Nyheder
Karriere inden for ministerområdet
Forsvarsministeriets område er en af Danmarks største arbejdspladser, og med det følger mange muligheder. Vi ønsker at tiltrække dygtige og kompetente medarbejdere, der kan løfte opgaverne i Danmark og udlandet. Derfor er vi optagede af at være en velfungerende og attraktiv arbejdsplads.
Fregatten NIELS JUEL på to måneders operationer i det østlige Middelhav. Foto: Forsvaret.
Forsvarsministeriet som arbejdsplads
Forsvarsministeriet er med sine underlagte myndigheder en arbejdsplads med plads til forskelligheder, hvor professionalisme, engagement og et sundt arbejdsmiljø er i højsædet. Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads, der er repræsentativ for det Danmark, vi forsvarer.
Læs mere om job- og karrieremuligheder i Forsvarsministeriets koncern
Værnepligt – en vej ind i Forsvaret
Det er populært at aftjene værnepligt i Forsvaret. Med en værnepligtuddannelse kan du få en unik oplevelse i et møde med nye mennesker og udfordringer. Værnepligten giver dig brugbare kompetencer i samspillet mellem teori og praktik og kan være starten på din karriere i Forsvaret. Læs mere om værnepligt og Forsvarets Dag
Karriereportalen
Forsvaret er en unik arbejdsplads med ca. 25.000 ansatte - både med og uden uniform. Vi er en af Danmarks største og mest komplekse offentlige arbejdspladser med ansatte inden for mange faggrupper - og mange af medarbejderne har hverken rang eller nummer.
Se alle ledige stillinger på vores karriereportal