Nyheder
Status på implementering
Overblik over opbygningen af Forsvaret under forsvarsforliget 2024-2033
Investeringer i opbygningen af Forsvaret
Status på væsentlige investeringer foretaget inden for materiel, personel, bygninger og IT samt de store programmer under forsvarsforliget 2024-2033.
Aktuelle temaer
Emner i fokus for implementeringen af forsvarsforliget
Partierne bag forsvarsforliget har truffet beslutning om at anskaffe otte jordbaserede luftforsvarssystemer med enten lang eller mellemlang rækkevidde. Foto: Diehl Defense Systems
10. oktober 2025 blev Delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten indgået. Aftalen styrker Forsvaret tilstedeværelse markant i regionen. Foto: Forsvaret
Luftforsvar
Et centralt program i forsvarsforliget er at opbygge et jordbaseret luft- og missilforsvar, der kan beskytte militære mål, kritisk infrastruktur og befolkningen mod trusler fra luften.
Partierne bag forsvarsforliget har truffet beslutning om at anskaffe samlet set otte systemer med enten lang eller mellemlang rækkevidde.
Det første jordbaserede luftforsvarssystem forventes taget i operativ anvendelse allerede i 2025 og antallet af systemer øges gradvist herefter.
Partierne bag forsvarsforliget har truffet beslutning om at anskaffe otte jordbaserede luftforsvarssystemer med enten lang eller mellemlang rækkevidde. Foto: Diehl Defense Systems
Forsvarschef Michael Hyldgaard og forsvarsminister Troels Lund Poulsen præsenterer i mart 2025 den nyoprettede Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup som skal huse dele af det kommende luftforsvar. Foto: Anders Fridberg
Arktis
Et andet af Forsvarsforligets hovedfokus er en markant styrkelse af Forsvaret i Arktis og Nordatlanten. De kommende kapaciteter skal øge Forsvarets evne til bl.a. overvågning og suverænitetshåndhævdelse i regionen.
Danmark, Færøerne og Grønland har et særligt sikkerheds- og forsvarspolitisk ansvar i Arktis og Nordatlanten. Regeringen vil sikre stabilitet, sikkerhed og tryghed for alle i rigsfællesskabet og bevare Kongeriget Danmarks sammenhængskraft.
Med Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten øges antallet af pladser på Arktisk Basisuddannelse fra 22 til 30. Det første hold på 30 elever er færdiguddannet i 2025. Foto: Sofie Wegger Jespersen
Projektet med design af nye arktiske skibe er sat i gang. De nye arktiske skibe skal bl.a kunne patruljere de isfyldte farvande omkring Færøerne og Grønland. Foto: Søren Dreijer og Christian Thøgersen/1 Eskadre
1. Brigade
Opbygningen af Hærens 1. Brigade er et afgørende program i forsvarsforliget.
Med forliget opbygges en såkaldt tung brigade bestående af kampvogne, mandskabsvogne, artilleri og øvrige enheder, der samlet set gør, at brigaden med op til 6.000 soldater vil kunne indsættes selvstændigt i en militær operation og klare sig selv i en længere periode.
Der er under forliget indtil videre indkøbt en række materiel til opbygning af brigaden såsom infanterikampkøretøjer, luftværn, lastbiler samt våben og udstyr til soldaterne. Læs mere under "materiel" herunder.
1. Brigades luftværn monteres på pansrede mandskabsvogne af typen Piranha V. Illustrationen her viser en anden platform. Foto: Rheinmetall
Med anskaffelse af 44 nye CV90-infanterikampkøretøjer kommer Hæren til at råde over i alt 159 IKK'er, som er en essentiel del af kampkraften i 1. Brigade. Foto: Magnus Terp, Forsvaret.
Værnepligt
Et fjerde fokusområde med forsvarsforliget er at modernisere og styrke værnepligten.
