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten
Læs aftaleteksten: Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten
Læs pressemeddelelsen af 27. januar 2025
Læs bilag om samarbejde mellem Færøerne og Danmark om forsvarsanliggender
Læs fakta om forsvarets opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten

Kapaciteter til overvågning af kritisk infrastruktur i Danmark og nærområdet, nye havmiljø- og minelægningsfartøjer, fartøjer til hjemmeværnet og undervandsdroner er blandt det, der skal styrke danske flåde. Derudover skaber aftalen grundlag for anskaffelser på længere sigt.

Delaftalen blev indgået den 22. april 2025 af partierne bag forsvarsforliget.

Læs pressemeddelelsen: Flådeplan styrker Forsvarets opgaveløsning til søs

Læs fakta om flådeplanen

Den 22. februar 2025 blev regeringen og partierne bag forsvarsforliget enige om at accelerere opbygningen af kampkraften i Forsvaret, fordi Danmarks sikkerhedspolitiske situation har udviklet sig hurtigt siden indgåelsen af forsvarsforliget.

Accelerationsfonden blev oprettet og partierne afsatte i alt yderligere 120 mia. kr. frem til 2033.

Læs: Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft

Læs: Forsvarets kampkraft skal accelereres med yderligere 120 mia. kr.

Læs: Ny fond skal accelerere opbygningen af Forsvarets kampkraft for 50 mia. kr.

Læs: Forsvarschefen får mere ansvar og større handlekraft i ny organisering