Nyheder
Sociale medier
Kronik af Troels Lund Poulsen (V) og Stephanie Lose (V) bragt i Berlingske 4. april 2023.
Der er udsigt til en blød landing for dansk økonomi de kommende år, viser den nye prognose i Økonomisk Redegørelse. Når Danmark kommer stærkt igennem krisefyldte tider, skyldes det blandt andet de ansvarlige reformer, som regeringer fra begge sider af Folketinget har gennemført.
Krig i Europa. Covid-pandemi. Tårnhøj inflation. Dansk økonomi har de seneste år befundet sig i et virvar af globale stød. Alligevel er vurderingen, at dansk økonomi lægger an til en blød landing med en vækst i velstanden (BNP) på 0,2 procent i år og 1,5 procent næste år, samt en inflation, som fortsat falder. Sådan lyder vurderingen i Økonomisk Redegørelse, som regeringen offentliggjorde for nylig. Udsigten er bedre, end flere af os havde turdet håbe på for blot få måneder siden.
Men det skal ikke få os til at slippe fokus på at føre en politik, der fremtidssikrer dansk økonomi. Der er mange mennesker og virksomheder, som er usikre på deres økonomiske situation. Regeringen følger derfor udviklingen i dansk økonomi meget tæt, og vi er bevidste om, at der er mange ting, der kan påvirke dansk økonomi i begge retninger.
Derfor handler det først og fremmest om at føre en ansvarlig økonomisk politik, hvor vi er parate til at træffe de nødvendige beslutninger og gennemføre de reformer, der skal til for at fremtidssikre vores gode samfund og sikre økonomisk tryghed for danskerne.
Noget af det, som virkelig påvirker danskerne og danske virksomheder, er den høje inflation. Heldigvis er det vores forventning, at den over de kommende år gradvist vil aftage til et mere almindeligt leje omkring to procent.
Regeringen har i lyset heraf lanceret et ansvarligt finanslovsforslag for 2023, som er fuldt finansieret og afstemt den økonomiske situation, så det ikke skubber yderligere til inflationen. Det er især udviklingen i energipriserne, som er afgørende for, at inflationen er på vej ned.
Vi har både herhjemme og i EU gennemført flere tiltag, der er med til at reducere risikoen for knaphed af energi. Samtidig er danskerne blevet mere energibevidste. Det er et godt billede på den ansvarlighed, der udvises herhjemme, når vi står i en krisetid. Men vi skal ikke glemme, at mange fortsat mærker de store prisstigninger.
Det er også baggrunden for den inflationshjælpepakke, som regeringen indgik med et bredt flertal af Folketingets partier tidligere i år, som blandt andet sikrer målrettet hjælp til folkepensionister. En del af pakken er også målrettet virksomhederne, for eksempel i de små byer. På den måde er vi også med til at skabe økonomisk tryghed for dem, der er ansat i virksomhederne.
I lyset af vores forventning om en blød landing i dansk økonomi ventes beskæftigelsen fortsat at være på et højt niveau. Vi forventer dog, at 30.000 færre personer vil være i beskæftigelse i 2024 end i 2022. Det skal ses i lyset af, at beskæftigelsen i dag er næsten 170.000 personer højere end for bare fire år siden.
For os er det helt afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan for at holde hånden under danske virksomheder. Vi skal derudover føre en politik, der sikrer, at de, der bliver ledige, kommer hurtigst muligt tilbage i arbejde. Derfor følger vi også udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden nøje.
Og så skal vi sikre, at vores virksomheder har adgang til den arbejdskraft, de har brug for. For det er forudsætningen for, at der kan skabes vækst og velstand i hele Danmark. Derfor har regeringen fokus på – gennem reformer – at øge arbejdsudbuddet. Derfor er det også rettidig omhu, når regeringen vil styrke virksomhedernes muligheder for at rekruttere international arbejdskraft. Det vedtog vi for nylig i Folketinget. For hvis vi står i en situation med længerevarende mangel på arbejdskraft, kan det forlænge og forværre perioden med høj inflation.