Den styrkede værnepligt øger Forsvarets rekrutteringsgrundlag og styrker den operative opgaveløsning ved bl.a. at lade værnepligten understøtte de nationale opgaver. Endelig styrkes evnen til mobilisering i Danmark i tilfælde af krig eller katastrofer.
Modellen for en styrket værnepligt er indført. Det betyder, at værnepligtens periode forlænges fra 4 til 11 måneder, værnepligten ligestilles fuldt mellem kønnene og antalle af værnepligtige øges til 6.500 årligt.
Den moderniserede Forsvarets Dag blev afholdt første gang i maj 2025. Fremover aftjener værnepligtige 11 måneder frem for de nuværende 4. Foto: Sophia Bianca Salskov Jakobsen/Forsvaret
Fra den 1. juli 2025 vil kvinder, der fylder 18 år, blive indkaldt til at møde til Forsvarets Dag. Den første Forsvarets Dag med fuld ligestilling afholdes i 2026. Foto: Rebekka Søndergaard Gimm
Materiel
Med forliget opdateres og udskiftes dele af Forsvarets eksisterende materiel og nye kapaciteter indkøbes.
Gennem både forligets delaftaler og accelerationsfonden er der bl.a. indkøb eller indgået kontrrakt om indkøb af:
Overblik
Partierne bag forsvarsforliget har truffet beslutning om at anskaffe otte jordbaserede luftforsvarssystemer med enten lang eller mellemlang rækkevidde.
Læs mere: historisk investering i jordbaserede luft- og missilforsvarssystemer
Der er indgået kontrakt om indkøb af ca. 115 CV90 infanterikampkøretøjer til at styrke opbygningen af 1. Brigade.
Forsvarets eksisterende CV90 infanterikampkøretøjer udskiftes, så Hæren i alt kommer til at råde over i alt 159 CV90 infanterikampkøretøjer.
Læs mere: Forsvaret anskaffer yderligere 44 nye infanterikampkøretøjer
Med midler fra accelerationsfonden har Forsvaret indkøbt ca. 129 pansrede mandskabsvogne fra finske Patria.
De pansrede mandskabsvogne skal både anvendes af Hærens infanteribataljoner og af 1. Brigade.
Forsvaret har skrevet kontrakt på indkøb af kortrækkende luftværn til opbygningen af 1. Brigade.
Luftværnet Skyranger fra tyske Rheinmetall monteres på Forsvarets pansrede mandskabsvogne af typen Piranha V.
Læs mere: Forsvaret underskriver kontrakt på Hærens luftværn
Med forsvarsforliget blev det besluttet af udskifte Forsvarets lastbiler og terrængående personvogne.
I 2025 er der afsat penge fra accelerationsfonden til at udskifte cirka en tredjedel af lastbilerne med henblik på hurtigere opbygning af 1. Brigade.
Med forliget blev det besluttet at udskifte Hærens flåde af panserbjærgningsvogne og ingeniørkøretøjer.
I 2025 er der med penge fra accelerationsfonden opstartet indkøb af panserbjærgningsvogne og ingeniørkøretøjer som bl.a. kan grave kampstillinger, lægge miner og meget andet.
I starten af 2025 modtog Ingeniørregimentet nogle af de første nye pansrede ingeniørkøretøjer og panserbrovogne af typerne Wisent 2 og Leguan 2.
Ingeniørkøretøjerne kan effektivt skabe veje, rydde forhindringer og udføre feltkonstruktioner under kampforhold, hvilket gør dem til en vigtig ressource for feltoperationer
Med penge fra Accelerationsfonden er der i 2025 købt alt fra rifler til pistoler, granater, tunge maskingeværer, natkikkerter og andet udstyr.
Det første materiel er udleveret, og mere er på vej. De nye kikkerter og sigter til mørkekamp med navnet VooDoo-B og VooDoo-S blev modtaget i foråret, mens nye optiske sigter til Forsvarets maskingeværer bliver udleveret i slutningen af 2025.
