Nyheder
Forsvarsministeren rejser til Joint Expeditionary Force (JEF) topmøde i London
Forsvarsminister Morten Bødskov rejser til JEF topmøde i London mandag den 14. og tirsdag den 15. marts 2022. Forsvarsministeren deltager på vegne af statsministeren.

Forsvarsministeriet.
JEF er et britisk ledet forsvarssamarbejde med fokus på Østersøregionen og det høje nord. JEF kan med kort varsel gennemføre operationer i alle typer konflikter og er derudover et forum for sikkerhedspolitiske drøftelser og militære øvelser. Udover Danmark og Storbritannien så er Norge, Sverige, Finland, Island, Nederlandene, Estland, Letland og Litauen også med i JEF. Selvom Sverige og Finland ikke er medlemmer af NATO, så foregår JEF-samarbejdet i tæt koordination og komplementært til NATOs aktiviteter.