Med bred opbakning fra Folketinget besluttede regeringen i januar at donere Forsvarets CAESAR-artilleri til Ukraine. Donationen blev ledsaget af uddannelse og træning af de kommende ukrainske brugere. Den uddannelse og træning er nu afsluttet, og ukrainerne er klar til at tage systemet i brug.
”Det her er en stor og meget betydningsfuld donation, som er meget efterspurgt af Ukraine. Der er ingen tvivl om, at der er brug for det og med afslutningen af trænings- og uddannelsesforløbet, kan ukrainerne tage det i brug på slagmarken, hvor det vil gøre en tydelig forskel”, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Regeringen valgte tidligere på året at donere alle Forsvarets 19 franskproducerede CAESAR-artilleripjecer til Ukraine. Der er tale om et nyudviklet artillerisystem, som fortsat var under implementering i det danske forsvar. Det har betydet, at der var en række tekniske udfordringer med systemet, som har skulle håndteres i samarbejde med producenten og ukrainerne.
I dag havde den fungerende forsvarsminister mulighed for at besøge det sidste hold ukrainere under uddannelse på Oksbøl Kaserne. Sammen med forsvarsforligskredsen og medlemmer af forsvarsudvalget og Udenrigspolitisk Nævn havde ministeren mulighed for at møde instruktører og ukrainere, og det gjorde stort indtryk.
”Danmark har gennem hele krigen været en aktiv støtte af Ukraine, og vores donationer har med ukrainernes egne ord gjort en stor forskel. Danmark har indtil nu støttet Ukraine militært for cirka 6,2 mia. kroner. Med den nyetablerede Ukrainefond lægger vi op til at fastholde et højt niveau for støtten til Ukraine. Det skal gøre en reel og mærkbar forskel for ukrainerne”, siger Troels Lund Poulsen.
Artillerisystemet ventes leveret til Ukraine i løbet af de kommende uger.
Militær støtte til Ukraine øverst på dagsorden til EU-forsvarsministermøde
Forsvarsministeriet
/
Nyhed
/
1. december, 2025 - Kl. 09.00
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen rejser i dag til Bruxelles for at deltage i det sidste forsvarsministermøde under dansk EU-formandskab. Her skal han sammen med ministerkolleger fra EU-landene bl.a. diskutere, hvordan EU kan adressere Ukraines militære behov, herunder gennem yderligere EU-støtte via et potentielt krigsskadeserstatningslån. Det har været en topprioritet for det danske EU-formandskab at understøtte den militære støtte til Ukraine samt sikre integrationen af Ukraine i EU’s...
Finansielle donationer skal styrke Ukraines kamp mod Rusland
Forsvarsministeriet
/
Nyhed
/
11. november, 2025 - Kl. 16.55
Donationer via den danske model og PURL-initiativet skal sikre Ukraine vigtigt materiel i de kommende måneder. Donationerne er en del af den 28. donationspakke, som i alt rummer initiativer for 1,4 mia. kr.
Danmark donerer 1,1 mia. kroner til at styrke Ukraines kampkraft
Forsvarsministeriet
/
Nyhed
/
15. oktober, 2025 - Kl. 13.15
Maritimt bidrag til den ukrainske flåde, vedligeholdelse af kampvogne og midler til uddannelse og træning. Det er blot et udpluk af de initiativer, der er blevet afsat 1,1 mia. kroner til i forbindelse med donationspakke XXVII til Ukraine.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen fejrede Ukraines uafhængighedsdag i Kyiv
Forsvarsministeriet
/
Nyhed
/
24. august, 2025 - Kl. 18.00
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen besøgte i dag sammen med en række medlemmer af Folketinget den ukrainske hovedstad Kyiv, hvor han deltog i fejringen af Ukraines uafhængighedsdag. Derudover deltog han i konferencen Defence Cooperation Forum og besøgte en række virksomheder.