Derudover bliver de første ud af i alt 26.000 nye geværer med navnet GV M/25 C8 MRR fra Colt Canada modtaget i slutningen af 2025. Udleveringen af de nye geværer er derfor sat til at gå i gang i starten af 2026.
Læs mere: Materiel til soldaterne for 2 mia. kroner
Der er underskrevet kontrakt på meranskaffelse af dysekanonen Carl-Gustaf M4 og ammunition hertil. Anskaffelsen styrker Forsvarets evne til at bekæmpe en række forskellige mål på korte og mellemlange afstande.
Læs mere: Øget kampkraft: Flere dysekanoner på vej til Hjemmeværnet og Hæren
Forsvaret har indkøbt og er ved at indfase hhv. ATMOS-artilleripjecer og PULS-raketkastere. Disse er ikke anskaffet som en del af forliget, men som erstatning for de Caesar-artillerisystemer, Danmark donerede til Ukraine i 2023.
Regeringen og forsvarsforligskredsen er med Aftale om yderligere styrkelse af F-35 kampflykapaciteten enige om at afsætte 29,0 mia. kr. til at anskaffe yderligere 16 F-35-kampfly, så den samlede flåde kommer op på 43 F-35-kampfly.
Der er i 2025 indgået kontrakt om indkøb af langtrækkende droner til overvågning af luftrummet omkring Danmark samt i Arktis og Nordatlanten.
Læs mere: Aftale om køb af fire langtrækkende droner er indgået
I 2025 har Hæren modtaget flere nye typer af droner til både kamp og til overvågning og efterretninger.
De første angrebsdroner blev udleveret i marts, og i takt med, at der bliver uddannet droneoperatører, er dronerne implementeret i flere af Hærens enheder.
Derudover bliver angrebsdronerne også testet af de danske soldater i Letland, der dygtiggør sig i at bruge droner.
De første værnsfælles JUMP20 droner, som bruges til overvågning, efterretninger og rekognoscering, er også begyndt at blive udleveret i 2025.
JUMP20 dronerne forbedrer Hærens efterretningskapacitet betydeligt, og det er en let drone at anvende.
Læs mere: Angrebsdroner til Hæren
Danmark er i 2025 blevet en del af NATO’s samarbejde om lufttanknings- og transportkapacitet.
Multinational Multi Role Tanker Transport Fleet (MMF) er et multinationalt NATO-samarbejde, hvor flere europæiske NATO-lande samler deres behov for lufttankning og strategisk lufttransport ved i fællesskab at operere en lufttanknings- og transportkapacitet fra europæiske flybaser.
Læs mere: Danmark indtræder i NATO-samarbejde om lufttanknings- og transportkapacitet
Med anden delaftale under forsvarsforliget blev der truffet beslutning om at fremrykke dele af anti-ubådskapaciteten på Søværnets fregatter. I 2025 er der valgt leverandør af sonar-systemer til at detektere ubåde.
Anskaffelse og installation i fregatterne gennemføres over en årrække. Systemerne er en del af den samlede pakke til Søværnets anti-ubådskapacitet, som bl.a. også består af torpedoer til Forsvarets Seahawk helikoptere.
Anskaffelse af flere hundrede nye søminer er igangsat. Minerne bidrager til Forsvarets evne til at kontrollere og blokere adgangen til danske farvande og er et nyttigt element i Danmarks bidrag til NATO’s samlede forsvar og afskrækkelse i Østersøen.
Læs mere: Danmark anskaffer søminer til at styrke Forsvaret af Danmark
Den 6. enhed af DIANA-klassen, patruljeskibet HAVFRUEN, genetableres.
HAVFRUEN skal styrke farvandsovervågningen og suverænitetshævdelsen af dansk søterritorium.
Læs mere: DIANA-klassen styrkes med genetablering af den 6. enhed
Der indkøbes yderligere Evolved Sea Sparrow Block 2 luftforsvarsmissiler til Søværnets fregatter, og anskaffelsen af allerede planlagte leveringer af missilerne fremrykkes.