Der er imidlertid flere kræfter på spil – i Danmark og i verdensøkonomien – der trækker fart ud af dansk økonomi. Vi har alle mærket, hvordan Ruslands krig i Ukraine har sendt priserne på helt almindelige dagligvarer – som for eksempel smør og mælk – på himmelflugt. Det kommer oveni i de stigende energipriser, og prisstigningerne har spredt sig til andre varer og tjenester. Det har selvsagt påvirket både humør og købekraft i de danske familier.
Det er voldsomme begivenheder, som har præget økonomien de senere år. Begivenheder, som nemt kunne vælte en sårbar økonomi omkuld. Når dansk økonomi alligevel er så robust, så skyldes det en kombination af flere ting.
For det første har danske virksomheder været utroligt dygtige til at navigere i et globalt stormvejr, tilpasse sig og holde produktionen oppe trods svære forudsætninger. Vores virksomheder er energieffektive og meget konkurrencedygtige.
For det andet har danskerne over en bred kam vist stor vilje til at udvise økonomisk ansvarlighed og ikke leve over evne. Vi skruer ned for varmen og tager en sweater på. Vi undersøger, hvornår strømmen er billigst, så der kan vaskes, når elprisen er i bund.
Men der er også et tredje og helt centralt element, som er værd at huske, når dansk økonomi står stærkt trods globalt stormvejr og adskillige store kriser. Nemlig at skiftende regeringer de seneste 20 år har gennemført ansvarlige reformer blandt andet ved at gøre det mere attraktivt at tage et arbejde og arbejde mere – som for eksempel kontanthjælpsreformen og skatteaftalerne i skiftende regeringer. Resultatet af reformerne er, at flere bidrager til fællesskabet.
Det har forbedret virksomhedernes muligheder for at skabe økonomisk velstand – til gavn for os alle – ved at øge arbejdsudbuddet. Derfor er de offentlige finanser, trods krisen, kernesunde. Reformerne har været med til at sikre fundamentet under vores velfærd.
Dansk økonomi havde ikke stået det samme gode sted i dag, hvis ikke nogen havde taget ansvaret for at gennemføre disse reformer – også selvom de undertiden var upopulære, da de blev foreslået. I dag høster vi til gengæld alle gevinsterne.
En ansvarlig regering kan imidlertid ikke nøjes med at høste gevinsterne. Vi har også et ansvar for at sikre os, at dansk økonomi står stærkt om 10, 20 eller 30 år. Derfor har vi klart og tydeligt sagt, at denne regering er en reformregering. Vi vil ikke bare bruge det økonomiske rum, som skiftende regeringer før os har sikret.
Vi vil skabe et nyt økonomisk rum. Blandt andet til at prioritere sikkerhed, forsvar, skat, grøn omstilling og velfærd. Vi skal ruste os, så Danmark også i fremtiden kan stå stærkt og stabilt gennem svære tider.
Det er sjældent populært at lave reformer, når man gør det. Det ved vi godt. Men reformerne er forudsætningen for et stærkere, tryggere, rigere og mere bæredygtigt Danmark.
Med regeringsgrundlaget fremlagde denne regering fra start et stort og omfattende reformprogram. Og vi har allerede fremlagt flere vigtige reforminitiativer. Afskaffelsen af store bededag er vedtaget og øger den strukturelle beskæftigelse med 8.500 personer og strukturelt BNP med 9,4 milliarder kroner. Det sikrer med andre ord mere arbejdskraft til virksomhederne og gør Danmark rigere.
Og for nylig fremsatte vi et forslag til reform af kandidatuddannelserne, som vil koble universiteter og erhvervsliv endnu bedre sammen. Det bidrager både til at styrke virksomhedernes muligheder for at finde kompetent arbejdskraft, men det hjælper også den enkelte studerende med at få fodfæste på arbejdsmarkedet, når studierne er forbi. Med udspillet lægger vi op til at øge den strukturelle beskæftigelse med 6.000 personer.
Derudover gør vi det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde ved at fjerne modregningen i folkepension.
Regeringen har således – inden sine første 100 dage – gennemført eller fremsat forslag, som øger arbejdsudbuddet cirka to en halv gange det, som de to seneste regeringsperioder tilsammen har øget. Og vi vil komme med en lang række udspil, som vil bidrage yderligere til at sikre Danmark og dansk økonomi i mange år frem.
Vi synes, reformperspektivet er værd at huske, når vi i dag kan glæde os over, at vores økonomi fortsat står stærkt.