Indkøbet og fremrykningen sker på baggrund af forsvarschefens anbefaling og skal styrke fregatternes forsvar mod bl.a. fjendtlige fly, droner og missiler.
Læs mere: Forsvaret afsætter midler til at styrke fregatternes luftforsvar
Bygninger og IT
Forsvarets bygninger skal have en kvalitet, der understøtter Forsvaret med de nødvendige fysiske faciliteter til personel og materiel. Den grundlæggende drift af IT-området skal løftes, så Forsvarets IT står på et sikkert grundlag.
Overblik
En række af landets kaserner har brug for tidssvarende og moderne bygninger bl.a. som følge af den politiske aftale om styrkelse af værnepligten.
Gennem et Offentligt-Privat-Partnerskab (OPP) skal et konsortium bygge knap 1.600 nye indkvarteringsværelser fordelt som firepersoners indkvarteringsstuer til værnepligtige, topersoners indkvartering til værnepligtige sergenter og løjtnanter samt enkeltværelser til fastansatte.
Læs mere: Et konsortium ledet af PensionDanmark skal bygge nye indkvarteringsværelser
Med forsvarsforliget for 2024-2033 blev der afsat 2 mia. kr. til at genoprette ejendomsområdet. Blandt andet til renovering af aldrende bygninger, manglende vedligehold og udbygning af Forsvarets ejendomme.
For eksempel:
- Standardgarage med mandskabstårn på Almegårds Kaserne, som forventes færdig i 2026.
- Depotfacilitet til Supply Chain Division på Garderkasernen Høvelte, som forventes færdig i 2026.
- Etablering af nyt flyindfangningsanlæg til F-35 på flyvestation Skrydstrup og flyvestation Aalborg, som forventes færdige i 2025.
Akutpakken på ejendomsområdet blev besluttet i 2024 som led i aftalen om genopretning af Forsvarets fundament.
Pakken på 42 mio. kr. skal blandt andet forbedre de værnepligtiges indkvarteringsforhold og løse de mest akutte problemer på ejendomsområdet, herunder Arbejdstilsynets påbud.
Læs mere: Status på initiativerne i akutpakken 2025
Læs mere: Oversigt over geografiske fordeling af byggeprojekter 2025
Med de første to delaftaler under forsvarsforliget er der afsat henholdsvis 1,5 mia. kr. og 12,3 mia. kr. til bl.a. indkvartering, garager og renoveringer bredt i Forsvarets samt opbygning af 1. Brigade.
Der er blandt andet investeret i:
- Etablering af facilitet til langtrækkende droner på flyvestation Aalborg, som forventes færdig i 2027.
- Etablering af garager og indkvarteringsbygninger på Oksbøl Kaserne til det meget kortrækkende luftværn til brigaden, som forventes færdig i 2027.
- Faciliteter til 4. nationale støttebataljon på Vordingborg kaserne, som forventes færdig i 2027
- Etablering af mere end 20 garager til 1. Brigades nye kapaciteter, inklusiv faciliteter som våbenkamre, kontorer, bad og omklædning til det faste personel, der er tilknyttet garagerne.
- Etablering af værksteder på Aalborg, Holstebro, Oksbøl og Fredericia Kaserne.
- Etablering af ca. 1.000-1.500 nye indkvarteringsværelser til værnepligtige og fast personel fordelt på Forsvarets etablissementer, hertil forventes etablering af faciliteter til blandt andet undervisning, idræt, kontorer og infirmeri.
En del af de forbedringer der er blevet foretaget det seneste år, er sket med udgangspunkt i en pulje på i alt 220 mio. kr., som har været afsat specifikt til personelnære tiltag.
De 220 mio. kr. fordeles på tværs af Forsvarets tjenestesteder, som hver især har besluttet, hvad pengene skulle bruges på.
Med udgangen af 2025 har de 220 mio. kr. samlet set resulteret i at knap 2000 forbedringer gennemføres på Forsvarets tjenestesteder.
Eksempelvis:
- Flådestation Korsør har fået reetableret belægninger og malet diverse faciliteter.
- Fuldt indrettet hus til træning af bykamp på Haderslev Garnison.
- Nye tekøkkener og ny gulvbelægning på Skive Kaserne.
- Ny belysning i hangarer og totalrenovering af cykelskur på Flyvestation Aalborg.
- Nye gangarealer ved vaskeramper, opgradering af fritidsområdet på Varde Kaserne.
- Genopretning af øvelsesterrænet og andre forbedringer på Holstebro Kaserne.
- Ny vagtbygning ved Marselisborg Slot til Den Kongelige Livgarde.
- Nye køkkener på Almegårds Kaserne.
- Flere parkeringsplader og etablering af kaffelounge i kantinen på Garnison Brabrand.
- Ny bane til tidssvarende kampstillinger og forbindelsesgange, ildafgivelsesanlæg og bokse til mere realistisk kamptræning i Hevring Skydeterræn.
- Renovering af skydebaner og skydeområder.
Læs mere: Forsvarsministeren afsætter 170 mio. kr. til personelnære tiltag
Forsvarsministeriets koncerns IT-område skal udvikles og fremtidssikres.
Med udgangspunkt i forligets genopretningsplan er det estimeret, at der er behov for at investere mellem 17,5 og 21 mia. kr. til at indhente teknisk gæld mv. også skal styrke informationssikkerhedsområdet og sikre implementering af analysens anbefalinger vedrørende bedre brug og udveksling af data på tværs af systemer.
Læs mere: 800 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til tidssvarende og sikker IT-understøttelse
Personel
Forsvarsforliget indeholder store investeringer i HR-initiativer, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde i Forsvaret. Der indføres blandt andet en kontraktform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat.
Investeringerne i personel skal sikre flere soldater til styrket bemanding i operative enheder og mere personel til Forsvarets støttestruktur og vedligehold samt personel til at håndtere de mange materielindkøb og ansættelser.
Overblik
Nye HR-initiativer og en ny HR-strategi, der skal styrke rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på Forsvarsministeriets område.
Blandt initiativerne er
- Nye ansættelsesformer med mulighed for uddannelse med løn
- Kompensation for geografisk fleksibilitet
- Nyt bemandingssystem
- Karrierevejledere på landets tjenestssteder
- Militære lærlinge
- Faglærte konstabler
- Professionsbachelor for officerer
Læs mere:
Nye aftaler giver mulighed for at tage en uddannelse med løn
Styrket karrierevejledning og nye typer kontrakter
Moderne træningsfaciliteter skal styrke medarbejdernes sundhed
Som følge af forsvarsforliget og det delaftaler samt nye initiativer fra accelerationsfonden ventes Forsvaret at skulle ansætte mere end 5.000 årsværk i forligsperioden.
De mange nye stillinger betyder, at Forsvaret vil gå fra cirka 23.000 til mere end 28.000 faste årsværk frem mod 2033. Derudover stiger antallet af værnepligtige i Forsvaret i samme periode til 6.500.
Læs mere:
Med forsvarsforliget styrkes indsatsen over for veteraner og deres familier og børn med initiativer på seks områder:
- Indførelse af en formodningsregel
- Flere tilbud til familier og børn
- Støtte til udsatte veteraner
- Styrket anerkendelse og lokale fællesskaber
- Øget indsats for forebyggelse og forskning
- Bedre behandling af veteraners arbejdsskader
Læs mere:
Ny aftale styrker vilkårene for veteraner og deres pårørende
Købt og leveret 2025
Læs Forsvarsministeriets udgivelse med et udpluk af alt det, der er leveret til Forsvaret i 2025.
